Ny blog: Dagbog fra startup-land

Hvad er udfordringerne, op- og nedturene ved at starte egen it-virksomhed? Og skal man være stolt over at have 2.000 brugere? Det funderer fire iværksættere fra virksomheden memit over i ny blog, Dagbog fra startup-land

De kommende fem uger vil fire af iværksætterne bag den nystartede virksomhed memit blogge om, hvordan det er at nurse et lille nyt firma fremad og give det vinger, så det kan flyve.

Memit er et community-site, hvor meningen er, at man skal dele sin viden. Men hvordan skaber man plads i til sin ide i et marked, der er ved at sprænges af konkurrenter? I Dagbog fra startup-land skriver fire personer fra memit om deres oplevelser.

Community manager Jeppe Morgenthaler skriver i det første blogindlæg om, hvor stolt han var, da tjenesten rundede bruger nummer 2.000

»To tusind brugere er sandsynligvis svarende til, hvad Facebook får omtrent hver time, eller så mange Twitterbrugere der tweeter hvert sekund, men husk på - Twitter og Facebook havde på et tidspunkt 4 brugere. Og så 10 brugere. Og derefter 100 og så 2.000. Og de voksede til de globale platforme, de er i dag. Undervejs vil jeg vædde på, at de var superbegejstrede, da de nåede 100 brugere, 500 brugere og 2.000 brugere.«

De næste uger vil Rune Alblas, CTO, Jon Lund, COO, og Jan Futtrup Kjær, CEO, skrive om deres oplevelser i den forgange uge.

Læs det første blogindlæg her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere