IBM donerer ekspert-team til København: Sådan skal it gøre hovedstaden CO2-neutral

Kæmpe dataindsamling ligger bag fem IBM-eksperter bud på, hvordan Københavns Kommune kan blive CO2-neutral i 2025. Ikke overraskende figurerer it som central komponent i løsningsforslaget.

Hvordan kan København blive CO2-neutral i 2025?

Eller spurgt på en anden måde: hvordan kan it og big data hjælpe hovedstaden til at reducere sit CO2-udslip?

Det er et globalt IBM-team taget til København for at give deres anbefalinger til, efter at København sammen med 30 andre byer over hele verden udvalgt til at modtage IBM’s Smarter Cities Challenge donation i 2013.

Nu er eksperterne klar med deres anbefalinger - som vil blive afleveret til overborgmester Frank Jensen ved et arrangement på Københavns Rådhus fredag.

Allerede nu står det dog klart, at it står højt på listen over ting, der kan hjælpe med at realisere ambitionen:

»Computerkraft og evnen til at indsamle og analysere data for ganske få penge er noget af det, der gør det muligt,« udtaler en af eksperterne Peter Lange i en Youtube-film om projektet.

Paradoksalt nok har en af udfordringerne ved hele projektet været at få den nødvendige logistik i forbindelse med dataindsamlingen til eksperterne til at gå op. Alene i forløbets første otte dage har ekspertteamet mødt knap 200 interessenter og afholdt 80 møder for at få adgang til relevante data.

»Man kan altså sige, at der bag udfordringen er flere udfordringer. Både for teamet i at strukturere den indsamlede massive mængde af data, så det efterfølgende kan bruges til analysen – men også den praktiske logistik bag selve mødearrangementerne med bookninger, ombookninger, lokalefordelinger, deltagerfordeling, mødemateriale osv,« skriver Michelle Cantor, der er Københavns Kommunes projektansvarlige på websitet asmarterplanet.com.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere