Før: Norsk ammunitionsdepot for Nato. Nu: Datacenter med oppetid på 99,99997 procent

REPORTAGE: Kom med 100 meter ind i det norske grundfjeld til Green Mountain Datacentre, hvor serverne kan køre videre i tilfælde af atomkrig, og omgivelserne er en James Bond-film værdig.

På en regnfuld dag i det sydvestlige Norge snor en minibus sig igennem den udfordrende topografi, der omgiver den norske by Stavanger. De otte ombordværende passagerer er på vej ud for at få et eksklusivt kig ind i et af de mest sikrede datacentre i Europa.

Ikke nok med, at Green Mountain Datacentre er et datacenter i et nedlagt Nato-ammunitionsdepot - selv turen der ud føles som et farefuldt eventyr.

»I denne her tunnel har der virkelig været mange problemer med bilbrande og store traktorer, der har siddet fast,« bemærker den lokale fotograf over skulderen, lige inden minibussen dykker ned i det 273 meter dybe mørke.

Fotografen er med, fordi vi andre har fået besked på ikke at tage billeder, og det skal vise sig at være den første af mange sikkerhedsforanstaltninger, der omgiver det grønne datacenter. Faciliteterne er bygget efter Uptime-instituttets Tier 3-standarder, men på mange parametre opfyldes også de krævende Tier 4-krav.

Se billederne: Sådan forvandles norsk grundfjeld til til topsikret datacenter

Datacentret har ikke mindre end tre uafhængige strømforsyninger og en teoretisk oppetid på 99,99997 procent. Direktøren for Green Mountain, Knut Maulog, udtrykker dette tal som 'en halv times nedetid hvert 500. år'. Samtidig skærmer bjergets sten mod trusler som EMP'er (elektromagnetisk puls) og selv kraftige eksplosioner.

Green Mountain er bygget og drives af den norske Smedvig-koncern, som ellers primært gør sig i ejendomshandel. Takket være Norges mange vandkraftværker, kommer den strøm, der anvendes, udelukkende fra vedvarende energikilder, og samtidig køles hele datacenteret af den nærliggende 140 meter dybe fjord, hvor vandtemperaturen ligger omkring 8 grader året rundt.

I 2009 forlod det norske forsvar lokaliteten, og Smedvig brugte sidenhen et år og to måneder på at ombygge faciliteterne til et topmoderne datacenter. I år har pilotkunder kunne teste stedets kunnen, og nu er centret officielt åbnet for alle, der gerne vil have deres data beskyttet med 100 meter norsk klippe.

Bag en port, der med skilte varsler videoovervågning og ingen uvedkommende adgang, ligger en lille administrationsbygning, tæt ved indgangen til bjerget. Her sidder en vagt og venter på os. Vi får taget vores fingeraftryk, samt udleveret et adgangskort og en personlig fire-cifret kode.

Fra bygningen fragtes vi fire og fire i driftchefens BMW igennem endnu en tunnel og bliver sat af foran indgangen til selve bjerget. Over vores hoveder snurrer bevægelsesaktiverede kameraer, som hele tiden holder styr på, hvor vi befinder os.

Illustration: Schneider Electric

Den bedste måde at beskrive interiøret er ved at låne lidt fra filmens verden: Hvis James Bond-skurken skulle bo i et datacenter, skulle det være Green Mountain Datacentre. Lange grotteagtige gange, oplyst af endeløse rækker af lysstofrør, fører ind til enorme haller på over 1.800 kvadratmeter. Dem har centeret seks af.

Rundvisningen foregår i samlet flok, og selvom der indledningsvis blev nedlagt fotoforbud, er driftschefen Tor Kristian Gyland blødt en smule op, og lader os tage billeder - bare vi spørger først!

Der er ingen, der får lov at blive hængende i de mange rum, vi kommer igennem. Ikke én dør i det 21.500 kvadratmeter store datacenter kan åbne uden den rette sikkerhedsgodkendelse på adgangskortet.

Flere af de enorme haller står tomme, for Green Mountain er nyåbnet, og selvom mange store kunder har reserveret plads, beretter Knut Molaug, at kun 10 procent af kapaciteten er solgt indtil videre.

For kort tid siden vandt Green Mountain dog en vigtig kontrakt. Norges største finanskoncern, DNB, er også Norges største it-indkøber, og har netop valgt Green Mountain, som datacenter-partner.

Læs også: Indisk quick-fix til storbank: Umuligt at finde 500 it-konsulenter i Norge

Overalt i bjerget bygges der stadig skræddersyede serverrum til kommende kunder og udvidelsen af faciliteterne vil fortsætte over de næste syv år.

Version2 var inviteret til Stavanger af Schneider Electric.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Bernth Editor

Hej Jesper,

Ja, matematikken er ikke helt skudsikker. Der er smuttet et par decimaler, så det rigtige tal (den beregnede teoretiske oppetid) er 99,99997 %, som også er rettet i artiklen nu.

At matematikken så stadig ikke holder helt med det nye tal, er en anden ting. Knut Molaug står ved sin formulering.

Man kan måske argumentere for, at formuleringen 'en halv time pr. 500 år' er en måde at billedliggøre et ellers temmelig abstrakt tal.

Men tak for de vågne øjne - Det blev artiklen kun bedre af!

Mvh.
Martin, Version2

  • 0
  • 0
Peter Hansen

Hvis der er 365,243 dage på et år og 24 timer på et døgn giver det en nedetid på 1.05 minutter pr. 500 år.


Ja du har ret i at det kun er en nedetid på 1,05 minutter (63 sekunder) på 500 år.

Det er enormt let at regne ud med Google søgemaskinens indbyggede "lommeregner" med følgende regnestykke:
https://www.google.dk/#q=(100+-+99,9999996)+/+100+*+500+år+i+minutter

  • 0
  • 0
Martin Wolsing

Det er 78,9 minutter per 500 år, altså tættere på halvanden time. Pyt nu med det.

Men er der reelt et behov for den slags? De tomme lokaler, og charmeoffensiven tyder ikke på det. Jeg spørger af ren nysgerrighed, om der i det private findes kunder der reelt set har behov for den sikkerhed og oppetid i et enkelt datacenter?

Kan man ikke opnår det samme ved at vælge flere redundante datacentre?

  • 0
  • 0
Michael N. Jensen

om der i det private findes kunder der reelt set har behov for den sikkerhed og oppetid i et enkelt datacenter?

Kan man ikke opnår det samme ved at vælge flere redundante datacentre?

Det vil være et fint sted som tertiary site, eller til arkivering af data der skal opbevares sikkert.

Men så unikt er det jo ikke, der er jo også Pionen i Sverige, som også tidligere var brugt til civil defense, der er bygget på samme måde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere