IBM klar med ny kvantecomputer: 53-qubit bliver tilgængeligt eksternt

Illustration: IBM
Om en måned bliver IBM's nye kvantecomputer tilgængelig for ekstern brug, hvis man er kunde hos IBM.

IBM annoncerede i sidste uge, at de snart vil stille en 53-qubit kvantecomputer til rådighed for kunderne i IBM Q Network. Det skriver TechCrunch.

Det er planlagt, at kvantecomputeren bliver tilgængelig i midten af oktober, og det vil være den stærkeste kvantecomputer, der kan tilgås eksternt.

Den er en del af IBM's såkaldte Quantum Computation Center i New York, hvor der udover den omtalte maskine også fra næste måned vil være 14 kvantecomputere på 20 qubit hver, og alle maskinerne kommer med et løfte om mindst 95 pct. tilgængelighed.

Den nye kvantecomputer har en helt nydesignet processor og ny elektronik, der forventes at gøre den bedre til skalering og samtidig bør resultere i en lavere fejlrate.

»Vores globale momentum har været helt vildt, siden vi satte den første kvantecomputer i skyen i 2016, hvor vores mål var at flytte kvantecomputere fra isolerede laboratorieforsøg, som kun ganske få organisationer kunne lave, ud i hænderne på tusindvis af brugere,« fortæller Daio Gil, der er director ved IBM Research, ifølge TechCrunch.

Læs også: Genom-supercomputer bliver forsinket igen

Læs også: Kontroversiel forsker: Vil vi redde klimaet skal vi bygge en super-supercomputer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ole Tange Blogger

https://www.cnet.com/news/google-reportedly-attains-quantum-supremacy/

Og hvad er Quantum Supremacy så? Jo, det betyder helt simpelt, at der findes mindst een opgave, som denne kvantecomputer kan udregne hurtigere end en klassisk computer. Det betyder med andre ord ikke, at alle opgaver, som en klassisk computer kan udregne, kan udregnes hurtigere på en kvantecomputer.

Så det er et interessant og væsentligt skridt - men primært af akademisk interesse.

  • 4
  • 0
Michael Cederberg

Så det er et interessant og væsentligt skridt - men primært af akademisk interesse.

Traditionelt har NSA været foran de private virksomheder når det gælder kryptering og lignende områder. Der er således grund til at tro at NSA er nået hertil for nogen tid siden. Spørgsmålet er således hvor lang vejen er til at lave en 4000 qubit maskine når man er i stand til at lave en 53 qubit.

Dertil kan man sige at når både Google og IBM smider mange penge i området, så må det være fordi de regner med at få noget ud af det kommerciellet indenfor en overskuelig fremtid. 50, 100 eller 200 qubit maskiner er vist mest legetøj så de må se en vej til noget kraftigere. Hvis Google og IBM ser vejen, så er der grund til at tro at NSA har målet i sigte.

Dette er således endnu en pind i ligkisten for RSA og ECC.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

For hvert ny qubic ?

Hvis ikke der kommer nye metoder og teorier, som nok vil kunne give en nobel pris ?

Så er et øget antal bit i kryptereingen stadigt ikke det bedste svar.

Eller skal vi begynde at skifte algoritme ?

Det er vel antil nemt at tilføje flere bit, evt som med des, at køre den igennen maskinen igen som i 3des.

Hvis ellers at bitlængten er lang nok, så kan man vel aldrig vide om man bare prøver dekrypteret støj, eller om man har fat i data, elle og om man stadig mangler at køre algortmen 5 til 10 gange til ?
Man kan også bruge 2 forskellige algoritmer, også pakke disk i en type, og enkelt filer med en anden.

Selv om vi kæmper mod Moores lov, og skal tilføje et bit hvert 18 mående. Så har vi staidgt med den nemme del at gøre, når vi vil beskytte os selv.

  • 0
  • 0
Michael Cederberg

For hvert ny qubic ?

Hvis ikke der kommer nye metoder og teorier, som nok vil kunne give en nobel pris ?

Så er et øget antal bit i kryptereingen stadigt ikke det bedste svar.

Eller skal vi begynde at skifte algoritme ?

Jeg mener at både google og IBM må se en vej til mange flere qubits for en rimelig pris. Ellers var dette ikke et område de ville smide mange penge i.

Mht. flere bits, så er pointen at en ekstra bit i nøglen kræver en extra qubit. Dvs. angriberen har en fordel, fordi han kun skal bygge en (evt. få) maskiner til at bryde kryptering, mens den forsvarende part skal bruge ekstra ressourcer i alle sin devices. Jeg ved ikke med ECC, men for RSA vokser tiden med nˆ2 ... dvs. angriberen at et vist råderum ... hans udgift behøver ikke vokse lineært. Også selvom hans stykpris er meget højere.

Så ja, vi skal skifte algoritmer til public-key cryptography. Det er også hvad NSA foreslår til regerings kommunikation (NSA regner nok med at kineserne er ligeså langt fremme). Jagten går på en god algoritme uden fejl.

Det er vel antil nemt at tilføje flere bit, evt som med des, at køre den igennen maskinen igen som i 3des.

Hvis ellers at bitlængten er lang nok, så kan man vel aldrig vide om man bare prøver dekrypteret støj, eller om man har fat i data, elle og om man stadig mangler at køre algortmen 5 til 10 gange til ?
Man kan også bruge 2 forskellige algoritmer, også pakke disk i en type, og enkelt filer med en anden.

Det er kun public-key/asymetrisk kryptering der ødelægges af kvantecomputere. Symmetrisk kryptering kræver små ændringer, men ikke noget stort. Og der kan man blot hæve keylængden, stakke algoritmer, etc. Det samme gælder ikke asymetrisk kryptering og der er ikke mange gode (kendte) algoritmer og dem jeg kender rammes alle af kvantecomputere.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize