Hvis du virkelig gerne vil være anonym på nettet skal du skrive tørt som en kiks

Vi har alle vores sproglige særheder, men undgå så vidt muligt at afsløre dine, når du prøver at færdes anonymt på nettet.

Måden, vi formulerer os på, kan nemt afsløre os på nettet. Så selvom man skjuler sin IP-adresse ved at bruge en proxy, tilgår nettet fra Tor og går under alverdens synonymer fra forskellige computere, kan hjemmesider og deres bagmænd snildt afsløre, hvem der sidder ved tasterne.

Det skriver The Register.

Læs også: Dansk AI mod kortsvindel: Tjekker Facebook-profiler og tasterytme

Det var en af konklusionerne på den årlige PAN-konference, der har været afholdt siden 2011. Siden dengang har konferencen fungeret som samlingspunkt for professionelle, der er interesserede i at diskutere metoder til at identificere mennesker online.

Samt måder at omgås metoderne på.

Læs også: Ny amerikansk lov: Du må ikke blive tracket hvis du ikke selv tillader det først

Og vil man undgå at blive identificeret på det store internet for ens ordvalg og tegnsætning, så skal man fjerne al farve fra sproget, mener sikkerhedseksperter fra henholdsvis Bulgarien og Qatar.

Læs også: 22.000 siger ja til at gøre rent på offentlige toiletter fordi de ikke læser wifi-betingelser

I deres rapport, som de fremlagde på årets PAN-konference, skriver de, at det gælder om at skrælle så meget af ens sprog, at det kun lige beholder betydningen. For en anonym besked er trods alt ikke meget værd, hvis den misforstås, skriver sikkerhedsforskerne.

Læs også: Putin forbyder Tor og kvæler Signal: »Lovlige brugere kommer til at betale prisen«

Derudover afliver forskerne i deres rapport myten om, at gentagne gennemskrivninger af eksempelvis Google Translate er en god måde at sløre en teksts ophav på. For efter flere oversættelser frem og tilbage er teksterne så fejlfyldte, at man risikerer misforståelser. Og så er selve kommunikationen fejlet uanset hvad.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ditlev Petersen

Det er jo gammel viden, at en persons skrivestil, selv med store variationer, er karakteristisk. I hvert fald siden engang i 70'erne har man forsøgt at identificere en forfatter (blandt et udvalg af "mistænkte) ud fra ret enkle "nøgletal" på teksten. Teknikkerne er bare blevet pokkers meget bedre. Man skal virkelig være forfatter for at kunne optræde som "en anden".

Mht. til en "text dryer" kunne jeg forestille mig en simplere forkontrol, der sagde noget om, hvor genkendelig stilen var, inden man poster. Det er i hvert fald nemmere at lave.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere