I Tyskland er mobilen dit rejsekort

Det har lange udsigter, før det danske rejsekort-system fungerer med mobiltelefonen. Men i Tyskland har mobiltelefoner været i brug som rejsekort siden 2011.

Mens det har lange udsigter at integrere det danske rejsekort på en mobiltelefon ifølge Rejsekort A/S, så kører et tilsvarende system i Tyskland på en lang række forskellige mobiltelefoner.

Som med det danske rejsekort skal brugerne checke ind og ud. Men i Tyskland er rejsekortet altså den rejsendes smartphone, og check-in og check-ud kan foretages via en af flere forskellige teknologier: QR-koder, GPS, NFC og manuel indtastning af unikke numre, der identificerer brugerens position.

Klik på billedet for større version. (Grafik: Nanna Skytte)

Dermed fungerer det tyske system helt uden brug af den fysiske infrastruktur, vi kender i Danmark: rejsekort-standere på stationer og i busser, som alle skal kommunikere med det centrale system.

Det var det statsejede Deutsche Bahn AG, der startede projektet Touch&Travel som et pilotforsøg i 2008 og begyndte at rulle det bredt ud i Tyskland i 2011.

»Vi foretog en analyse: Et terminal-baseret check-ind/check-ud- system i hele landet ville være alt for dyrt,« fortæller Birgit Wirth, chef for Touch&Travel ved Deutsche Bahn, over telefonen.

Så i stedet valgte DB at satse på en eksisterende infrastruktur, nemlig mobilnettet, som transportør af data om check-in og check-ud til backend-systemet. Sådan opstod Touch&Travel til mobiltelefoner.

Birgit Wirth ønsker ikke at løfte sløret for, hvor meget det nuværende Touch&Travel-system har kostet at udvikle og koster i drift – og dermed hvor meget DB har sparet på ikke at bygge en fysisk infrastruktur som de danske rejsekort-standere. Men hun oplyser, at det er væsentligt billigere, end det ville have været at opsætte en fysisk infrastruktur.

Da DB lancerede Touch&Travel i 2008, var det med NFC (Near Field Communication) for øje. NFC er en radioteknologi, der gør det muligt at sende information over helt korte afstande. Dengang troede DB, at NFC ville blive hurtigere udbredt.

Systemet byggede på NFC-baserede touchpoints. Det er små steder på stationerne med en passiv NFC-chip, som sender et unikt identifikationsnummer, kaldet et UID, når en telefon bliver holdt op til det. På den måde er det muligt at identificere, hvilken station telefonen befinder sig på ved check-in.

Altså lidt som med det danske rejsekort-system. En væsentlig forskel her er dog, at det er telefonen, der sender informationer tilbage til Touch&Travels backend-system om, at nu har en given bruger checket ind på den og den station. Selve touchpointet kræver end ikke strøm, det er passivt og leverer blot et UID til telefonen.

Ikke bare NFC

Da DB i 2011 stod over for at skulle rulle Touch&Travel bredt ud, stod det imidlertid klart, at NFC ikke havde fundet nær så hurtigt vej ind i mobiltelefonerne som først forventet.

»Den tekniske udvikling gik ret hurtigt, og vi besluttede os for også at anvende GPS til check-in og check-ud. Det er slet ikke nødvendigt med en infrastruktur – hvad enten det er terminaler (som rejsekort-standerne, red.) eller touchpoints,« siger Birgit Wirth.

Touch&Travel-systemet har dog stadig touchpoints som supplement til GPS-baseret lokation. Og i dag er et touchpoint ikke bare med NFC, men også med de såkaldte QR-koder, altså en slags stregkoder, der kan scannes med en mobiltelefons kamera. Derudover har passagererne mulighed for manuelt at indtaste et identifikationsnummer for deres check-in- eller check-ud-position.

Danske Rejsekort A/S har tidligere givet udtryk for, at hvis det nuværende rejsekort-system skal fungere på mobiltelefoner, skal det ske via NFC. I den forbindelse har det vist sig, at telefonen skal have en NFC-chip af en bestemt type, der understøtter den MiFare-teknologi, rejsekortet bygger på.

Ifølge Birgit Wirth fungerer DB’s løsning med alle NFC-telefoner, da der kun er tale om at læse et simpelt UID fra et touchpoint.

Kunderne foretrækker NFC

Langt de fleste kunder foretrækker dog at anvende GPS-delen ved Touch&Travel, fortæller hun. Det gør det desuden muligt at checke ind på vej til perronen, eller inden bussen kommer.

Omvendt har de fysiske NFC/QR-touchpoints den fordel, at de fungerer, også selvom telefonen befinder sig et sted uden GPS-dækning – eksempelvis på en undergrundsstation. Her kan wifi-signaler desuden også anvendes som et led i stedbestemmelsen af telefonen.

Men hvad med sikkerheden i den tyske løsning? Rejsekort A/S har tidligere udtrykt bekymring over, at f.eks. et GPS-signal kan spoofes, altså forfalskes, så telefonen kan checke ind eller ud et andet sted, end den faktisk befinder sig. Men en ting er dog at svindle med GPS-positioneringen. Umiddelbart forekommer det endnu mere oplagt at kopiere QR-koder og UID’er fra de passive NFC-chips og så ellers checke ind og checke ud efter forgodtbefindende rundt om i Tyskland.

Men så let går det ikke. Ud over at svindel med GPS-signaler ifølge Birgit Wirth ikke er et reelt problem, så bliver positionsbestemmelsen koblet sammen med celle-id’er fra mobilmaster i området. Og hvis ikke celle-id og eksempelvis QR-kode passer sammen, så afslører det ugler i mosen.

Og skulle det alligevel lykkes driftige svindlere at snyde med check-in-positionen, så er der flere mekanismer i Touch&Travels backend-system, der kan opdage svindlen. Blandt andet ved at sammenligne rejsetider og køreplaner i realtid.

Sporing på flere måder

Danske Rejsekort A/S har ud over bekymringer i forhold til sikkerhed også givet udtryk for andre problemer i forhold til at implementere den tyske løsning i Danmark. Blandt andet i forhold til sporing af passagerer. For at beregne billetprisen, der nogle gange afhænger af den rejste rute, bruger Touch&Travel nemlig en særlig lokationsbaseret service – Location Based Service (LBS) – til at kortlægge mobiltelefonens rute. Denne service kan købes hos flere tyske teleoperatører, men det er ifølge Rejsekort A/S ikke muligt i Danmark.

Birgit Wirth understreger dog, at LBS-data ikke bliver anvendt under kundens rejse, men først ved check-ud som en af flere faktorer til at bestemme den rejste rute. Og hun oplyser, at en enkelt af Tysklands fire store teleoperatører faktisk ikke understøtter LBS, og at DB i den forbindelse har forsøgt kun at anvende telefonernes eget positioneringssystem.

»Én (operatør, red.) understøtter ikke LBS, men kvaliteten af rute- og prisbestemmelsen har vist sig at være omtrent den samme,« siger Birgit Wirth.

Også transaktionstiden – det vil sige den tid, det tager at godkende og opdatere et rejsekort i forbindelse med check-in eller check-ud – er ifølge Rejsekort A/S et krav, der er med til at udelukke mange potentielle alternativer til det danske rejsekort. Rejsekort A/S har tidligere givet udtryk for, at transaktionstiden ikke må overstige 300 millisekunder – et tal, som blandt andet transportmyndighederne i London også har bragt på banen som en acceptabel transaktionstid.

Men i London skal mange passagerer også gennem et sluse-baseret system, hvor døre åbner og lukker, når rejse-hjemlen bliver godkendt. Og i Danmark er der som bekendt sat standere op, passagererne skal benytte.

»Men med GPS er det ikke nødvendigt at have meget hurtig check-in- og check-ud-tid, fordi folk gør det på vejen. De er ikke fokuserede på at anvende en terminal,« siger Birgit Wirth.

Omkring 20 af Tysklands ca. 70 trafikorganisationer indgår i Touch&Travel. Og ifølge Birgit Wirth kommer der løbende flere til.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (21)

Kim Hansen

...som er skyld i mange af disse fadæser.

Det er jo klart - at når man konsekvent fravælger løsninger som i udlandet har vist sit værd og fungeret i flere år - fordi man vil have det anderledes.

Så bruger man en masse år på at padle rundt med ideen og udviklen - og når man så endelig efter mange år er klar - så sidder man med en håbløst forældet løsning allerede inden den lanceres.

Når man bevidst fravælger løsninger i "best practice" klassen - så har det en konsekvens.

Rejsekortet er et glimrende eksempel på det..

Jarle Knudsen

Det er jo klart - at når man konsekvent fravælger løsninger som i udlandet har vist sit værd og fungeret i flere år - fordi man vil have det anderledes.


Err... Rejsekort er baseret på de samme løsninger som Oyster i London, travelcard i Netherland og Frankrig.

Det er altså en standardløsning. Det eneste der er forskellig er det danske zonesystem (og de mange intressenter der ikke kan enes om noget-som-helst: DSB, Movia, Metro og halvsnes små trafikselskaber). Det er det der er hovedproblemet.

Jeg kan heller ikke se hvad fordelen er ved den måde tyske Touch&Travel håndterer manglende tjek-ud fremfor Resekortets.

Ib Erik Söderblom

er kun et udtryk for overspringshandlinger, så de ikke skal stå frem og indrømme, at det er et ufleksibelt system, hvor brugeren er den absolut sidste brik der er nødvendigvis har måttet tænkes med ind.

Citat: "Err... Rejsekort er baseret på de samme løsninger som Oyster i London, travelcard i Netherland og Frankrig."
At andre har noget ufleksibelt, gør det ikke bedre.

Selvom Danmark kun var én stor zone, ville det stadig være en uhyrligt dyr og ufleksibel løsning, med Rejsekortet.

Povl H. Pedersen

Men det er rigtigt, Danmark vil ofte gerne vælge egenudvikling af skandalesystsemer, fremfor at købe noget eller lave noget der ligger tæt op ad noget der virker.
Jeg ser heller ikke noget problem i DB løsningen i DK. Man kan sætte WiFi AP'er op hvor der er manglende GPS dækning, eller bruge seneste pos eller andet. Det er stadig checkpointets kode der tæller. Location Services er bare en ekstra kontrol.

Povl H. Pedersen

Oyster m.m. er baseret på check-ud sluser, eller terminaler i busserne hvor man står i kø. Svartiderne i systemet er her meget vigtige. Det er de ikke ved det tyske system, hvor de færreste skal hen til en fysisk enhed. Det tyske vil nok give bedre afvikling af passagermængden.

Hvis det danske er en standardløsning, hvorfor virker det så ikke ? Oyster virker ikke i hele UK. Det er begrænset til hovedstadsområdet. Og Oyster er gammelt, før smartphones. Det tyske system er opfundet efter smartphones. Men i DK vil man have noget pre-smartphone. Ligesom man satser på NFC, da selv Android er ved at droppe det til fordel for den teknologi Apple nu går hen og vælger, hvilket ser ud til at være Bluetooth 4.0.

Johnny Rose Larsen

Det danske Rejsekort er næppe magen til Oyster, da det er muligt at have periodekort på Oyster, det kan du ikke endnu på Rejsekortet. Og da man altid skal checke ind og ud så kan Oyster også beregne tillæg hvis man rejser uden for periodekortets område. Til gengæld er online optankning med kreditkort lidt nemmere i DK, da man i London skal opgive hvilken station man vil opdatere kortet på efter optankningen, i DK er det landsdækkende.

Allan D. Pedersen

... og så skal man lige tænke på at Oyster i London "Kun" er 3 Zoner og man kan ikke bruge det til at rejse med uden for london.
Og der er lidt mere lukket system fordi man skal gå igennem en sluse for at komme ind og ud af en perron.
I Danmark er rejsekortløsningen jo en "one ring to rule the all aktigt."
Så derfor kan man ikke sammenligne med Oyster card

Anders Majland

Err... Rejsekort er baseret på de samme løsninger som Oyster i London, travelcard i Netherland og Frankrig.

Det er altså en standardløsning. Det eneste der er forskellig er det danske zonesystem

Der er også forskel i brugen.

Med et oyster bliver du tvunget til checkin/checkud ved brug i togene da du skal igennem sluser begge veje. Så det er ikke et issue at glemme at checke ud.

Ved brug i busser skal der kun checkes ind.

Jeg har ikke sat mig ind i deres prisstuktur men blot fyldt på kortet fra kreditkort ved en stander på en station. Er dog opmærksom på at det også kan gøres over internettet. Desværre har jeg først registeret kontet online efter at være hjemme igen, og så er der ikke adgang til historiske data. Ville ellers være interessant hvordan de fejl jeg oplevede er blevet registeret. Det skete et par gange at en medarbejder åbnede manuelt ved tekniske problemer og mange mennesker. Så vil tror at jeg mangler både nogle checkin og checkud...

Johnny Rose Larsen

Det ser mere ud til at være en udvidelse:
Fra Transport for London:
Do I have to give up my Oystercard?

Not in the foreseeable future. Not everyone has a contactless card and TFL says it will allow Oyster to continue for those who choose to keep their cards and some of the concessions it runs. The Freedom pass for older travellers and schemes for young people will continue to be offered via Oystercards.

A third option, which would allow you to pay for more than just your travel, but not require you to activate your contactless bank card could be in the pipeline with the MultiPass – a card that is due to be trialled in London and Glasgow in 2014.

Martin Veicherts

og enkle system! Noget tyder på at løsninger som denne aldrig får fodfæste i Danmark på grund af en efterhånden udbredt kværulantisk tradition og fortænkte snydemuligheder som i virkeligheden er helt marginale og som tilmed formentlig ville kunne opdages vhja. andre midler.
Er det for sent at kliste et par UID mærkater og plakater op på togstationerne og busstoppestederne og få nogen til at fjerne rejsekortstanderne - måske kan det gøres for metalindholdet?

John Vedsegaard

/snip

Vi kan oplyse, at kundens rejser er korrekt registreret, og at dette er sket i henhold til rejsekort rejseregler. Kunden har således haft en længere transittid end 30 minutter, hvilket betyder at rejserne prissættes som to separate rejser.

Movia har på trods heraf vurderet, at vi i denne sag pr. kulance vil imødekomme kundens krav om at rejserne den 19. og 20. marts takseres som én samlet rejse pr. dag. Kunden vil høre fra Rejsekort Kundecenter i løbet af næste uge, og pengene vil blive overført til kundens Nem-Konto.

Vi bemærker, at såfremt kunden med sikkerhed ved, at han kan nå både ud og hjem inden for den tilladte rejsetid i 2 zoner (1 time), kan det være en fordel at undlade mellemliggende check ud. Kunden bærer dog selv risikoen ved ikke at checke ud, f.eks. i tilfælde af at rejsen alligevel ikke afsluttes inden for tidsfristen eller at rejseplanerne ændres. /snip

Det betyder at jeg har fået ret (økonomisk), men hvorfor skal den transittid, gøre formlen der bruges til beregning, mere indviklet end den behøver at være.
Samtidig er transittiden længere når man bruger klippekort, da det næsten er umuligt at klippe så præcist at den ikke er.

Anders Lind

Måske vi skulle have nogle politikere og nogle eksperter til at revidere zonesystemet, så det blev uafhængigt af, hvilke trafikselskaber der regerer i et område, og samtidig at det bliver staten, der bestemmer zonepriserne, rabatter m.m.
Og ja så kunne det da være interessant med en statslig undersøgelse af, om det tyske system kunne købes og fungere med de ændringer, det kræver til danske forhold, hvis altså tyskerne kan (be-)vise, at det kan gøres uden, der skal gå en krig, inden der er et system, der virker.
Jeg synes det tyskerne har fundet på lyder fantastisk!
Endnu en fordel er, at vi så vil kunne rejse på tværs af grænserne med det samme system, hvis vi fx skal til Tyskland.

Peter Kyllesbeck

Hvad med alle de, der ikke har en smartphone?
De skal vel stadig have mulighed for at bruge et smart og enkelt system uden brug af brugerens eget udstyr (GPS, WiFi og kamera-enablet håndholdt device med adgang til mobilnetværk).

Christian Stoltze

Man kan betjene sit rejsekort på automaterne på stationerne og det løber ikke tør for strøm. Jeg vil aldrig vælge kun at have en løsning som kræver min mobiltelefon har strøm til hele rejsen.
Hvis man f.eks i københavn gerne vil bruge sin mobil og undgå rejsekortet hvorfor bruger man så ikke "mobilbilletter"-app'en i stedet?

Niels Dybdahl

Sammenlignet med checkin på en Rejsekort/Oyster-stander, tager det alt for lang tid at fotografere et UID-billede. Det tager også et godt stykke tid at finde positionen via GPS. Metoden med at mobilselskaberne tracker rejsen eller at mobilen gør det ved at holde styr på masterne, lyder mere brugbar.
Men det tyske system lyder kompliceret. Version2s læsere kan nok godt finde ud af det, men andre vil sandsynligvis have problemer med at finde ud af hvornår de skal bruge hvilken checkind/ud-metode. Når man tænker på hvor svært danskere har ved at finde ud af hvilken standere de skal checke ind og ud på, så er de tyske metoder ikke for alle brugere.

Niels Dybdahl

Jeg har ikke sat mig ind i deres prisstuktur men blot fyldt på kortet fra kreditkort ved en stander på en station.

Oystertakstsystemet er noget mere kompliceret end rejsekortet. Hvis vi sammenligner hovedstadszonerne, så koster en tur som bekendt 15 kr i Københavns inderste zone uanset hvor mange gange man skifter og uanset om man kører med bus eller tog.
I Londons inderste zone koster det 2,20 pund for en tur med underground, hvor omstigning er tilladt og det koster 1,45 pund hver gang man stiger ind i en bus. Der er daglige max (flatrate) på 4,40 pund for busser og 8,40 pund for underground.
Så det er lidt af et pusleri at finde ud af om man kommer billigst frem med underground eller bus eller en kombination af dem. Der er det noget nemmere i København og jeg håber at det bliver ligeså nemt i resten af Danmark.

Sebastian Løck

Desværre mangler Birgit Wirth at oplyse hvor mange tilmeldte brugere den tyske rør og rejs løsning har. Det ville være spændende at høre.

Der er rigtig mange transportselskaber i Tyskland http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f3/Karte_der_Verkehrsver...
Det ligner et kort fra middelalderen. Hvert selskab har sine egne regler. Gælder dagskortet fx. 24 timer eller kun frem til "natbusserne". Hvor gammel må mit barn være for at jeg kan tage det med? og hvad med barn nr 3?
Skal man have et BahnCard for at kunne købe en City+ billet for kunne hoppe på sporvogn uden at skaffe sig en ny billet?
Gælder min billet i alle transportmidler eller kun i bus/sporvogn eller også i S-tog, regionaltog og fjerntog? Og hvordan ved jeg om det er en undergrundsbane eller et S-tog når de nu begge kører i tunnellen?
Hvorfor skal der være et telefonnummer fra en tysk operatør tilknyttet mobilbilletter?
Nogen steder nøjes man med 3 takstzoner, i andre byer er der bikubensystemer, der få det danske til at blegne.
Det er ikke teknikken der er den største udfordring. Det er stadig regler og takstsystemer.

Men teknikken har også sine udfordringer.
Alle der har prøvet at tjekke rejseplanen på mobilen på Flintholm St. eller en anden større overdækning i regnvejr kender til udfordringer med GPS. Touch and Travels QRKoder er til ofte udsat for hærværk.
Det var et krav at rejsekortets skulle kunne være anonymt. Desværre er det ikke muligt at betale kortet anonymt, dog er der et anonymt kort. Anonymitet er en saga blot i mobiltelefonens verden.
At routetracking hos Touch and Travel ikke få folk til at råbe "Stasi raus" kan undre, måske skyldes det at der er så få brugere.

Shawn Blue

Kig på skattesystemet
Hvis man skal sikre, at alle betaler i forhold til deres forbrug, så skal vi lave systemer, som ikke kan leve op til forventningerne. Folket har ret til et privatliv.
Gratis offentlig transport er til det fælles bedste. Giv mig gerne regneeksempler på det modsatte. Jeg tror ikke de findes.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer