IBM indsætter blockchain-løsning i intern bank: »Ingen anden teknologi kan gøre det her«

Hvis man ikke har indgående kendskab til it-kæmpen IBM, vil det måske være ny viden, at selskabet har en bank.

IBM Global Finance er – målt på omsætning – verdens syvendestørste bank, den hjælper IBM’s kunder med at finansiere IBM-løsninger, og den er i færd med at implementere en blockchain-løsning, som gør det ekstremt meget lettere at løse tvister mellem de 4.000 partnere og leverandører.

»Vi taler om en proces, hvor it-løsningen produceres og shippes gennem en kæde af forretningspartnere ud til kunden,« forklarer Christian Lassen, der har titel af Nordic Leader for IBM Blockchain.

»Nogle gange løber den proces af sporet – for eksempel på grund af et forkert partsnummer, en forkert pris eller en forkert leveringsadresse,« fortsætter han.

Tvisterne er ikke som sådan komplicerede at løse. Men det kræver, at der indhentes data fra de forskellige parters isolerede ERP-systemer for at finde ud af, hvem der har forkert information. Og i sidste ende giver det en gennemsnitlig behandlingstid på 44 dage.

Med 25.000 tvister årligt har IBM Global Finance rutinemæssigt haft 100 millioner dollars bundet op i uløste uenigheder.

Skyggesystem

Løsningen på den udfordring er kommet i form af et blockchain-system, der gik i luften sidste år blandt IBM’s amerikanske og canadiske kunder.

»Vi har lavet et skyggesystem, som ligger parallelt med de eksisterende ERP-systemer og har en snabel ind i vores systemer og vores partneres systemer,« forklarer Christian Lassen og fortsætter:

I det blockchain-baserede skyggesystem kan den samme registrering ikke eksistere to gange, understreger Jan Lillelund, der er CTO for IBM Danmark.

»Det vil sige, at dine registreringer og andres registreringer bliver rettet med det samme, for der er kun en version, der kommer på blockchainen.«

Uden dikkedarer

I modsætning til den offentlige bitcoin-blockchain er IBM’s løsning privat. Det betyder, at alle medlemmer i netværket er kendte. Og der giver en række fordele, fremhæver Jan Lillelund.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

I bitcoin-systemet kan alle potentielt skrive data i blockchainen. Derfor har kryptovalutaen en konsensusalgoritme – kaldet proof-of-work – der kræver, at en *miner * løser et arbitrært regnestykke for at skabe den næste blok.

Strukturen gør det krævende – i form af computerkraft – at finde frem til den korrekte blok og dermed ekstremt krævende at lave en fjendtlig overtagelse af systemet. Men omvendt er det nemt at verificere, at data i en blok er korrekt.

Ulempen er, at løsningen kræver ekstraordinært store mængder energi. Som Version2 tidligere har kunnet fortælle, vil bitcoin i 2020 bruge lige så meget energi som Danmark.

IBM’s blockchain styres omvendt af en proof-of-stake-model. Det er kun interessenter, som netværket har tillid til, der er med i systemet.

»Dem, der bygger blockchainen, kaldes committers,« forklarer Jan Lillelund.

»Når to peers i netværket er blevet enige om en transaktion, signerer de blokken med deres respektive nøgler og sender den til f.eks. tre endorsers, der verificerer, at de kender parterne, ved også at signere transaktionen i henhold til den policy, der gælder, og de udfører også den chaincode, der eventuelt gælder for blockchainen og transaktionen.«

»Herefter bliver transaktionen overgivet til orderers, der lægger den i korrekt orden i en blok, hvorefter committers uden yderligere dikkedarer lægger det i blockchainen,« fortsætter han.

Chaincode er programkode, der uden manuel indblanding udfører den kontrakt eller aftale, der er indgået, så her kan man lave meget mere end bare simple betalinger eller transaktioner som på bitcoin-blockchainen.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

I mindre blockchains kan peers have flere eller alle roller, forklarer CTO’en.

»Men i store enterprisemiljøer som i vores IGF-bank er rollerne adskilte for at sikre høj effektivitet og lave omkostninger uden at gå på kompromis med sikkerheden.«

75.000.000 dollars sat fri

Alt i alt har blockchain-løsningen skåret omkring 34 dage af den gennemsnitlige behandlingstid. Og dermed er tre fjerdedele af de penge, som ellers var bundet op i tvister, blevet sat fri.

»Businesscasen var så god, at selv om vi stiller det gratis til rådighed for partnere, så kan vi simpelthen ikke lade være,« påpeger Jan Lillelund, der mener, at løsningen ikke kunne være bygget med en almindelig databaseteknologi.

»Hvis vi skulle løse det her uden blockchain, skulle vi lave 4.000 systemmæssige relationer – et for hver af vores partnere. Når du går på blockchain, har du kun én forbindelse – nemlig den til blockchainen.«

Hvis to partnere på netværket skulle få lyst til at bruge systemet til at indgå aftaler, der ikke har noget med IBM at gøre, kan de gøre det. Og de skal stadig ikke etablere flere forbindelser, API’er eller interfaces end den ene løsning.

»Det er enormt ressourcebesparende,« fastslår Jan Lillelund.

Noget i det for alle

Løsningen kører i skrivende stund blandt IBM’s amerikanske og canadiske forretningspartnere. Derfra skal systemet rulles ud globalt.

Det har ikke været svært at få de andre spillere med om bord, siger Jan Lillelund.

»De har lige så meget kapital bundet op i tvister, som vi havde. Og det er hele humlen; det er et netværk, og der skal være noget i det for spillerne,« forklarer CTO’en og fortsætter:

»De kan også godt se, at der med det her system opstår en handelsplads, som er meget mere smidig og gennemsigtig og på en måde mere demokratisk end tidligere. Der er der mig bekendt ingen anden teknologi, der kan levere.«