IBM 100 år: Fra papkort og pålægsmaskiner til software og supercomputere

Det begyndte med små papkort næsten 30 år før Silicon Valley blev født i en garage. Siden har IBM høstet Nobelpriser og hjulpet mennesket til at lande på Månen.

Når du reserverer en flybillet til sommerferien, så er det IBM, du kan takke for, at det i dag er en selvfølge, at du kan se ledige pladser på alverdens flyafgange. Og når billetten skal betales, sker det med et kreditkort med en magnetstribe, som også er opfundet af IBM.

IBM blev stiftet ved en sammenlægning af tre virksomheder den 16. juni 1911, og kan dermed nu fejre sin 100 års fødselsdag. Egentligt havde IBM eksisteret i 28 år, før to studiekammerater flyttede ind i en garage i Palo Alto og grundlagde Silicon Valley, som i dag nok er det sted, der forbindes mest med it-branchen.

Fusionen i 1911 bragte tre virksomheder sammen, som fremstillede toppen af datidens teknologier til industrien: Stempelkort til fabriksarbejdere, vægte, pålægsmaskiner og ikke mindst hulkortmaskiner. Navnet var også en anden tre-bogstavsforkortelse, CTR, som i 1924 blev udskiftet med navnet International Business Machines, som siden blev til IBM.

IBM kom først formelt til Danmark i 1950 med kontorer i København og Aalborg, men hulkortsteknologien har været i landet siden stiftelsen i 1911. Hulkortene blev brugt af IBM til at lagre og optælle data, men de var allerede blevet brugt til at programmere vævemaskiner i slutningen af 1800-tallet.

Da IBM i 1928 var klar med et nyt hulkort med firkantede huller, så var én af it-branchens første de facto-standarder skabt. Den holdt fast frem til IBM i 1952 introducerede en ny teknologi til datalagring, baseret på danskeren Valdemar Poulsens opfindelse af elektromagnetisk lagring, nemlig magnetbåndet til datalagring.

Magnetbåndet var en af de første brikker i den moderne computer, som IBM under Anden Verdenskrig havde givet det første glimt af med Automatic Sequence Controlled Calculator eller ASCC fra 1944, som vejede fem ton og regnes for at være den første computer.

Det var på samme tidspunkt, at IBM's bestyrelsesformand Thomas J. Watson skulle have sagt, at der var et globalt marked for måske fem computere. Det regnes imidlertid for at være en myte på samme niveau, som at Bill Gates skulle have sagt, at 640 kilobyte hukommelse skulle være nok til alle.

IBM formåede i hvert fald at sælge betydeligt flere end fem computere. Selskabet udbredte computerne til erhvervslivet, som fik nye muligheder med den elektroniske databehandling. Blandt andet gjorde IBM's nye mainframe-computer det muligt for flyselskaber at holde styr på billetreservationer, så man blot var et telefonopkald fra at bestille en billet.

IBM leverede det første digitale billetreservationssystem til American Airlines i 1962 og få år efter kunne også skandinaviske SAS tænde for dets eget system. På dette billede fra IBM's arkiv kan man se, at luftfart var så smart og moderne, at IBM kunne få den unge stjerne Helle Virkner til at stille op ved præsentationen af SAS' system.

De fleste af os regner nok it-alderen for at være begyndt i 1970'erne med Intels lancering af mikroprocessoren, men allerede i 1950'erne lagde IBM de første grundsten til moderne it-systemer.

Frem til 1957 skete programmering af computere ved at skrive direkte instruktioner til, hvordan data skulle flyttes rundt. Men ændrede programmeringssproget Fortran på ved at tage det første skridt op ad abstraktionsstigen. Med Fortran blev programkode til at forstå, selvom man ikke kendte til hardwaren. Sproget var udviklet til videnskabsfolk og tog udgangspunkt i algebra. Den enkle konstruktion gør, at sproget stadig bliver brugt til især videnskabelige projekter.

Båndet til videnskab og forskning har også været et af de punkter, hvor IBM har skilt sig ud. Selskabet har gennem flere årtier arbejdet med grundforskning, og i alt fem IBM-forskere har høstet Nobel-priser for blandt andet superledning ved temperaturer over det absolutte nulpunkt, økonomiske teorier om for aktieanalyse og elektronmikroskopi.

Skanningselektronmikroskopet blev udviklet af IBM, som demonstrerede teknologien ved at skrive firmaets navn med prikker ved at manipulere med enkeltatomer ved hjælp af en elektronstråle.

1960'erne var ikke blot årtiet, hvor computerne takket være Texas Instruments udvikling af transistoren både blev mindre og billigere, så virksomheder fik råd til at købe nye massefremstillede computere som IBM's 1401. Det var også årtiet for rumkapløbet, og her fik de nye små computere også en rolle at spille.

IBM fremstillede nemlig den navigationscomputer, som blev anvendt i USA's Gemini-rumprogram og på Apollo-missionerne. Der var tale om en specialbygget version af IBM's System/360 mainframe-computer, som normalt var på størrelse med en kummefryser. Den fik IBM og Nasa skrumpet til kuffertstørrelse og en vægt på cirka 27 kilogram, så den kunne være om bord på rumkapslerne, men den blev samtidig forstærket, så den kunne holde til det barske miljø.

Uden computeren og programmet Luminary, som blev udviklet af Nasa og MIT-universitetet, ville det have været en umulig opgave for besætningerne på Apollo-missionerne at foretage de nødvendige beregninger for at lande på Månen og vende sikkert tilbage til Jorden.

I 1960'erne bliver IBM til et velkendt navn i de fleste virksomheder i den vestlige verden. Ikke på grund af deltagelsen i rumkapløbet, men fordi computersystemer dukker op flere steder. For de fleste dog stadig et monstrum gemt af vejen i en maskinstue, men IBM er også meget synlig ude i forkontorerne. I 1961 lancerede IBM nemlig den knaldrøde Selectric elektriske skrivemaskine, som designmæssigt var sin tids iPad.

IBM fremstiller ikke længere skrivemaskiner, og det er faktisk noget, der kendetegner IBM's nyere historie, nemlig frasalget af de afdelinger, der tidligere var en del af kerneforretningen.

På mange måder begyndte det med én af IBM's største bedrifter, pc'en. Den gjorde op med IBM's egen model med centrale computere, som blev tilgået via terminaler. Det er så en model, vi har fundet frem igen i dag med desktopvirtualisering og cloud computing. Pc'en var en selvstændig computer til hver medarbejder.

Det var først en fantastisk forretning for IBM, men selskabet havde hyret det lille softwarefirma Microsoft til at levere styresystemet, men købte blot licenser til at bruge det. Det betød, at Microsoft bevarede ejerskabet og kunne tilbyde det til de nye hardwareproducenter, som ville kopiere IBM's pc.

I 1980'erne havde IBM nået en størrelse, hvor selskabet favnede over alt inden for it fra printere til mainframes. Selskabet havde så stor dominans på markedet, at de amerikanske myndigheder granskede firmaets forretningsmetoder i en langtrukken monopolsag, som IBM endte med at vinde. Men successen i 1980'erne med det kolossale boom fra den nye pc-forretning var tæt på at blive katastrofal for IBM.

I begyndelsen af 1990'erne var IBM i en krise, som blev udløst af den økonomiske krise i USA på samme tidspunkt, og en ny ledelse begyndte at se kritisk på, hvad der kunne skæres fra.

I dag har IBM skilt sig af med pc-forretningen, printere og meget andet af den hardware, som tidligere gav selskabet smør på brødet. Det nye IBM fokuserer på software og services, og gennem en række opkøb er selskabet eksempelvis det største konsulentfirma i Danmark.

De fleste af os kommer hver dag i kontakt med helt dagligdags ting, som IBM har haft en finger med i gennem dets nu 100 års historie. Dankortet er eksempelvis baseret på magnetkortet, som IBM opfandt til elektroniske billetsystemer. Og stregkoderne på de varer, som bliver betalt med dankortet, er også en IBM-opfindelse.

Sandsynligheden taler også for, at du læser denne artikel på en bærbar pc, som også blev udviklet af IBM først med model 5100 og senere med Thinkpad-serien. Men for de fleste af os er IBM-logoet ikke dagligdag som da det sad på pc'en eller skrivemaskinen. I dag er IBM først og fremmest en service-virksomhed, som fremstiller hardware til store datacentre.

Det betyder dog ikke, at den 100 år gamle virksomhed er blevet helt usynlig blandt slips og jakkesæt. Projekter som den Jeopardy-dystende supercomputer Watson, der blev bygget for at udvikle algoritmer til analyse af naturligt sprog, er den slags, der trods alt lugter lidt af IBM's guldalder.

IBM er også fortsat den virksomhed, der udtager og besidder flest patenter, ikke mindst fordi selskabet gennem de sidste 100 år har haft en virksomhedskultur, som bygger på, at der skulle være plads til både forskellighed blandt medarbejderne og plads til dyre forskningsprojekter, som måske 20 år ude i fremtiden kan føre til nye produkter. Det er meget få virksomheder i it-branchen, der har været i stand til at bevare de langsigtede projekter gennem kriser og øget konkurrence.

IBM har både udgivet en bog i forbindelse med 100-året, og man kan også læse meget mere om selskabets historie på et særligt websted.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Deleted User

Åh ja, IBM Model M-tastatur. Jeg pensionerede mit for to år siden, pga. larmen, efter mange års tro tjeneste. Men det står stadig herinde på Version2-redaktionen på en hylde for at minde os om dengang, man kunne lave ordentligt hardware. Mit har samme nummer, 1391407, er bygget i UK i oktober 1991 og er ikke det mindste slidt, trods flittig brug i 18 år.

vh

Jesper Version2

  • 2
  • 0
#7 Jesper Poulsen

Åh ja, IBM Model M-tastatur. Jeg pensionerede mit for to år siden, pga. larmen

Har du så fået dig et andet mekanisk tastatur eller sidder du nu med en gummimåtte?

[/quote]Mit har samme nummer, 1391407, er bygget i UK i oktober 1991[/quote]

Det er mit også (eller det ældste). Ved den anden maskinen ligger der et fra 1993, også produceret i UK.

Jeg har i øvrigt anskaffet mig et par PS/2->USB-adaptere der med sikkerhed virker sammen med Model M, så jeg ikke er fortabt den dag PS/2 ikke længere findes på bundkort.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere