I dag fylder World Wide Web 30 år

12. marts 2019 kl. 14:253
I dag fylder World Wide Web 30 år
Illustration: Paul Clarke.
I dag er det 30 år siden, Tim Berners-Lee begyndte at låse døren, som lukkede menigmand ude fra internettet, op. Nu kæmper han for, at nettet skal være åbent, frit og sikkert.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den 12. marts 1989 - altså for præcis 30 år siden - udsendte Cern-forsker Tim Berners-Lee et cirkulære med den dræbende kedelige titel ‘Information Management: A Proposal’.

Først da det blev sendt rundt på ny i maj året efter, var der nogen, som reagerede. Tim Berners-Lee fik allernådigst lidt penge til at arbejde med et hypertekst-system, en teknologi, som linker tekster og dokumenter med klik-kommandoer, fortæller digi.no.

Intern kommunikation til fysikere

Målet var at udvikle et system, som gav fysikerne på Cern (European Organization for Nuclear Research) mulighed for at kommunikere nemmere.

I efteråret 1990 fik projektet navnet World Wide Web (WWW). Tim Berners-Lee fik i denne fase hjælp af blot to studerende, Nicola Pellow og Bernd Pollermann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 6. august 1991 blev den første internetside, som var lavet af Tim Berners-Lee og hans team, publiceret på http://info.cern.ch/. Den lå på Tim Berners-Lees egen computer, men var tilgængelig for alle.

Tim Berners-Lee

Britisk forsker, som ved forskningslaboratoriet Cern i Schweiz i 1989 udviklede World Wide Web, et internetbaseret system til global deling af information.
I dag er han professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Han er også grundlægger og leder af organisationerne World Wide Web Consortium og World Wide Web Foundation, som har som formål at fremme udvikling af webteknologi og nettes idé om åbne og frie data.

Internetsiden indeholdt en forklaring på, hvad WWW var: et web-bibliotek og information om, hvordan man kunne skaffe sig en browser, en web-server og lignende. I arbejdet brugte han Usenet, som var en tidlig diskussionsplatform på nettet.

Man begyndte at få en fornemmelse af, at det her kunne blive interessant for andre end fysikere. Men der var stadig et godt stykke vej til et verdensherredømme for WWW.

Byggeklodserne var på plads

Sådan blev det frie net til

Internettets infrastruktur blev finansieret af det amerikanske forsvar i 70’erne. Forskerne Vint Cerf og Bob Kahn var centrale bidragydere.
På toppen af denne infrastruktur kunne man bygge tjenester.
Disse blev stort set kun brugt af universiteter verden over. Men tjenesterne var ikke brugervenlige nok til menigmand.
Først da Tim Berners-Lees udviklede tjenesten WWW, blev en tjeneste på dette net enkelt tilgængeligt for alle.


Grundstrukturen til internettet har rødder tilbage til 1960’erne.

Før den tid kunne IBM-maskiner udelukkende kommunikere med IBM-maskiner, HP-maskiner kun med HP-maskiner og så videre.

Men de oprindelige internettjenester var for komplicerede til almindelige mennesker. Derfor blev det i mange år stort set kun brugt af universiteter, det amerikanske forsvar og nogle få andre institutioner.

Først med Tim Berners-Lees World Wide Web blev internettet interessant og overkommeligt for menigmand at bruge.

Nettets problematiske sider

Siden 90’erne har millioner af mennesker på jorden haft adgang til et frit og åbent internet, som ikke er spærret af virksomheder eller stater. Og antallet af internetbrugere er øget år for år. I dag har omtrent halvdelen af Jordens befolkning adgang til nettet.

Flere regimer har gennem årene forsøgt at lukke dele af nettet, med vekslende held. Friheden har også gjort, at det er blevet lettere for dem med onde hensigter.

WWW-opfinderen selv, Tim Berners-Lee, er meget optaget af dette. Han har blæst gang i en global kampagne for at redde nettet fra de ødelæggende effekter.

»I mange år havde vi en følelse af, at de fantastiske ting på nettet skulle dominere, og vi ville få en verden med mindre konflikt, mere forståelse, bedre videnskab og demokrati,« siger Tim Berners-Lee i et interview med The Guardian.

Han påpeger, at folk er blevet desillusionerede af det, de ser og oplever af misbrug, fordomme, polarisering og spredning af falske nyheder på nettet.

Nu opfordrer han regeringer, selskaber og enkeltpersoner til at støtte en ny ‘Contract for the web‘, som har til formål at beskytte folks rettigheder, privacy og frihed på nettet.

»Det er en kontrakt, som skal tjene menneskeheden og arbejde for videnskab, viden og demokrati,« udtaler han.

Et stort antal virksomheder, organisationer og enkeltpersoner har signeret kontrakten, som publiceres af Berners-Lees World Wide Web Foundation og fremmes gennem kampagnen #ForTheWeb.

Dem, som underskriver kontrakten, forpligter sig til at gøre internettet forståeligt og tilgængeligt for alle. Samtidig skal de respektere forbrugerens privacy og støtte udvikling af teknologier, som sætter mennesker først.

Men der er mange udfordringer. Flere, som har underskrevet kontrakten, har allerede brudt principperne. For eksempel lækager om Facebook-brugere i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen, og Google, som angivelig udvikler en censureret søgemaskine til det kinesiske marked.

Står op om morgenen

Briten Tim Berners-Lee har fået mange udmærkelser for sin opfindelse, og i 2004 blev han adlet i hjemlandet og kan kalde sig ‘Sir’. Men han er en beskeden mand.

Da Aftenposten i 2012 spurgte ham, hvordan det føltes at have skabt en af de vigtigste opfindelser i det seneste århundrede, svarede han:

»Jeg er som alle andre, der er ikke noget særligt ved mig. Jeg står op om morgenen og arbejder med det, jeg tror på. For mig er det at kæmpe for et frit og åbent internet.«

Nu kæmper han for, at det også skal være ‘safe’ – sikkert og trygt.

Artiklen er en forkortet version af en artikel fra digi.no.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
12. marts 2019 kl. 21:23

Hvad med at lave et interview med Henrik Frystyk Nielsen fx når han besøger familie i DK. Det kan kun blive en god feature - han er meget sympatisk og ...spoiler... hans indsigt i historien om WWW, er meget first hand :-)

1
12. marts 2019 kl. 16:55

...så jeg må være teknisk handikappet! Det eneste som låste døren var de ublu takster, bortset fra dem kunne alle være på Internettet. Det fungerede anderledes men de gamle teknologier: Telnet, SMTP, POP og FTP fandtes med dem kunne man uploade og downloade filer, eksekvere programmer på hosten, sende mails og læse mails... at den gennemsnitligt teknisk handikappede n00b behøver en “browser” for at kikke på bryster er ikke det samme som “Internettet”.

Btw. tillykke til Tim med den lille som blev større end nogen kunne forestille sig.