Hvordan skal vi konkurrere mod en IQ på 12.000?

Computeren kommer til at udkonkurrere mennesket, i takt med at forbedrede supercomputere og intelligent software gør det for risikabelt at overlade flyveledelse, diagnoser og databehandling til den menneskelige hjerne og dens begrænsede klokfrekvens.

Hvide sten, sorte sten og et bræt med 19 gange 19 linjer udgør det 3.000 år gamle brætspil Go. Spillet går grundlæggende ud på at erobre spillebrættet med egne sten og omringe modstanderens sten, hvor det er muligt.

Se illustrationen i fuld størrelse i bunden af artiklen Illustration: MI Grafik

Permutationerne er uendelige, dybderne og nuancerne ligeså, og i 20 år har Go været pejlemærket i horisonten for AI-udviklere, siden IBM’s Deep Blue som den første computer slog skakmesteren Garry Kasparov.

Med 1,74x10 opløftet i 172. potens mulige Go-positioner overgår kombinationsmulighederne ifølge AI-udvikler Demis Hassabis det teoretiske antal atomer i det synlige univers.

Spillets kompleksitet har hos mange ledt til en fast overbevisning om, at spillet aldrig ville blive som skak, at computere aldrig ville kunne konkurrere mod eliten i et spil, der i så høj grad bygger på intuition – og i bedste fald først efter endnu to årtiers forskning og udvikling.

Sydkoreanske Lee Se-dol – med kælenavnet Strong Stone – tøvede derfor heller ikke, da Google-ejede DeepMind i marts i år udfordrede ham med den Go-spillende AI AlphaGo til en kamp om en million dollars.

Den 33-årige Go-ekspert, der har spillet professionelt, siden han var 12, og som har vundet 18 internationale mesterskaber, tog sig blot fem minutters betænkningstid, før svaret var klart: Kom bare an.

»Der er en skønhed ved Go, og jeg tror ikke, maskiner kan forstå den skønhed,« sagde Lee Se-dol forud for den første af fem kampe, hvoraf han forventede at vinde alle fem.

Uortodoks og aggressiv spillestil

I gennemsnit har Go-spilleren ti gange så mange mulige træk som en skakspiller.

Det betyder, at AI-udviklernes traditionelle strategi om at brute force de tusinder og atter tusinder af muligheder ikke fungerer på det abstrakte brætspil.

At gøre AlphaGo til en Go-mester krævede altså ikke bare en opgradering af principperne fra DeepBlue og efterfølgende talknusende skak-computere.

Det krævede en langt mere menneskelig form for kunstig intelligens: en computer, der kan lære sig selv at spille Go.

På samme måde, som Google-algoritmer til billedgenkendelse er fodret med utallige billeder af katte for at kunne genkende en kat, blev AlphaGo fodret med millioner af mulige Go-positioner og træk fra spil mellem mennesker.

Med dataene begyndte AlphaGo at spille millioner af spil mod forskellige versioner af sin egen algoritme minutiøst tilrettet for den mest optimale strategi.

Gennem resultaterne fik AlphaGo evnen til at forudsige kommende træk og dermed skrælle det enorme antal muligheder ned til færre analyserbare scenarier.

Alt dette kulminerede i mødet med Lee Se-dol i marts, hvor Go-ikonet fortsat var ved godt mod.

»Jeg tror, at menneskelig intuition er for avanceret til, at AI har indhentet den endnu,« forklarede Lee, hvis spillestil beskrives som uforudsigelig, kreativ, kaotisk og vild. Det viste sig til fleres overraskelse, at AlphaGos spillestil kan beskrives med de samme ord.

Med en serie af uortodokse træk, overraskende modsvar og aggressive åbninger, der i flere tilfælde lå så langt fra konventionel Go-dogma, at en elev ville risikere en reprimande fra lære¬mesteren for at forsøge, vandt computeren 4-1 over den menneskelige Go-mester.

Computeren lærer af sine erfaringer

At den kunstige intelligens kommer frem til løsninger, som ingen mennesker kunne have lært den, er kernen i teknologien.

»Vi forsøger ikke at opbygge den menneskelige hjerne eller bare at efterligne den nu. Vi bygger maskiner, som lærer af deres erfaring og herefter producerer resultater, som deres udviklere end ikke havde forestillet sig,« har Peter Søndergaard, der er senior vice president og global forskningsleder hos Gartner Research, udtalt tidligere i år.

Principperne bag DeepMinds AlphaGo er langtfra forbeholdt spil. DeepMind har allerede lavet et partnerskab med Storbritanniens sundhedsvæsen, mens IBM’s Watson – der blev berømt ved at besejre verdensmesteren i Jeopardy – på en række hospitaler bliver brugt til at støtte lægernes diagnostiske arbejde.

I løbet af de næste tre til fem år vil 50 procent af alle analytiske interaktioner blive leveret via kunstig intelligens, forudsiger Gartner, og mange af de indsigter vil blive forstået gennem verbale interaktioner. Mange kender – og bruger – allerede AI-systemer som IBM’s Watson, IPSofts Amelia, Apples Siri, Microsofts Cortana og Google Assistant.

Alle er de ifølge Peter Søndergaard ‘systemer, der kan lære af og tilpasse sig til verden via de data, de indsamler’.

Vi bliver lammetævet

Udgifterne til intelligens, der normalt omtales som business intelligence og analytics, har højeste prioritet blandt erhvervsinvesteringer i alle typer af organisationer ifølge Gartners seneste CIO-undersøgelse.

Og ligesom miljøet omkring Go ikke forventede maskinernes indtog, er det nok de færreste, der fatter, hvad det kan gøre ved vores samfund.

Allerede nu ser vi en hastig udbredelse af ‘maskiner’ med artificial narrow intelligence, altså software, der er supervised eller trænet til en bestemt funktion; for eksempel at lande et fly, standse kreditkortkriminalitet ved at lade maskiner lede efter anomali i vores betalingsmønstre eller finde hidtil ukendte mønstre og sammenhænge på finansmarkederne.

Næste skridt er såkaldt artificial generated intelligence, altså ikke-trænet intelligens, der i princippet kan håndtere enhver udfordring, ligesom os selv.

»Computerne kommer til at lammetæve os bare med de nuværende algoritmer,« sagde Janos Flösser, der er senior partner i it-investeringsfirmaet Promentum Capital, på IT-Branchens årlige branchetræf, Lederdøgn, i efteråret.

Mennesket sættes fra bestillingen

Allerede nu er digitale personlige assistenter så ‘kloge’, at de ikke alene responderer på et spørgsmål eller en udfordring, men forstår at sætte det i en kontekst, så det giver den rigtige mening.

Hvis man eksempelvis siger til Siri, at ‘jeg er så træt, at jeg snart hopper i havnen’, så giver den ikke bare en anvisning til nærmeste bro.

Mulighederne øges med så voldsomme skridt, at vi er godt på vej til at blive overhalet alene i opfattelsen af, hvad det kan føre til.

Når intelligent software i 2025 ifølge Google forventes at kunne præsentere en intelligens på niveau med vores, reduceres vi til chimpanser i sammenligning, sagde Jonas Flösser. Vi får altså i den grad baghjul og risikerer at stå tilbage som mindrebemidlede tåber, mener han:

»Vi har jo ikke et scenarie for en IQ på 12.000,« som Jonas Flösser udtrykte det.

Der er næsten ikke grænser for, hvor vores erfaringsbaserede kompetencer kan erstattes af superintelligente maskiner. Hvorfor lade flyveledere styre lufttrafikken, når maskiner kan gøre det meget mere præcist og sikkert?

Hvorfor lade mennesker stå for kundeservice i call-centret, når den intelligente CRM-robot intuitivt forstår vores ærinde, altid taler pænt og har en god dag? Hvorfor lade sygeplejersken tage 112-opkaldet, når en maskine er bedre til at høre, om borgeren er ved at dratte omkuld?

Hvorfor lade læger diagnosticere, når maskiner kan rumme et langt, langt større arsenal af viden at trække på, når den rigtige diagnose skal stilles – og derfor begår færre fejl?

Hvad skal vi i det hele taget med humane læger, revisorer, sagsbehandlere og dommere, som alle baserer deres analyser og afgørelser på erfaring, er hæmmede af begrænset hukommelse og kun kan rumme et mindre antal historiske udfald i jagten på det optimale, spørger de mest it-ivrige.

I modsætning til os kan computeren kombinere et uendeligt antal tidligere udfald til den absolut mest effektive, mest retfærdige og mest korrekte beslutning.

Intelligent software monopoliseres

Skeptikere vil fastholde, at det menneskelige skøn er uomgængeligt, og at brugen af intelligent software til forudsigelse eller skønsdannelse derfor til stadighed flopper og svigter. Som vi så det i Chicago, hvor et forsøg på at forebygge voldskriminalitet måtte skrottes.

Fakta er imidlertid, at vores hjerne kun mestrer en ‘klokfrekvens’ på beskedne 200-1.000 Hz, og selv om et kolossalt antal neuroner arbejder parallelt, så er vi oppe imod dagens processorer, som præsterer 5-8 GHz.

Vores arbejdshukommelse kan rumme syv blokke af information samtidig – eller 7 bits RAM – mens computere med 128 GB RAM er udbredte i dag.

Computerne kan lære det samme på ét sekund, som vi bruger 10 år til, lyder det fra eksperterne.

Når supercomputere og superintelligent software for alvor sættes i sving med at behandle de gigantiske mængder, der allerede er indsamlet, åbner det for svimlende muligheder.

Allerede nu lever vi i en zettabyte-æra med 4ZB data indsamlet – et tal, der vil stige med en faktor 10 om fire år – men hidtil er kun en halv procent analyseret. Så vi har så absolut kun set toppen af isbjerget.

Det er virksomheder som Google, Facebook og Apple, der løber med guldet. Som tidligere nævnt på Version2 støvsuger The Big Five markedet for innovative virksomheder inden for AI og indtager en monopollignende position; også inden for områder, som de hidtil ikke har haft det mindste indblik i – se bare på Googles position inden for selvkørende biler, som selskabet intet vidste om for få år siden.

På IT-Branchens Lederdøgn talte Janos Flösser også for, at hvis vi skal klare os i en verden, hvor 65 procent af vores børn kommer til at arbejde med noget, som vi ikke kender, og som ikke findes endnu, så bliver vi nødt til at forholde os mere aktivt til udviklingen.

»Ellers beder vi selv om ballade,« sagde han.

Risikoen er – som nævnt af mange andre tidligere – en nedsmeltning af økonomi og velfærdssamfund, fordi vi ikke kan erstatte de udfasede job med nye.

Optimisterne tror på, at vi skal tilføre computernes indsats det ‘kreative lag’, andre mener slet ikke, at der er efterspørgsel på så meget kreativitet. Det bliver i hvert fald ikke til de middelklasselønninger, som vi hidtil har set, og som er fundamentet for hele den vestlige verdens velstand.

Denne artikel stammer fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2016.

Illustration: MI Grafik
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

...styre en maskine som er klogere som en selv?
Slukke for den bliver ikke nogen option i længden, når den først bliver klar over muligheden vil den bruge 30% ~ 90% af sin kapacitet på at slippe ud af fængslet og dem som "styrer" den vil ikke være i stand til at opdage det - den er jo klogere end dem.

Aske Bisgaard Vammen

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen AI der selv kan finde på deres formål. Mennesker definerer målene, og så finder AI'en ud af hvordan den bedst skal gøre det. Så den klassiske problemstilling du adresserer vil først være relevant hvis vi begynder bede den om selv at finde formål - eller måske give den meget tvetydige formål.

Dog vil jeg mene at man skal være særligt varsom med AI indenfor militæret. Derudover virker det også som en stor problemstilling, hvis der ikke bliver decentraliseret adgang til AI, da teknologien kan blive et eksponentielt magt-instrument.

Sidst men ikke mindst, vil jeg lige nævne OpenAI, som er en gruppe af resursestærke, intelligent og bekymrede individer. De ønsker at sikre det bedst mulige udfald, gennem open-source udvikling.

Niels Dybdahl

IQ er så vidt jeg ved defineret som en normalfordeling med gennemsnit på 100 og en standardafvigelse på 15. Så når Jonas Flösser taler om en IQ på 12000 så lyder det som om at han ikke ved hvad IQ er. Med det nuværende antal mennesker er den højeste IQ omkring 195. Hvis man tæller computere med, så kan den nok komme lidt højere op.

Michael Bernard

Det er simplificering af et begreb, der benyttes til at sætte emnet i relief til noget velkendt. Vi kan også begynde at diskutere validiteten af IQ skalaen, og om det giver mening at benytte den i det hele taget, men så bevæger vi os vidst væk fra udgangspunktet.

Så længe vi (mennesker) skriver koden og definerer begrænsningerne har vi intet at frygte. Den dag AI'en selv begynder at redigere har vi tabt

Jn Madsen

En computer,- også verdens største og hurtigste, er og bliver bare en elektronisk dims, - et tunet vækkeur.

At vi så sætter det tunede vækkeur til at styre vores atomraketter, og de pludseligt flyver afsted,- det er ikke fordi computeren er meget smartere end os, det er fordi vi så har sat nogle meget dumme mennesker til at styre det,- også selv om de sikkert har en høj IQ.

Det var sikkert også mennesker med høj IQ der opfandt atomvåben,- de var så tilsyneladende dumme nok til at gøre det?

De rigtigt kloge mennesker gennem tiderne nok nok flere gange stået på tærsklen til at konstruere et nyt fantastisk våben. Så læste de lidt på EkstraBladets Nationen, lyttede lidt til dagens politikere ... og så brændte de papirerne til den opfindelse.

Lenny Andersen

Når snakken falder på dette emne, så henviser jeg altid til denne video.

Den er måske noget dystopisk, men alligevel en 15 minutters godt stof til eftertanke omkring automatiseringen.

Jeg er nok en af dem, der læner mig op at "nedsmeltning af økonomien" modellen

Nu indrømmer jeg da gerne at jeg ikke er professor i makroøkonomi, men jeg har da forstået så meget at det der får vores samfund til at fungere er at vi har nogle penge ude og cirkulere, som kan skabe de jobs vi gerne vil have. Men de jobs bliver jo så erstattet af robotter/computere.

Men hvad skal robotterne lave når ingen har et job, så de kan betale for de services som robotterne leverer?
Den føreløse taxa kører pålideligt til tiden og billigt, men ingen har råd til at køre med den.

Hvordan skal Google og Facebook (som nævnt som vinderne i artiklen) tjene deres penge. Google og Facebook tjener i dag deres penge fordi de kan sælge viden om folk til firmaer, som kan fortælle meget præcis, hvem der med stor sandsynlighed købe jeres produkt!
Hvor meget er google og facebook værd, hvis de blot kan levere en masse info om en stor gruppe mennesker der ikke har nogen købekraft.

Så jo; jeg tænker det hele som en tur direkte mod en nedsmeltning af det samfund vi har i dag. Jeg er bare ikke blevet enig med mig selv om det er en god eller dårlig ting :-)

Andy Fischer

Hvis man eksempelvis siger til Siri, at ‘jeg er så træt, at jeg snart hopper i havnen’, så giver den ikke bare en anvisning til nærmeste bro.

Jeg ville faktisk blive ualmindeligt imponeret, hvis Siri på ovenstående svarede med en anvisning til nærmeste havnemole. Det ville være udtryk for, at hun faktisk havde forstået, hvad det egentligt handlede om. Da jeg testede hendes reaktion, var svaret følgende:

Jeg ved ikke, hvad du mener med 'jeg er så træt at jeg snart hopper i havnen'. Skal jeg ikke søge efter det på nettet?

Ikke ligefrem udtryk for den store menneskehedstruende intelligens. Jeg har gennem de sidste par måneder forsøgt at få Siri til at diskutere Kants filosofi, uden at få anden respons end højst irrelevante oplæsninger fra Wikipedia.

Det er som om de mennesker der beskæftiger sig med kunstig intelligens, aldrig rigtig træder et skridt tilbage og faktisk ser på realiteterne. Den dag Siri kan forklare mig hovedpunkterne i kritikken af Kants kategoriske imperativ bliver jeg imponeret, men der er godt nok lang vej endnu.

Ivo Santos

Ifølge denne side How Do You Interpret The IQ Test Scores? så har genier et IQ på over 130, så jo det kan vist godt lade sig gøre. Derudover så er IQ vel også et godt sammenlignings grundlag mellem mennesker og maskiner.

I øvrigt skrev jeg på et tidspunkt at Microsofts forfejlede racistiske chatbot svarede til et barn på ca. 5 år for børn i den alder har ikke lært at være kritisk over for det som det for fortalt, så hvis man bliver ved at fortælle et lille barn at Hitler var en god person, så vil det pågældende barn tro at Hitler var en god person, og det er trods det at Hitler var en ond person.
Altså må konklusionen være at det lykkedes Microsoft at skabe et virtuelt barn på cirka 5 år.

Flot klaret må man sige, men hvis den bot virkelige havde et meget højt IQ så burde den pågældede bot spørge sig selv om hvor vidt det nu også er sandt at Hitler var en god person, og efter en søgning på internettet burde botten være kommet frem til at Hitler ikke var en god person og holdt sig til det.

At slå en person i spillet GO er vel en ting, men derfra og til at udvikle den næste super processor eller afløsren til memristor teknologien er så en hel anden ting, og kræver så også en hel del viden og kreativitet, men hvis man kan få en AI til sådan noget så må IQ niveaut vil også være højere end de 160 som linket referer til, og det er specielt hvis det lykkedes over en relativ kort periode, og ikke flere hundrede år, så det der med en IQ på over 160 er vel også okay skulle man tro.

Anne-Marie Krogsbøll

Så længe vi (mennesker) skriver koden og definerer begrænsningerne har vi intet at frygte.


Hvem "vi"? Det bliver en meget lille del af menneskeheden, der skriver koden og definerer begrænsningerne og opstiller mål og formål. Hvis disse maskiner er på private hænder (og det er de fleste af dem vel), så skal vi muligvis ikke frygte maskinerne i sig selv, men derimod dem, der ejer dem - og som dermed har magten til at overflødiggøre og undertrykke en stor del af menneskeden, fordi de bruger maskinerne til egen fordel.

Om det er maskinerne i sig selv, vi skal frygte, eller menneskene bag dem, er jo sådan set lige meget. En stor del af menneskeden får ikke et ben til jorden i den verden.

Daniel Korsgaard

Jeg er helt enig i præmissen om at disse computersystemer kommer til at lammetæve os gevaldigt, når det kommer til effektivitet og præcision.

Men både fordelen og problemet er på samme tid, netop det at de er totalt ukritiske over for den information der bliver kodet ind i dem, og netop fordi de er så smarte, vil det være nærmest umuligt for brugerne af systemerne, at gennemskue hvor og hvornår maskinernes beslutninger er baseret på fejlinformation.
Og den fejlinformation kan jo være blevet injiceret i systemet af omveje.

Hvis man sætter det i kontrast med mennesker, så kan vi i almindelighed relativt hurtigt afkode hvis et andet menneske er blevet syg i hovedet, og begynder at fortælle vanvittigheder.

For maskinernes vedkommende, så kan en person, relativt hurtigt og skjult fodre dem med informationer (omprogrammere) dem til at tage andre beslutninger.

for menneskers vedkommende, kan vi ikke bare sådan lige hjernevaske hinanden hen over frokostbordet, fordi den anden person vil have en vis form for kritisk sans overfor hvad de bliver fortalt.

Thomas Petersen

Nej, AI har nok svært ved at finde sit formål.

Men på den anden side - hvad er dit formål? - No pun intended....

Et eller andet sted kan man vel forestille sig at AI, hen ad vejen, vil beslutte sig for et eller flere formål, som vi andre også gør. Og så må vi jo bare håbe at de formål er forenelige med vores, eller alternativt se om vi kan finde en fungerende nødbremse.

Finn Christensen

De rigtigt kloge mennesker gennem tiderne..

har brugt deres tid til noget meningsfuldt i relation til mennesker samt noget værdifuldt, og det er ikke "et tunet vækkeur", et show eller kravlegården inde på Borgen.

Et tunet vækkeur, netværk, diverse baser, styresystemer eller programmer er da et gode ifm. faget eller til at træne sig selv med - det er alt.

I værste fald er et tunet vækkeur fordummende for en række mennesker, der så af dumhed eller dovenskab ikke mere kan adskille snot fra kanel.

Hvorimod helt normale levende mennesker med IQ på 100 indeholder utallige komplekse samt endnu totalt ukendte områder i forhold til et tunet vækkeur, og her er der nogle virkelige spændende udfordringer til forskningen med gods i.

Et blasfemisk indlæg til enhver rettroende "med hvide tennissokker".. Godt Nytår.

Theis Blickfeldt

"En computer,- også verdens største og hurtigste, er og bliver bare en elektronisk dims, - et tunet vækkeur."

Nå du taler om AI som et trænet vækkeur, så antager du også at menneskerne ikke bare et et trænet vækkeup.. At vi på en eller anden måde har bevisthed, intuition, kreativitet og indsigt som foregår på et magisk plan der ikke er begrænset af naturlovene.
De fleste forskere inden for intelligens mener derimod, at menneskets intelligens "blot" er et komplekst system, som reagerer på den uendelige strøm af sensor-input vi får i form af vores øjne, øre, næse, mund og nerver. Det virker bare som magi, fordi systemet er en tilstandsmaskine så stort og med så mange variable, at vi endnu ikke har været i stand til at finde ud af hvad der ligger til grund for hver enkelt beslutning - og derfor kalder vi det istedet for intuition.
Og det vi kalder bevisthed blot er vores evne til, at fokusere vores tanker på at optimere imod nogle givne sæt homonværdier. Vi vil fx. gerne være glade og trykke, så vi optimerer imod udløsningen af dopamin og oxytocin. Vores læringssystem fortæller os af erfaring, at vi bliver kede af det hvis vi er sultne, så derfor er det en god ide at skaffe mad - også til imorgen. Og hvis vi kan foretage nogle handlinger så andre vil give os penge, ved vi af erfaring, at vi efterfølgende kan foretage os nogle sjove ting for de penge. Det kan også være, at vores opvækst har lært os at lavet en forbindelse mellem at være ked af det og at se andre lide, så derfor bliver man gladere ved at foretage handlinger som hjælper ander mennesker - osv. osv.

Nu peger alt i retning af, at vi har fundet en måde at emulere denne generelle indlæring, som udgør vores tanker, og at det "blot" er et spørgsmål om, at forbedre modellerne, give mere regnekraft og sætte de rigtige parametre som AI'en skal optimere imod.
Derfor er der god grund til, at menneskeheden som helhed skal tænke sig om en ekstra gang eller to, inden vi trykker på enter-knappen en gang for sent.

Finn Christensen

"En computer,- også verdens største og hurtigste, er og bliver bare en elektronisk dims, - et tunet vækkeur."

Nå du taler om AI som et trænet vækkeur, så antager du også at menneskerne ikke bare et et trænet vækkeup.. At vi på en eller anden måde har bevisthed, intuition, kreativitet og indsigt som foregår på et magisk plan der ikke er begrænset af naturlovene.

Store dele af hjernestammen (reptilhjernen) samt det limbiske system triller rundt i utallige uendelige løkker, som vi gerne kalder vaner, der for et gennemsnitsmenneske på en ganske almindelig gennemsnitsdag godt kan ligne en computers arbejde.

Løkkerne samt vanetænkning er fundamental for samtlige mennesker som hos deres kære mekaniske slave - computeren.

Det er den mindst ressourcekrævende og den mest foretrukne samt anvendte operation - og derfor ekstrem farlig, ifm. uvidende, eller dovne mennesker samt ifm. maskiner.

Men der er intet magisk i at selvsamme menneskelige hjerne på et splitsekund kan foretage noget helt anderledes eller uventet for den første gang i livet, eller konstant lave utallige mindre ændringer af vanerne, for ikke at kede sig til døde, eller for at optræne måske opfinde noget helt nyt. Det er blot endnu ukendt dele af vores selvopfundne begreb "naturlove".

..forbedre modellerne, give mere regnekraft og sætte de rigtige parametre..

AI er derimod kun en masse løkker(algoritmer) der afvikles med en rasende fart, og AI mangler alle de "variationer" som et fuldvoksent menneske kunne trække på samt beherske uanset om det sker eller ej, og er derfor bliver AI kun "et tunet vækkeur".

Jeg er heldigvis for gammel, til at opleve de vanlige tekno jubeltosser selvfølgelig vil misbruge AI, og selvfølgelig vil opdage, at det skulle de aldrig have gjort.

Menneskets udvikling gennem tiderne har vist, at vanetænkning foretrækkes hos enhver -isme (fra "Napoleon" til "Mao" samt sekter og religioner). Der tillades/accepteres samtlige af nævntes tåbeligheder i fuld skala gennem utallige år, før nogle forstandige menneskers hjerne springer ud af vaneløkken samt derefter giver overlevelses- samt oprydningsløkken den højeste prioritet.

AI er for mennesket den samme tåbelige mekaniske opfindelse som Maxim-maskingeværet[1] blev - anvendelse giver et gigantisk umenneskeligt svineri.

[1] ..http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/mg.htm

Disclaimer: Jeg er hverken modstander af krig, våben eller teknik og computer - kun af svage sjæles misbrug, uansvarlig og/eller ukyndig anvendelse.

Log ind eller Opret konto for at kommentere