Den amerikanske nonprofit Openpower Foundation, som er ledet af IBM- og Google-executives, står bag et samarbejde mellem IBM, den amerikanske chipproducent Xilinx, og den kinesiske virksomhed Semptian.
Sammen har de to virksomheder arbejdet på at udvikle en ny art af mikroprocessor, som skal gøre det muligt for computere at analysere enorme mængder data mere effektivt.
Læs også: IBM satser på vidensdeling med Kina
Semptian bruger ifølge The Intercept teknologien til at levere overvågnings- og censur-løsninger til kinesiske efterretningstjenester.
Ambivalent forhold
Amerikanske virksomheder har længe haft et ambivalent forhold til Kina. På den ene side er Kina et af verdens største markeder og stadig i vækst.
På den anden side har landet et blakket ry i forhold til menneskerettigheder, censur og overvågning, hvilket har ført til alvorlig kritik af amerikanske virksomheder, der vil ind på markedet, til tider fra deres egne ansatte.