Storbritannien har drevet klapjagt på dårlige it-projekter

En gruppe i Storbritannien har haft til formål at indstille offentlige it-projekter til aflivning, hvis de er på vej mod katastrofe. En minister har i sidste ende skullet stå på mål for, hvad der sker med projektet.

I Storbritannien har man som i Danmark haft adskillige eksempler på offentlige it-projekter, der fik lov at leve alt for længe uden nogensinde at blive til noget. Blandt andet for at komme den slags til livs - og for generelt at spare penge i den offentlige sektor - indledte den britiske regering i 2010 et større reformarbejde, der blandt andet havde fokus på digitalisering, it-projekter og omkostninger i det offentlige

Det kunne David Cotterill, tidligere Deputy Director, UK Cabinet Office, fortælle om, da Version2 mødte ham på Dansk IT's konference 'Offentlig digitalisering 2015'. Konferencen fandt sted i Aarhus 24.-25. marts.

Han har været tæt involveret i den digitale reformering af den offentlige sektor i Storbritannien - en øvelse, som David Cotterill holdt et indlæg om på konferencen. Og et arbejde, som stadig pågår.

Reformarbejdet har i høj grad handlet om at reducere omkostningerne i den britiske offentlige sektor. Arbejdet startede omkring 2010. I perioden 2010 til 2011 var der særligt fokus på at vurdere omkostninger forbundet med en række store offentlige projekter.

Zombie-projekter

I 2011 blev en gruppe kaldet Government Digital Service (GDS) nedsat under Cabinet Office. Og i den forbindelse blev jagten på det, Cotterill kalder zombie-projekter, indledt. Som zombier fra film er den slags projekter karakteriseret ved at være svære at slå ihjel, selvom alle er enige om, at de bør dø.

»I Storbritannien har vi haft mange zombie-projekter - de har stået på i mange år, og alle vidste, de ikke ville komme til at fungere. Men ingen har kunnet tage livet af projekterne,« siger David Cotterill, der i dag er cloud-ansvarlig hos softwareingeniørvirksomheden cBrain.

Særligt i årene 2012-2013 havde GDS fokus på at rydde ud i zombie-projekterne, forklarer han. I dag er der ved at være ryddet ud i mange af disse projekter, men sådan var det altså ikke dengang.

Ifølge Cotterill opstod de i første omgang som følge af, at mange organisationer har siddet fast i det, der kaldes den vandfaldsbaserede udviklingsmodel. Altså hvor et udviklingsprojekt bevæger sig fremad gennem fastdefinerede udviklingsetaper for så - måske - at ende som noget, der bliver betragtet som et færdigt produkt.

Problemet med denne tilgang kan være, at den tager lang tid, og når og hvis det lykkes at nå frem til et egentligt produkt, så kan verden se ganske anderledes ud, og projektets oprindelige udgangspunkt er måske slet ikke tidssvarende længere.

»Efter at have brugt et par år på et hvilket som helst projekt har kravene ændret sig,« siger David Cotterill.

Han fortæller, at GDS aktivt har vurderet flere allerede søsatte projekter under forskellige ministerielle områder.

»Udfordringen i de flere regeringsorganisationer er gruppetankegang. Alle involverede i projektet kan kun fokusere på, hvad det er meningen, de skal levere. Det kræver nogle udefrakommende, der kan sige: 'Helt ærligt, gutter, det her kommer aldrig til at fungere',« siger Cotterill.

For at sikre, at gruppen med ansvar for at tage livet af zombie-projekterne har haft et nødvendigt politisk mandat, har gruppen for hvert evalueret projekt lavet en indstilling til ministeren for det britiske Cabinet Office, Francis Maude fra det konservative parti i Storbritannien.

Indstillingen kan være at lade projektet fortsætte, skrotte det eller at lade projektet fortsætte på betingelse af, at der sker visse ændringer.

Og i sidste ende er det op til ministeren for Cabinet Office, hvorvidt indstillingen fra GDS skal følges eller ej, fortæller David Cotterill.

Retningslinjer for offentligt it

Chefredaktør på Computer Weekly Bryan Glick har fulgt digitaliseringen i Storbritannien. Han fortæller, at GDS overordnet har til opdrag at drive digitaliseringen af offentlige services på tværs af regeringsområder. Og i den forbindelse har gruppen nedsat en række retningslinjer, som it-projekter i det offentlige i udgangspunktet skal følge.

»Blandt de mange initiativer, de satte på plads, gik en af dem ud på, at alle it-udgifter på mere end 5 mio. pund (ca. 52 mio. kroner) skulle godkendes af GDS - de ville vurdere projektets værdi set i forhold til omkostningerne (value for money) og sikre, at projektet levede op til de standarder, som GDS har sat. Adskillige projekter er blevet forkastet og flere sendt tilbage til videre vurdering, som resultat heraf,« skriver Bryan Glick i en mail til Version2.

Han påpeger i øvrigt, at selvom GDS har hjulpet med at reducere antallet af it-projekter, der løber af sporet, så går det stadig galt i ny og næ.

Som eksempel på et af de it-projekter, der er blevet afvist som følge af en indstilling fra GDS, nævner Bryan Glick fra Computer Weekly et it-system, som skulle erstatte eksisterende sikkerhedssystemer ved den britiske grænsekontrol.

Bryan Glick har selv dækket historien i en artikel fra fra 2014, men afslaget fra GDS kom i 2013. GDS afviste projektet, fordi det ikke levede op til de retningslinjer, som GDS har lagt for offentlige it-projekter.

Konkret handlede det om, at der i projektet oprindeligt var lagt op til at gøre brug af en eller to store leverandører til it-systemet. Og det ville ikke overholde en regel om, at alle it-kontrakter skal være på under 100 mio. pund (ca. 1 mia. kroner). På den baggrund blev projektet taget op til genovervejelse, og en ny tilgang blev valgt, der lever mere op til principperne og blandt andet agil udvikling, som GDS har defineret.

Agil udvikling

Netop agil udvikling er i dag i fokus i den offentlige sektor i Storbritannien, hvor relativt korte og iterative udviklingsforløb, såkaldte sprints, har taget over for vandfaldstilgangen.

Udover den agile tilgang er også kodetjenesten GitHub blevet en metode for offentlige it-projekter i Storbritannien at dele software på tværs af organisationer. Og lande. David Cotterill fortæller, at myndigheder i New Zealand således har fundet kode fra de britiske GitHub-repositories, der har kunnet anvendes på den anden side af jorden.

Overgangen til GitHub har dels været drevet af den type folk, der blev ansat til at reformere den offentlige, digitale sektor i Storbritannien, fortæller David Cotterill. Disse folk har en fortid hos eksempelvis Twitter og Google.

»For dem var det helt naturligt at kode i det åbne. Hvis vi ønskede at få fat på de kloge folk, blev vi nødt til at arbejde på den måde,« siger David Cotterill.

Noget andet, der er sket i forbindelse med den måde, offentlig it bliver udviklet i Storbritannien på i dag modsat tidligere, er fokusset for projekterne.

Tidligere har fokus været på at imødekomme regeringens krav frem for borgernes, forklarer David Cotterill. I dag bliver der konstant benchmarket på flere projekter i forhold til, hvordan brugerne oplever dem.

»Udviklingen stopper ikke, når en tjeneste bliver sat i brug. Du fortsætter med iteration i forhold til, hvordan brugerne anvender dit produkt,« siger han.

Og netop fordi der i kraft af den iterative tilgang til it-udvikling konstant bliver fulgt op på brugertilfredshed og andre parametre, så mener David Cotterill også, han med nogenlunde sikkerhed kan sige, at den britiske it-reformation i den offentlige sektor foreløbig har været en succes.

»Du kan se på nogle af de projekter og se på gennemførselsraten, brugertilfredsheden og omkostningerne. Og så kan du se, at ting er blevet bedre,« siger han.

I Danmark har regeringen siden 2011 også forsøgt at få styr på de langvarige it-projekter, der går galt. Statens It-projektråd indsamler således løbende statusrapporter fra alle statslige it-projekter, der er sat i søen efter 2011 og har et budget på over 10 millioner kroner.

Hvis et projekt er i vanskeligheder og ser ud til at blive forsinket eller overskride budgettet, kan den ansvarlige myndighed i samråd med Statens IT-projektråd prøve at finde en måde at rette op på problemerne på ved eksempelvis at skære ned på funktionerne og lægge en ny projektplan.

For it-projekter med et budget på over 60 millioner kroner skal Folketingets finansudvalg desuden orienteres løbende gennem aktstykker, hvis der indtræffer væsentlige forsinkelser, eller budgettet overskrides.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

"For it-projekter med et budget på over 60 millioner kroner skal Folketingets Finansudvalg desuden orienteres løbende gennem aktstykker, hvis der indtræffer væsentlige forsinkelser eller budgettet overskrides."

Hvor det ikke er regeringen og det offentlige, men en række halvoffentlige selskaber, som har startet et projekt helt uden i hampen. Men alligevel sendte regningen til os alle.

Hvis man i stedet have fået styr på taksterne, og betaling systemet inden, så have det nok gået bedre.

Og hvis man fyret ALLE alle bestyrelser og leder i alle selskaberne, uden mulighed for job hvor der er offentlig kroner indblandet, så skete det nok heller ikke så tit i fremtiden.

  • 0
  • 0
Lars F. Jensen

at du ønsker at leve i et samfund med så drakoniske sanktioner?

Nej nok ikke, men der er et klart misforhold mellem konsekvenserne for folk, der bare rider derudad for andres/skatteydernes milliarder af penge. For 'ih hvor er det sjovt og jeg får bonus'.
Modsat får folk der kører blot 10 km for hurtigt eller parkerer 9 1/2 meter fra et kryds forholdsvis hårde straffe.

Alle mennesker der fx kommer med kommentarer at typen 'skide med prisen, i blive glade bagefter' er jo indlysende ude på det overdrev, der burde give alvorlige personlig og erhvervsmæssige konsekvenser.

Vi har i dette land vedtagne regler for hvordan man opgør den samfundsmæssige nytte, og har krav til ba den interne rente i projekter.
Men der snydes på vægten igen og igen, man underestimere udgifter, man overvurderer indtægter/nytte, man blander privatøkonomiske argumenter ind og skrive ofte så blødt og lidet konkret, at ens legeprojekt ikke kan stoppes.

Det er derfor helt nødvendigt, at sådanne 'legebørn' løber en helt reel risiko for at skulle 'til afkøling' alene fordi de har eller havde (en del af) ansvaret.

Lars :)

  • 0
  • 0
Jens Krabbe

Jeg bed mærke i følgende retningslinjer:

  • Ingen projekter over 100 millioner (da UK er ti gange større veksler vi pund til kroner lige over). Der røg Rejsekortet, POLSAG, PROASK, DeMars, Digital Tinglysning, EFI og AMANDA.
  • Erkendelse af at længerevarende projekter ikke kan følge med udviklingen. Her kunne der måske være belæg for en decideret regel om projekters længde fra idé til live. AMANDA, POLSAG, Rejsekortet, og Digital Tinglysning ville alle sikkert have mærket kniven på det punkt.
  • Ekstern og uafhængig instans til løbende at vurdere projekterne.
  • Korte og iterative forløb. Hvis man starter med et billigt proof of concept, skal man heller ikke have projektet ud i dyrt EU udbud.
  • Open Source gør at andre nemmere kan bygge videre på det, og at projekter kan komme hurtigere i gang ved bruge andres dybe tallerkner.
  • Iterationer, der fortsætter efter, at projektet er sat i søen, så den faktiske anvendelse af programmerne kan blive vurderet og indarbejdet.
  • 5
  • 0
Ulrik Suhr

Ingen projekter over 100 millioner (da UK er ti gange større veksler vi pund til kroner lige over). Der røg Rejsekortet, POLSAG, PROASK, DeMars, Digital Tinglysning, EFI og AMANDA.


Det er korrekt, men du forudsætter at Danske Politikere kan forstå komplekse problemer og dele disse op. Jeg gætter på hvis den gennemsnitlige befolkning når denne kompetance om ca. 20-25 år vil der nok gå yderlig 50-100 før denne kompetance er at finde hos en politiker. Så mine børnebørn vil nok opleve noget tilsvarrende i danmark som de indføre i UK i dag (trist at måtte erkende tingenes tilstand).

Alene denne linje griner jeg over
"at alle it-udgifter på mere end 5 mio. pund (ca. 52 mio. kroner) skulle godkendes af GDS"

Denne kontrol instans alene ville effektivt stoppe alle de projekter de nuværende politikere kan komme på da deres formåen ikke rækker mere en lappeløsninger eller fantasi fostre.

Tag fx Statens-ID løsning! Den kan ikke bruges til at kommunikere borgerne imellem så denne løsning er reelt værre end at sende fysiske breve! Gad godt se den løsning komme igennem den instans :).

for at sætte tingene på spidsen så ville det aldrig kunne gennemføres i dansk regi. Det ville effektivt sætte en stopper for al IT udvikling inden for staten da folketingsmedlemmerne ikke forstår problematikkerne de er sat til at løse (problemerne er af en sådan karakter, at man må have højre niveau af intelligens end de besidder).
Det er faktisk ikke politikernes skyld at de ikke kan løfte de opgaver der forligger dem.
De er valgt på at kunne snakke godt ikke løse problemer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere