IBM og det Hvide Hus' supercomputer skal begrænse spredningen af Covid-19

Illustration: Wikipedia
IBM og det Hvide Hus går sammen om at stille supercomputer-systemer til rådighed for forskere, der skal bruge hurtige resultater til at bekæmpe spredningen af Covid-19.

Tech-giganten IBM er gået sammen med det Hvide Hus om at stille supercomputere til rådighed for forskere, der har brug for hurtige data i deres jagt på at forstå og stoppe spredningen af Covid-19.

Det skriver Zdnet.

Samarbejdet mellem IBM og det Hvide Hus’ kontor for Videnskab- og Teknologipolitik vil stille 16 systemer til rådighed, heriblandt IBMs Summit supercomputer, der skal bidrage forskere med 330 petaflops, 775.000 CPU kerner, and 34,000 GPU’er.

»Disse computersystemer med høj ydeevne giver forskerne mulighed for at køre et meget højt antal beregninger i epidemiologi, bioinformatik og molekylær modellering. Disse eksperimenter ville tage år at gennemføre, hvis det blev gjort manuelt, eller måneder, hvis det blev gjort på langsommere, traditionelle computerplatformer« fortæller Dario Gil, direktør for IBM forskning.

Systemerne er primært tilgængelige for amerikanske forskere, men hold fra andre lande kan også anmode om at få adgang. Her vil de projekter, hvis resultater kommer til at have den mest direkte indflydelse på sygdomssituationen, få adgang til at bruge systemerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere