IBM arbejder på gratis kontor-pakke

I kampen mod Microsofts dominans af officemarkedet er IBM nu i fuld gang med at udvikle en gratis officepakke.

Den nye kontorpakke, som IBM er i færd med at lægge den sidste hånd på, vil ifølge New York Times blive afsløret senere på dagen ved et arrangement i New York.

Navnet på pakken bliver Symphony og programmerne vil blive lagt ud på nettet, hvor de kan hentes ganske gratis.

Kontorpakken kommer til at bestå af tekstbehandling, regneark og et præsentationsprogram.

IBM var i krig med Microsoft i 1990-erne, hvor IBM stædigt holdt fast i OS/2 samt de programmer, der hørte til operativsystemet og programmer under Lotus-varemærket konkurrerer stadig med Microsofts kontorprogrammer.

Den nye programpakke bliver imidlertid et gratis opensource-alternativ til Microsofts programmer. IBM fortæller New York Times, at firmaet har afsat 35 programmører til at arbejde på firmaets alternativ.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere