IBM er Danmarks bedste it-virksomhed

Vinderen af Version2 Profil er IBM, der trods et støvet rygte nu er kåret som Danmarks bedste it-arbejdsplads.

Over 2.000 it-professionelle har kåret IBM til den danske it-arbejdsplads med det bedste image. Det fremgår af Version2 Profil-magasinet, der udkommer fredag, og hvor blandt andre brugerne på Version2.dk og medlemmerne af IDA IT har svaret på, hvordan de opfatter 110 it-virksomheder og it-afdelinger i større virksomheder.

Meningsmålingen viser, at IBM er Danmarks mest kendte it- firma samt stedet med den bedste ledelse, de bedste karrieremuligheder og de bedste faglige udviklingsmuligheder for medarbejderne.

Læs også: IBM scorer forsvars-it til en halv milliard kroner

Ved at sammenkoge alle disse faktorer konkluderer undersøgelsen, at IBM er den virksomhed, der har det bedste image blandt it-virksomheder.

»Det er vi både rigtigt glade for, og utroligt stolte af. Kåringer som denne betyder meget for vores evne til at rekruttere de bedste medarbejdere til IBM,« siger Lars Mikkelgaard-Jensen, der er administrerende direktør for IBM i Danmark.

Meningsmålingen viser dog også, at IBM har ry for at være en anelse støvet. 49 procent af de adspurgte opfatter således IBM som ?gammeldags?, og 64 procent opfatter virksomheden som ?tung?.

Læs også: IBM får ny milliardkontrakt med Danske Bank

Det mener Lars Mikkelgaard-Jensen dog også, at der er en positiv side ved.

»Når man arbejder med så følsomme ting, som vi gør, skal kunderne vide, at vi gør tingene ordentligt, at vi ikke ændrer kurs, som vinden blæser, og at vi også er her i morgen. Derfor er jeg sådan set ikke ked af opfattelsen af os. Jeg ser det tværtimod som en styrke for det, vi laver,« siger han.

Sidste år måtte IBM nøjes med den samlede andenplads i Version2 Profil-undersøgelsen. Dengang var vinderen it-konsulent og servicefirmaetfirmaet NNIT.

Læs også: NNIT er Danmarks bedste it-arbejdsplads

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Søndergaard

Vi er mange der ikke gider arbejde i en stor tung virksomhed, men små virksomheder kan slet ikke være med I jeres konkurrence. Drop den konkurrence eller fiks den, så små og mellemstore virksomheder også kan deltage. Hvad med f.eks. at have tre vægtklasser 10-50 ansatte, 51-200 og 201+.

  • 0
  • 0
Toke Binzer

Det er altid let at afvise resultatet af en undersøgelse og ingen undersøgelse er fuldkommen. Vi er dog mange IBMere, der er glade for vores arbejdsplads, og som mener at IBM godt kan anses som Danmarks bedste it-virksomhed.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere