Hvorfor stolede politiet ikke på ANPG under menneskejagten?

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Nummerpladescannere burde have vist politiet, at en mistænkt Volvo ikke havde forladt Sjælland, da en fynsk landsby blev mål for en stor aktion i september. Men politiet vil ikke fortælle, hvordan systemet blev brugt.

Politiet har plastret de største knudepunkter på det danske vejnet til med kameraer, der kan filme og genkende bilisternes nummerplader. Storebæltsforbindelsen scanner alle bilisters nummerplader, når de kører gennem betalingsanlægget på vej mod både Sjælland og Fyn.

Men automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) hjalp alligevel ikke politiet tilstrækkeligt til at de kunne undgå en forgæves aktion mod landsbyen Espe på Fyn 28. september i år.

Den dag var politiet på jagt efter en sort Volvo V90, som efterfølgende viste sig ikke at køre med den iranske agent, der senere er arresteret for attentatplaner mod iranske dissidenter i Ringsted. I Volvoen var derimod tre unge hashpåvirkede mænd. Det de gik op for dem, at de var centrum for en menneskejagt, som medførte, at store dele af trafikken til og fra Sjælland blev lukket ned, gjorde de gennem den enes advokat selv opmærksom på, at de holdt i en landsby ved Holbæk.

Mystisk GPS-fejl

Københavns Politi udsendte tidligere på ugen en pressemeddelelse, der udpeger en fejl på bilens GPS-udstyr som årsag til aktionen i Espe.

»Det har efterfølgende vist sig at være fejlagtige informationer, som er givet på baggrund af en defekt på bilens antenne, der har påvirket bilens GPS-udstyr. Det ligger således nu fast, at køretøjet ikke har befundet sig i Espe,« lyder det fra politiet, der afviste at give yderligere oplysninger.

Hvis nummerpladegenkendelsen havde været til at stole på, ville politiet ikke have haft grund til at rykke talstærkt ud på Fyn trods den mystiske GPS-fejl. For så ville ordensmagten vide, at Volvoen aldrig havde forladt Sjælland.

Politiet hemmeligholder brug af ANPG

Derfor har Version2 søgt aktindsigt i, hvordan politiet benyttede ANPG i forbindelse med aktionen 28. september. Det har Københavns Politi dog afvist.

Internet-aktivisten Christian Panton er selv vant til at få afslag, når det gælder ANPG. Han står bag et internetkort, som lokaliserer de fastmonterede kameraer til nummerpladegenkendelse, som politiet har sat op på knudepunkter rundt omkring i landet og ved grænseovergangene.

Christian Panton har ikke udarbejdet kortet med politiets hjælp.

»Alt om ANPG er meget hemmeligt,« som han siger.

Kortet baserer sig derfor på observationer fra danskere, som spotter masterne med de fastmonterede kameraer rundt omkring i landet. Nogle af dem har han helt enkelt spottet på Google Streetview og lignende tjenester.

Dertil kommer, at politibiler er udstyret med nummerpladescannere, og at scannerne af og til står på midlertidige placeringer.

Mange fejlkilder

Ifølge Christian Panton er der for mange fejlkilder ved særligt politiets egne nummerpladescanninger til, at det kan give en garanti for, at en bil ikke er passeret fra Sjælland til Fyn. Ud over det åbenlyse – at nummerpladen kan være skiftet eller malet over – så kan også både sne og andre vejrforhold udgøre en udfordring.

Desuden kan kameraerne ikke altid fange biler, der f.eks. kører tæt bagved en lastbil.

Anderledes sikkerhed for at scanne nummerpladerne korrekt er der dog ved betalingsanlægget på Storebælt, understreger Christian Panton. Bilerne kører med langt lavere hastighed, og separate kameraer er optimalt placeret i vognbanen.

»Det er interessant, hvorfor politiet har ikke benyttet ANPG-data, når nu de har dem,« siger internetaktivisten.

Et vink med vognstang

Han vurderer selv, at det er et vink med en vognstang, hvis Volvoens nummerplade ikke optræder hverken i Storebæltsforbindelsens eller politiets egne registreringer.

Christian Panton gætter på, at den manglende brug af ANPG kan skyldes, at politiet ikke er modne til at søge i egne – og slet ikke Storebæltsforbindelsens – systemer i en så tilspidset situation.

Han undrer sig i øvrigt særligt over, at politiet blev i Espe, så langtid efter at de tre unge hashrygere havde meldt sig. Aktionen fortsatte til om natten 29. september.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (46)
Michael Cederberg

ANPG er en fejl og en vanvittig indgriben i borgernes privatliv.

Men præmissen i artiklen om at politiet skulle kunne bruge ANPG til at finde ud af om bilen havde forladt sjælland er helt gal. Hvis det handlede om Iranske agenter der vidste at de blev jagtet, så ville de såmænd nok have kigget på ANPG websitet og set hvor der står kameraer. Den nemme løsning ville være at skifte nummerpladerne ...

Denne artikel høre hjemme på ekstrabladet.

Ditlev Petersen

Nu sidder jeg jo og får ideer. Hvad med at udstyre 4 biler med kopier af de mistænkte nummerplader og sende dem på langfart, mens bilen med snigmorderne får et ufarligt sæt nummerplader? Nu har vi ikke blot forvirret politiet, vi har afledt en del af deres styrke. Man kan jo derpå lade lokkeduerne stille bilerne på en parkeringsplads og gøre sig usynlige.

Måske skulle jeg søge ind på forfatterskolen?

Bjarne Nielsen

Nu er det så, at jeg må spørge: hvad er det så, at kan det system bruges til? Vi har jo her fået slået fast, at det er ubrugeligt til noget, der involverer fremmede magter. Og derfor vel også terror.

Kan det så måske fange pædofile?

Eller er det kun godt til at danne sig en form for billede af, hvad almindelige lovlydige borgere går og gør med deres liv?

Michael Cederberg

Nu er det så, at jeg må spørge: hvad er det så, at kan det system bruges til?

Systemet kan sige at nummerplade XX 12 345 sandsynligvis fandtes på position Y på et bestemt tidspunkt. Det giver noget at gå efter ... fx. kan man sende politiet ud og lede efter personer. Men det kan ikke sige noget om at en bestemt bil IKKE har passeret ANPG kameraet (hvis man bare piller nummerpladen af så kan systemet ikke identificere bilen). Og fordi man kan lave falske nummerplader så kan ANPG ikke stå alene som bevis (sådan som det i øvrigt er for mange andre typer bevis).

René Nielsen

Jeg mener at svaret er ligetil - politiet stoler ikke på ANPG systemet.

Der kan være mange årsager til politiets mistillid. Mit gæt er at politiet ved at ANPG-systemet ikke virker 100% og at man af politiske årsager ikke ønsker at melde ud at systemet kun er f.eks. 90% pålideligt og i øvrigt ikke virker når man virkelig har brug for systemet til at fange ”bad guys”.

ANPG fungerer sikket fint imod parkerede biler, Hr og Fru Jensen, samt biler i lav fart.

Det er jo ikke raketfysik at kører tæt på en kassevogn eller en lastbil i det øjeblik man passerer en stationær ANPG-scanner og på den måde udnytte den ”skygge” det forankørende køretøj kaster.

Det jeg ikke bryder mig om, er det forhold at politiet ikke er ærligt, men de facto agerer som en politisk spiller.

Det bryder jeg mig ikke om, da jeg mener at politiet ikke kan være neutralt og på samme tid, spille med i et politisk spil om mere (ANPG-) overvågning.

Bjarne Nielsen

Systemet kan ... sandsynligvis. Det giver noget at gå efter ... Men det kan ikke .... Og fordi man ... så kan ANPG ikke stå alene ....

Ja, der er så meget, som det ikke kan.

Men hvad kan det så bruges til? Kaste ellers ubegrundede mistanker imod almindelige mennesker, som tilfældigvis var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Uden afgrænsning at tegne profiler og lave bredest mulig overvågning?

Terror, pædofile og fremmede magter (og hvad man ellers fører frem af sædvanlige undskyldninger for at holde øje med lovlydige borgere), kan det åbenbart ikke bruges til.

René Nielsen

Det har ikke noget med mistillid at gøre - det er en begrænsning i systemet.

Kald du det bare en begrænsning, det afgørende er at ANPG er værdiløst når der virkeligt er brug for det. For man behøver ikke en falsk nummerplade for at snyde ANPG-systemet.

Og så er vi tilbage ved pointen - at ANPG kun er effektivt imod Hr. og Fru Jensen, men ueffektivt imod "bad guys".

Christian Nobel

Det er nok ikke så nemt at kopiere nummerplader. Så var der nok ikke så mange, der gad stjæle dem.

Det er da vist noget du tror:

https://www.bbc.com/news/uk-england-birmingham-45397087

Og de behøver såmænd ikke engang være perfekte, de skal bare være gode nok til at kameraerne reagerer på dem.

I sin simple udgave er det nok at lave en film som klistres på den eksisterende plade (man stopper et par km før kameraet) og så snart man er ude af syne på den anden side fjerner man filmen igen - gøres det et sted langt væk kan der lægges meget tågeslør ud.

Det er kun dumme kriminelle der stjæler nummerplader, og så når vi ind til pudlens kerne, nemlig at mange af de tiltag der laves omkring logning, dns filtrering, og hvad har vi, kun virker over for den absolut laveste del af det kriminelle hieraki - de begavede, og dermed rigtig farlige forbrydere kan sagtens sno sig udenom alle disse se-hvor-er-vi-handlekraftige tiltag.

Michael Cederberg

Kald du det bare en begrænsning, det afgørende er at ANPG er værdiløst når der virkeligt er brug for det. For man behøver ikke en falsk nummerplade for at snyde ANPG-systemet.

Politiet har aldrig været ude og sige at systemet skulle virke på den måde og at det skulle kunne løse den opgave. Det er et latterligt krav du og journalisten der har skrevet denne artikel har opfundet. Det er ikke en silver bullet, men endnu et middel til at efterforske kriminalitet.

Og så er vi tilbage ved pointen - at ANPG kun er effektivt imod Hr. og Fru Jensen, men ueffektivt imod "bad guys".

Jeg mener personligt at ANPG er et fuldstændigt vandvittigt big brother tiltag. Men derfor er der ingen grund til komme med usandheder omkring systemet eller opfinde krav som det aldrig vil kunne opfyldes. Fx. vil det hjælpe med efterforskningen i situationer hvor forbrydere ikke har planlagt forbrydelsen og/eller ikke har tid til at pille ved nummerplader.

Bjarne Nielsen

Politiet har aldrig været ude og sige at systemet skulle virke på den måde og at det skulle kunne løse den opgave.

Politiet har faktisk sagt meget lidt, og det har mest været igennem "Politijagt" og 'Pind på tur' i TV-avisen, hvor man har spunnet det som en hjælp til patrujle-betjente.

Og den smule, som de har sagt, har mildt sagt virket underligt, for ikke at sige direkte utroværdigt. De er så godt som tavse som de stationære kameraer, som står for 90% registreringerne, og de har efter sigende indrømmet, at det som de sagde om behovet for 'teknisk lagring', ikke var reelt, men opfundet til lejligheden.

Derfor bliver vi nødt til at tage en diskussion baseret på gisninger. Det er ikke et demokrati værdigt, men alternativet, nemlig stiltiende at acceptere, hvad der efter alt at dømme og i mangel på bedre viden ligner et uproportionalt overgreb, som endda tegner sig mere og mere amatør-agtigt i udførslen, er langt værre.

Og nu vil man gudhjælpemig ud og købe flere stationære kameraer. I den situation - og i fraværet af reel information fra Politiet og JM - så er der al mulig grund til at spørge, hvad filan de har gang i for vores penge!

Bjarne Nielsen

Og jeg mener, at det er et fint hjælpemiddel for det kørende politi. Det letter helt klart arbejdet med at finde de køretøjer, der er på hot-listen.

Hvis der var tale om kørende politi og hotliste, så er vi helt enige. Men den myte blev allerede meget tidligt afsløret som røgslør, og fremstår nu som det rene og skære spin.

Dels er systemet af uvisse årsager (og mangler Politiet stadig at rykke ud med en troværdig forklaring) ikke konstrueret med en hotliste, men støvsuger alt. Både den stationære og den kørende del.

Og dels, er den kørende del af systemet den absolut mindste, og det er heller ikke den, som man ønsker at udvide.

Peter Kyllesbeck

Og dels, er den kørende del af systemet den absolut mindste


Der er flere kørende (48 i 2016) end stationære.
Fra "F 26 Om flere ANPG-kameraer til politiet." 15. maj 2018
"På den
baggrund forventes der en udvidelse af antallet af anpg-lokationer
fra de nuværende 32 til 48. "

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/forhandlinger/M95/20...

, hvor der også gives et eksempel på brug af no-hit.

Men det er klar, at et stationært ANPG kan opsamle flere data end et kørende.

Bjarne Nielsen

Jeg kan forstå, at du vil diskutere hovede og ikke som jeg høveder. Men det mener jeg jo stadig er vigtigt, specielt med det, som du startede med at sige:

Og jeg mener, at det er et fint hjælpemiddel for det kørende politi. Det letter helt klart arbejdet med at finde de køretøjer, der er på hot-listen.

Vi ved, at det kun er 10% af registreringer, som kommer fra de kørende kameraer, og det bedste tal jeg kender for andel af hit/no-hit ligger på omkring 1% hit.

Det "fine hjælpemiddel", som du her taler om, er mao. ca 0,1% af det samlede antal registreringer i systemet. Resten er no-hit eller stationære kameraer.

Og derfor bliver jeg også så træt, når man hiver "Politi-jagt" eller indslagt med den daværende justitsminister Søren Pind i en patrulje-vogn frem. Det er den tyndeste stråmænd jeg som længe har set.

At no-hits i det hele taget bliver opsamlet undskyldtes oprindeligt med et behov for en "teknisk lagring". Det har vi Jesper Lunds ord for at Politiet senere har indrømmet ikke var korrekt. Der var ikke noget behov for "teknisk lagring".

Oprindeligt ville politiet også gerne gemme registreringerne i 30 dage (og i nogle situation helt på til 2 år). Det fik de klart at vide ville være uproportional, og at hvis det pga. at den "tekniske lagring" ikke kunne være anderledes, så måtte det blive op til 24 timer. Her fik man så en undtagelse ind om lagring i op til 30 dage, ved afgrænset til målrettede indsatser.

Det har politiet fortolket på den måde, at kun tre stationære kameraer er undtaget - kameraer, som står for 0.1% af det samlede antal registreringer. Dvs. at politiet efter at have fået at vide, at de ikke må gemme alt i 30 dage, uden at rødme nu gemmer 99,9% af alt i 30 dage (og i øvrigt fumler så meget med data, at det bliver til det dobbelte).

De må virkelig grine deres røv i laser, når de ser en debattør tale om, at "hot-listen er et glimrende værktøj for det kørende politi".

Bjarne Nielsen

Fra "F 26 Om flere ANPG-kameraer til politiet." 15. maj 2018

Interessant (og skræmmende) læsning. Jeg hæfter mig ved flg. meget begejstrede udtalelse fra Venstre ordfører på området i ovenstående:

... hvordan en efterforsker kunne lægge et nummerpladenummer ind i systemet, hvorefter hans egen mobiltelefon signalerede, hver gang bilen kørte forbi nogle af disse kameraer ...

Vi må håbe, at det er en fejl, når der står "egen mobiltelefon", for det lyder som oplysninger, som slet ikke skal i nærheden af almindelige mobiltelefoner.

Men det er da et glimrende værktøj til at holde øje med koner og kærester (og sig ikke, at det ikke er sket at betjente har lavet den slags søgninger før) - eller til at holde øje med "besværlige elementer". Der har været et eksempel i England om hvordan deltagere i en lovlig demonstration efterfølgende blev sporet via nummerpladeoplysninger. Grunden til at vi ved det, var at de ved en fejl var blevet markeret "forkert", og derfor fik en meget håndhændet anholdelse. For at have deltaget i en lovlig demonstration.

Det er sikkert også et glimrende værktøj næste gang, at politiet skal imødegå tibetanske flag eller lignende former for lovlig aktivitet...

Peter Kyllesbeck

De må virkelig grine deres røv i laser, når de ser en debattør tale om, at "hot-listen er et glimrende værktøj for det kørende politi".


Vi har vist forstået, at du hellere så politiet brugte tid på at huske lister med interessante (hot-listede) registreringsnumre.

Du refererer Jesper Lund ( 10% ), det henviser til Sverige.
Her er oplysningerne givet til FT.
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/850/svar/1512356/1942063.pdf

Bjarne Nielsen

Vi har vist forstået, at du hellere så politiet brugte tid på at huske lister med interessante (hot-listede) registreringsnumre.

Der ligger du ord i munden på mig. Det har jeg aldrig ment eller skrevet.

Tværtimod kan du lidt længere oppe i debatten se mig sige flg. som svar på et indlæg, som du har skrevet:

Hvis der var tale om kørende politi og hotliste, så er vi helt enige.

Det er ret svært at debatere på den måde.

Bjarne Nielsen

Du refererer Jesper Lund ( 10% ), det henviser til Sverige.
Her er oplysningerne givet til FT.
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/850/svar/1512356/1942063.pdf

Nej, prøv lige at læse, hvad JL skriver. Han henviser til Danmark.

Og prøv så lige at læse det bilag, som du selv linker til, for her står flg. om Sverige:

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen stationære ANPG-kameraer

Hvordan du kan få det til, at når JL taler om at kun 10% af registreringer kommer fra mobile enheder, at så skulle han referere til Sverige, og samtidig linke til at bilag, som har oplyst, at de kun har mobile enheder, det går over min forstand.

Carl Hansen

Et eller andet må Søren Pape jo være fodret med, at stationære ANPG kameraer kan bruges til, siden han ønsker at udvide antallet fra 32 til 48!
Er det mon det forslag der nu er kommet til at handle om Miljøzoner?
https://www.version2.dk/artikel/regeringen-vil-have-nummerpladescanning-...
I Odense er der ca 38 muligheder for at krydse grænsen ind og ud af miljøzonen så det forekommer mig ikke den mest optimale løsning at sætte en 4-5 ANPG kameraer op.

Henrik Madsen

Politiet oplyser at en fejl på en antenne gjorde at GPS'en placerede bilen på fyn.
Er det mon bilens eCall system politiet har haft adgang til?
Det synes jeg er interessant at få at vide.

Det ser jeg nu altså ikke som et stort problem i så fald, for som jeg husker det var bilen meldt stjålet.

Hvis min bil med tracker blev stjålet så kan jeg garantere at politiet fik fuld og hel adgang til data om hvor den var.

Henrik Madsen
Henrik Madsen

Jeg har oplevet, at en GPS ikke kan finde ud af, hvor den er. Men aldrig at den tror, at den er et andet sted, end den er. Hvordan kan det ske?

Har prøvet i en by med ret høje bygninger og parallelle veje som lå tættere end normalt, at min GPS troede jeg var på en gade som lå 2 gader fra hvor jeg var.

Jeg har som du, aldrig oplevet at den troede jeg var et helt andet sted end jeg var. (Læs : Det jeg oplevede var måske 20-30 meter ved siden af og her er det jo åbenlyst at der er tale om "store" afstande )

Bjarne Nielsen

Hvordan kan det ske?

Aflyttet på 24/7 diskuterede dette emne.

Tilsyneladende (men vel ikke overraskende), så er biltyvene opmærksom på at GPS bruges til tyverisikring i dyre biler, og de kobler åbenbart antennen fra, og formår i den forbindelse på en eller anden måde, at forvirre GPSens indbyggede retningssans (inerti?). GPSen har så nok været klar over at den bevægede sig, men ikke i hvilken retning.

Efter at stykke tid, så er der forskel på den reelle position, og så den position, som GPSen fortæller tyveri-sikringen, og som tyverisikringen fortæller videre.

Det kan være farligt at stole for meget på teknologi og de data, som den opsamler, og i særdeleshed, når andre er klar over, at man gør det, og aktivet modarbejder det.

Men lyt selv til "Aflyttet". Den slags teknik er ikke ligefrem min spidskompetence.

Bjarne Nielsen

Man skal også være RET naiv, hvis man ikke tror at efterretningstjenesterne gemmer disse data "til evig tid".

To bemærkninger:

  1. Der bør være forskel på ordensmagt og indenrigsefterretningstjeneste. Det, som gør mig ganske bekymret for tiden, er at den bliver sværere og sværere at få øje på den forskel, og en ordensmagt, som tror at den kan opføre sig som en efterretningstjeneste, er en frygtelig ting.
  2. Selv efterretningsvirksomhed bør ikke eksistere i et tomrum. Dets formål er at beskytte samfundet, ikke at angribe det. Man kan sige, at det er vores immunforsvar - og allergiske reaktioner kan forekomme, men så er det noget, som skal behandles.
Henrik Madsen

To bemærkninger:

Der bør være forskel på ordensmagt og indenrigsefterretningstjeneste. Det, som gør mig ganske bekymret for tiden, er at den bliver sværere og sværere at få øje på den forskel, og en ordensmagt, som tror at den kan opføre sig som en efterretningstjeneste, er en frygtelig ting.
Selv efterretningsvirksomhed bør ikke eksistere i et tomrum. Dets formål er at beskytte samfundet, ikke at angribe det. Man kan sige, at det er vores immunforsvar - og allergiske reaktioner kan forekomme, men så er det noget, som skal behandles.

Problemet her er at i forhold til ANPG data, så er det ret lige meget om det teknisk set er politi eller efterretningstjenesten som har disse data, for uanset hvilken af de 2, så er de begge underlagt det samme folketing.

ANPG blev i sin tid solgt til befolkningen som et "System som automatisk slog alle bilerne som en politibil kørte forbi, op i registret for at se om alt er ok".

Set isoleret set, så er det system jo ikke så problematisk. Man kan sige at det bare er en ekstra makker i bilen som gør det samme som betjenten kan på sin skærm, blot meget hurtigere og vi er vel alle interesserede i at folk uden kørekort og folk med potentielt farlige biler som ikke er synet eller biler uden forsikring osv, tages af gaden.

NÅR man så alligevel lige logger alt og sætter stationære kameraer op som på ingen måde kan fange forbrydere, så betyder det at der har været en anden (og skjult) agenda.

Jeg bliver altid MEGET nervøs når den slags sker, for der er ingen tvivl om at politikerne har været blandet ind i beslutningen.

De data som kan virke harmløse, at man gemmer idag, kan vise sig at være farlige om 10 år f.eks.

Lad mig give et eksempel

I sine unge dage fik Per Stig Møller en dom for spritkørsel. Den slags har en forældelsestid og efter denne tid, fremgår dommen ikke af ens offentlige straffeattest.

Systemet gemmer dog "inde bagved" dommen "til evig tid" og på et tidspunkt kunne pressen derfor, via en læk i politiet afsløre at han havde denne spritdom.

Alene af den grund at der er mulighed for at disse dat kan og vil blive brugt på en "forkert" måde, gør at jeg er stærk fortaler for at man KUN gemmer de data der er ABSOLUT nødvendige.

I ANPG tilfældet er de eneste data man BEHØVER gemme, data på de biler som rent faktisk plinger ud på skærmen og rent faktisk kun, indtil bøden er betalt.

Det ander der, er ren og skær masseovervågning og masseregistrering.

Jesper Frimann

I sine unge dage fik Per Stig Møller en dom for spritkørsel. Den slags har en forældelsestid og efter denne tid, fremgår dommen ikke af ens offentlige straffeattest.


Ja og i den sammenhæng er det jo interresandt, hvad konsekvensen var. Og hvem der så overtog formandsposten.

Det der især gør mig nervøs er, at det her ser ud som værende en del af et mønster. Hvor man har en øget overvågning af borgerne, en øget samkøring af data, en øget mørklægning (f.eks. mørklægnings loven), hvad der ligner en bevist aktiv tilbageholdelse og destruktion af information (tibet sagen) og at der så går ekstra hårdt efter både pressen og 'interne' når disse står frem i medierne med insider information.

Det sidste illustreret af sagen mod Politikken og Jakob Scharf:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/avis-og-redaktor-risikerer-faengsel-og...

Det er opskriften på fundamentet for et godt totalitært regime.

// Jesper

Christian Nobel

Det er opskriften på fundamentet for et godt totalitært regime.

Fra artiklen:

"PET mener, at bladhuset skal have en straf, der kan mærkes, og som i fremtiden vil afholde andre for at overtræde et forbud udstedt af retten."

Læs:
"PET mener, at at bladhuset skal have en straf, der kan mærkes, og som i fremtiden vil true andre fra at udtale sig om de ulovligheder PET foretager bag mørkelygtens skær, uden demokratisk kontrol."

I dette tilfælde mener PET at JP/Politiken skal have en bøde mindst 15 millioner kroner - og hvordan kan det være PET som fastsætter en bødes størrelse, det må da være retssystemet, eller den ramme der er udstukket fra politisk side.

Jeg ser det som et klart bovskud mod den allerede vaklende tredeling af magten, eller rettere at PET (og FE, og Politiet) prøver at lave en firedeling af magten, hvor deres fjerdedel har en større vægt end 50%.

I går var det hundredeårsdagen for første verdenskrigs afslutning, men desværre ser det ikke ud til at vi har lært ret meget.

Bjarne Nielsen

Jeg ser det som et klart bovskud mod den allerede vaklende tredeling af magten, eller rettere at PET (og FE, og Politiet) prøver at lave en firedeling af magten, hvor deres fjerdedel har en større vægt end 50%.

Helt så høj en klinge, er jeg ikke sikker på, at jeg kan komme op på. Som jeg husker det, så skete offentliggørelsen på et tidspunkt, hvor sagen var på vej igennem retssystemet, og dermed underløb det den retslige prøvning.

Det kan være, at jeg husker forkert, men hvis jeg husker rigtigt, så ville det have været mere klædeligt, at afvente den retslige prøvning.

Peter Kyllesbeck

Hvordan du kan få det til, at når JL taler om at kun 10% af registreringer kommer fra mobile enheder, at så skulle han referere til Sverige, og samtidig linke til at bilag, som har oplyst, at de kun har mobile enheder, det går over min forstand.


Nu er det dig, der lægger ord i min mund. Jeg brugte linket (10%) for at udpege JLs henvisning til Sverige, hvor jeg så tilføjer svaret til FT-udvalg om forholdene i vore andre nabolande.

Christian Nobel

Det kan være, at jeg husker forkert, men hvis jeg husker rigtigt, så ville det have været mere klædeligt, at afvente den retslige prøvning.

Du har ret ja.

Men jeg vil stadig påpege et problem, nemlig at PET og Politiet selv sidder meget stærkt på anklagemyndigheden.

Det betyder at de stort set selv kan vurdere om der skal nedlægges forbud med deraf følgende opsættende virkning, hvorimod private firmaer er nødt til at foretage en anmeldelse, som så skal vurderes af det retslige system - så hvis en whistleblower skriver en bog om AP Møller er det ikke nær så sikkert at der bliver nedlagt forbud, som hvis der bare skrives det mindste kontroversielle mod PET (eller FE, eller politiet, eller forsvaret).

Mao. vi står i en situation hvor vi et langt stykke hen ad vejen lader ræven vogte høns, og det er absolut ikke et godt fundament for et demokrati.

Og apropos gemme, så skal vi altså ikke glemme at huske på at PET i årevis ulovligt gemte oplysninger om folks politiske overbevisning, især hvis de befandt sig på venstrefløjen.

René Nielsen

Det ander der, er ren og skær masseovervågning og masseregistrering.


Det stupide udsagn lyder,

"at har man ikke noget at skjule, så har man ikke noget at frygte."

Det er noget sludder og lad mig forklarer hvorfor;

1) Da Nazityskland rykkede ind i Østrig, kørte nazisterne direkte ned på folkeregisteret og udtog alle jøder, da det fremgik at folkeregisteret. Hermed kunne Østrig allerede i 1939 erklæres ”Judenfrei”. Det kostede 6 mio. mennesker livet.

2) Da der i 1994 udbrød borgerkrig i Rwanda havde den tidligere kolonimagt Belgien indført et ID-kort hvoraf din ”stamme” fremgik. Selvom Rwanda fik sin frihed i 1961 havde man stadig i 1994 denne oplysning på ID-kortet selvom ingen vidste hvorfor det stod der. Herefter blev tutsier slagtet med macheter og lignende våben af hutuerne. Man omringede en i reglen en landsby og slagtede alle dem som ikke var i besiddelse af det ”rigtige ID-kort”. Det kostede 1 mio. mennesker livet.

Det som kendetegner mine eksempler er, at man ikke kan forudsige om det man i dag kalder uskadelige oplysninger en gang i fremtiden bliver farlige.

Derfor bør man begrænse både indsamlingen mest muligt og især hvor længe man gemmer disse oplysninger.

Selvom velmenende læger i den bedste hensigt havde indsamlet oplysninger om seksualitet eller abort, så tror jeg at livet som homoseksuel eller en kvinde som søger abort, bliver rigtigt svært hvis f.eks. Kristendemokraterne kommer til magten i en regering eller som støtteparti.

Bare se på Norge i disse dage. I Norge taler man seriøst om at tilbagerulle kvinders ret til abort, for det er prisen som de kristelige tager, for ikke at vælte den norske statsminister.

Det næste bliver vel tvangsfjernelse af børn fra ”unaturlige” familiemønstre og netop lægejournalens registering af homoseksualitet som var blevet delt via det offentlige system (som det blev forslået forleden) var et meget nyttigt redskab hertil.

Michael Cederberg

... og derfor bør det bekæmpes. Jeg kan godt se at det ville nedsætte virkningsgraden kraftigt hvis man kun havde en hot-liste og intet andet. Der hvor jeg synes kæden løber af sporet er at alt data samles i en central database. Det er der hvor det bliver slemt.

Hvis data blot lå på et SD kort i de enkelte politibiler og i de stationære kameraer, så var problemet meget mindre. Så skulle man nemlig sende en mand ud til hvert eneste kamera for at samle data ind og så ville det ikke kunne bruges til masseovervågning (eller misbrug af fremmede magter).

Men alt dette har intet med præmissen på denne artikel at gøre: Præmissen er at ANPG skulle kunne sige om en given bil havde forladt Sjælland. Det vil systemet naturligvis aldrig kunne gøre, alt den stund at det kigger på nummerplader og at nummerplader og biler nemt kan adskilles. Yderligere kan nummerplader nemt skjules. Derfor er det langt ude at lave en artikel om at politiet ikke stolede på ANPG. Det er på kanten af journalistisk uredelighed.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder