IBM indsætter blockchain-løsning i intern bank: »Ingen anden teknologi kan gøre det her«

Blockchain-løsning i ‘verdens syvendestørste bank’ har reduceret tiden, det tager at løse en konflikt, med 34 dage.

Hvis man ikke har indgående kendskab til it-kæmpen IBM, vil det måske være ny viden, at selskabet har en bank.

IBM Global Finance er – målt på omsætning – verdens syvendestørste bank, den hjælper IBM’s kunder med at finansiere IBM-løsninger, og den er i færd med at implementere en blockchain-løsning, som gør det ekstremt meget lettere at løse tvister mellem de 4.000 partnere og leverandører.

»Vi taler om en proces, hvor it-løsningen produceres og shippes gennem en kæde af forretningspartnere ud til kunden,« forklarer Christian Lassen, der har titel af Nordic Leader for IBM Blockchain.

Læs også: Byg din egen blockchain: Open source-værktøjskasse klar til brug

»Nogle gange løber den proces af sporet – for eksempel på grund af et forkert partsnummer, en forkert pris eller en forkert leveringsadresse,« fortsætter han.

Tvisterne er ikke som sådan komplicerede at løse. Men det kræver, at der indhentes data fra de forskellige parters isolerede ERP-systemer for at finde ud af, hvem der har forkert information. Og i sidste ende giver det en gennemsnitlig behandlingstid på 44 dage.

Med 25.000 tvister årligt har IBM Global Finance rutinemæssigt haft 100 millioner dollars bundet op i uløste uenigheder.

Skyggesystem

Løsningen på den udfordring er kommet i form af et blockchain-system, der gik i luften sidste år blandt IBM’s amerikanske og canadiske kunder.

»Vi har lavet et skyggesystem, som ligger parallelt med de eksisterende ERP-systemer og har en snabel ind i vores systemer og vores partneres systemer,« forklarer Christian Lassen og fortsætter:

Illustration: MI Grafik

»Den information lægger vi ud på blockchainen. Således at når der er en disput, så hopper vi ud på blockchainen, hvor vi alle sammen har det samme billede af virkeligheden,« fortsætter han.

Læs også: Hvem finder blockchains missing link?

I det blockchain-baserede skyggesystem kan den samme registrering ikke eksistere to gange, understreger Jan Lillelund, der er CTO for IBM Danmark.

»Det vil sige, at dine registreringer og andres registreringer bliver rettet med det samme, for der er kun en version, der kommer på blockchainen.«

Uden dikkedarer

I modsætning til den offentlige bitcoin-blockchain er IBM’s løsning privat. Det betyder, at alle medlemmer i netværket er kendte. Og der giver en række fordele, fremhæver Jan Lillelund.

I bitcoin-systemet kan alle potentielt skrive data i blockchainen. Derfor har kryptovalutaen en konsensusalgoritme – kaldet proof-of-work – der kræver, at en *miner * løser et arbitrært regnestykke for at skabe den næste blok.

Strukturen gør det krævende – i form af computerkraft – at finde frem til den korrekte blok og dermed ekstremt krævende at lave en fjendtlig overtagelse af systemet. Men omvendt er det nemt at verificere, at data i en blok er korrekt.

Læs også: Blockchain-revolution: Sådan fungerer tidens mest hypede teknologi

Ulempen er, at løsningen kræver ekstraordinært store mængder energi. Som Version2 tidligere har kunnet fortælle, vil bitcoin i 2020 bruge lige så meget energi som Danmark.

IBM’s blockchain styres omvendt af en proof-of-stake-model. Det er kun interessenter, som netværket har tillid til, der er med i systemet.

»Dem, der bygger blockchainen, kaldes committers,« forklarer Jan Lillelund.

»Når to peers i netværket er blevet enige om en transaktion, signerer de blokken med deres respektive nøgler og sender den til f.eks. tre endorsers, der verificerer, at de kender parterne, ved også at signere transaktionen i henhold til den policy, der gælder, og de udfører også den chaincode, der eventuelt gælder for blockchainen og transaktionen.«

Læs også: I 2020 vil bitcoin bruge lige så meget energi som Danmark

»Herefter bliver transaktionen overgivet til orderers, der lægger den i korrekt orden i en blok, hvorefter committers uden yderligere dikkedarer lægger det i blockchainen,« fortsætter han.

Chaincode er programkode, der uden manuel indblanding udfører den kontrakt eller aftale, der er indgået, så her kan man lave meget mere end bare simple betalinger eller transaktioner som på bitcoin-blockchainen.

I mindre blockchains kan peers have flere eller alle roller, forklarer CTO’en.

»Men i store enterprisemiljøer som i vores IGF-bank er rollerne adskilte for at sikre høj effektivitet og lave omkostninger uden at gå på kompromis med sikkerheden.«

75.000.000 dollars sat fri

Alt i alt har blockchain-løsningen skåret omkring 34 dage af den gennemsnitlige behandlingstid. Og dermed er tre fjerdedele af de penge, som ellers var bundet op i tvister, blevet sat fri.

»Businesscasen var så god, at selv om vi stiller det gratis til rådighed for partnere, så kan vi simpelthen ikke lade være,« påpeger Jan Lillelund, der mener, at løsningen ikke kunne være bygget med en almindelig databaseteknologi.

»Hvis vi skulle løse det her uden blockchain, skulle vi lave 4.000 systemmæssige relationer – et for hver af vores partnere. Når du går på blockchain, har du kun én forbindelse – nemlig den til blockchainen.«

Hvis to partnere på netværket skulle få lyst til at bruge systemet til at indgå aftaler, der ikke har noget med IBM at gøre, kan de gøre det. Og de skal stadig ikke etablere flere forbindelser, API’er eller interfaces end den ene løsning.

»Det er enormt ressourcebesparende,« fastslår Jan Lillelund.

Noget i det for alle

Løsningen kører i skrivende stund blandt IBM’s amerikanske og canadiske forretningspartnere. Derfra skal systemet rulles ud globalt.

Det har ikke været svært at få de andre spillere med om bord, siger Jan Lillelund.

Læs også: Mærsk og IBM lancerer blockchain-samarbejde: Skal spore millioner af containere verden over

»De har lige så meget kapital bundet op i tvister, som vi havde. Og det er hele humlen; det er et netværk, og der skal være noget i det for spillerne,« forklarer CTO’en og fortsætter:

»De kan også godt se, at der med det her system opstår en handelsplads, som er meget mere smidig og gennemsigtig og på en måde mere demokratisk end tidligere. Der er der mig bekendt ingen anden teknologi, der kan levere.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ivo Santos

Ulempen er, at løsningen kræver ekstraordinært store mængder energi. Som Version2 tidligere har kunnet fortælle, vil bitcoin i 2020 bruge lige så meget energi som Danmark.

Det er ikke IBMs system som kræver ekstraordinært store mængder energi, men bitcoin derimod, og det er fordi at det IBM har lavet ikke handler om at mine værdier, men i stedet noget helt andet. En stor fælles database er vel nærmere det som IBM har gang i.

  • 2
  • 0
Martin Nøhr

Proof of stake er bevist at kunne implementeres på kryptografisk sikker vis i flere akademiske artikler. Så umiddelbart er der ikke noget, som på den sikkerhedsmæssige side taler imod PoS.

Der er dog, som med alle andre konsesnsusalgoritmer, nogle andre overvejelser, man skal være opmærksom på i implementeringen. Men mon ikke IBM har smidt nok penge efter dygtige udviklere, til at det virker hensigtsmæssigt ;)

  • 1
  • 0
Tobias Tobiasen

»Hvis vi skulle løse det her uden blockchain, skulle vi lave 4.000 systemmæssige relationer – et for hver af vores partnere. Når du går på blockchain, har du kun én forbindelse – nemlig den til blockchainen.«

Skal der ikke laves 4.000 systemmæssige relationer alligevel? Alle partnere skal jo code/køre noget for at forbinde til blockchainen.
Uden blockchain kunne man forestille sig en REST service som hver partner havde mulighed for at skrive til og læse fra. Med en REST service kunne man også godt implementere proff of stake og indsigt i alle transaktioner.

Så med mindre jeg har overset noget så kunne det udemærket have være lavet uden blockchain. Om det var hurtige at lave med blockchain kan jeg ikke vurdere.

  • 4
  • 0
Øyvind Mo

Skal der ikke laves 4.000 systemmæssige relationer alligevel?


Som jeg forstår problemstillingen, er der 4000 systemer der har behov for at udveksle og verificere information.
Med blockchain-løsningen skal der laves 4000 systemmæssige relationer (en relation fra hvert system til blockchain). Uden blockchain skal der totalt (worst case) bruges (4000*3999)/2 systemmæssige relationer (den komplette graf, hvor alle noder er forbundne med alle andre noder).

  • 0
  • 0
Michael Cederberg

Artiklen bygger direkte på IBM's marketing ævl. Det kan godt være der er noget kød på historien, men det er ikke lige til at komme til.

Som jeg læser det så har IBM nu en fælles ledger som de så kan distribuere. Umiddelbart behøver det ikke at have noget med blockchain at gøre og jeg kan ikke se ideen med det i IBMs situation. Ydermere skriver IBM noget (lidt uklart) om at ikke alle kan se hele ledgeren. I så fald er det endnu sværere at se ideen med at have en central ledger.

  • 0
  • 1
Steen Rasmussen

I klassisk økonomisk teori er det en grundantagelse, at penge ikke har værdi i sig selv, hvorfor det kun kan være udbuddet af varer og ydelser, der danner grundlag for efterspørgsel. Says lov siger det kortfattet på den måde, at udbuddet af varer og ydelser skaber sin egen efterspørgsel.

Der er en del iagttagere som på det seneste har fået øjnene op for Blockchainteknologien og et internet of values, hvor vi i dag kun har et internet af tvivlsomme informationer.

Det er ret indlysende, at Bitcoins i dag har langt større værdi (succes), end nationalbanker og mainstreamøkonomer bryder sig om. Spørgsmålet er, om Bitcoin blot er en ny form for reservevaluta, i overgangsfasen fra den pengeøkonomi, vi har nu, til en økonomi, hvor pengene ikke længere er nødvendige i udvekslingen af realøkonomisk værdi forbruger og producent imellem.

Blockchainteknologien gør pengene overflødige:

https://ing.dk/debat/www-wwwov-www-of-values-202749

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere