Strejke i finanssektoren lukker stort set alle digitale betalinger

Hvis Finansforbundets medlemmer går i strejke, lukker Nets sine vigtigste tjenester hos bankerne ned. Det rammer din Betalingsservice, din e-handel og din Netflix-konto.

En faglig konflikt i finanssektoren kan resultere i, at det fra 1. april ikke er muligt at gennemføre elektroniske betalinger gennem de kanaler, der håndteres af Nets og de danske banker. Alle betalingskort vil blive sat ud af spillet, betalingsservice lukker ned, og det vil være umuligt for danske og udenlandske selskaber at få betaling fra danske konti.

Husleje, telefonregning, iTunes-konto og Netflix-abonnement bliver altså ikke betalt.

Når det beskrevne scenarie snart kan blive til virkelighed, skyldes det, at Finansforbundet, der er fagforening for de ansatte i finanssektoren, har givet 2. konfliktvarsel grundet stagnerede lønforhandlinger med modparten hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Parterne kan ikke blive enige om, hvor meget de bank- og finansansatte skal stige i løn, og fejlslagne forhandlinger kan resultere i en strejke. I fredags kunne man læse i en pressemeddelelse, at en strejke blandt medlemmerne vil betyde, at hele det finansielle Danmark i praksis lukker ned.

Anette Falberg er administrerende direktør i FDIH, der er interesseorganisation for den danske e-handel. Og hun er stærkt bekymret ved udsigten til en konflikt.

»Det er noget, der kommer til at gå meget hårdt ud over nethandelen, for der er jo ikke nogen alternativer til elektronisk betalingsformidling. Så det er et hårdt slag for os, hvis det kommer til konflikt«, siger Anette Falberg til Version2, og tilføjer at man som organisation står magtesløs tilbage, hvis det kommer til en strejkesituation.

»Der er ikke så meget, vi kan gøre. Medmindre man kan få indført gammeldags fakturabetaling meget hurtigt, så er der jo ikke noget alternativ.«

Nets skal slukke for det hele

Nets driver en række af de vigtigste kernefunktioner for de danske banker, og her bekræfter pressechef Søren Winge, at alle elektroniske aspekter af danskernes daglige økonomi vil stoppe, hvis Finansforbundets medlemmer strejker.

»Alle danskudstedte betalingskort vil holde op med at virke under en konflikt. Det vil sige, at hverken dankort eller danskudstedte internationale kort som Mastercard vil kunne bruges. Det samme vil gøre sig gældende for danskudstedte kort i udlandet. Alt, der er udstedt af en dansk bank, vil være berørt,« siger Søren Winge til Version2, der tilføjer, at Nets i tilfælde af en strejke hos Finansforbundets medlemmer er overenskomstmæssigt forpligtet til at lukke alle de tjenester ned, som virksomheden leverer til de danske banker.

Også selvom det ikke er alle de ansatte hos Nets, der er organiseret hos Finansforbundet.

Og det er ikke bare betalingskort, der vil holde op med at fungere. Også bankfilialerne vil lukke ned, og hæveautomaterne vil blive sat ud af drift. Og det vil være praktisk umuligt for folk at betale deres regninger, da Betalingsservice, der også er drevet af Nets, vil stoppe, så snart en strejke bryder ud.

»Vores payment-produkter, det vil sige Betalingsservice og Overførselsservice, vil heller ikke blive afviklet under en konflikt. Det vil sige, at hvis du har betalinger meldt til din Betalingsservice, så vil de ikke blive eksekveret, ligesom man selvfølgelig heller ikke vil kunne melde nye betalinger til,« lyder det fra Søren Winge.

Man skal dog ikke være nervøs for NemID. Nets oplyser, at den del af signaturløsningen, der er baseret på OCES-standarden, stadigvæk vil fungere - man vil altså stadigvæk kunne logge på hos det offentlige. Men den del, der bruges til Netbank, vil det ikke være muligt at tilgå.

Internethandlene: Politikerne skal handle hurtigt

Hos FDIH håber Anette Falberg, at politikerne vil gribe ind meget hurtigt, da branchen ikke vil kunne klare en langvarig konflikt.

»Det kan vi holde til i meget kort tid, skal vi ikke bare sige det sådan? Der skal komme et meget hurtigt lovindgreb fra politikerne, hvis det kommer til en konflikt«, siger Anette Falberg til Version2.

Alle større danske banker har nægtet at udtale sig af hensyn til forhandlingerne - det samme gør sig gældende for Finansrådet.

En strejke vil tidligst kunne træde i kraft fra 1. april.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tine Andersen

Der bliver run på pengeautomaterne den 31. Eller på de banker, man kan hæve i.

Hvis ens vanlige bankoverførsler ikke kan finde sted pga strejke- er der vel tale om "force majeure"- så der ikke kommer rykkergebyr på så vi kan vel tage det roligt. Udover de banker og keditforeninger, der måske ikke får pengene til tiden?

Det sker ikke! Dream on.
Til at alle køber gær (og rugbrød og ost)- som under den sidste

Mvh
Tine- det ville ellers være interessant med et "bank-run"

Tine Andersen

Før jeg løb tør for edit-space var:
Det svarer vel bare til den financielle udgave af: Til at alle køber gær (og rugbrød og MÆLK)- som under den sidste store strejke.
det var forresten noget rigtigt møg- folk på kontanthjælp- kunne ikke købe noget, da lagrene var ribbede.
Tak for det! Hamstrere! Tak fordi, overførselsindkomsternes børn- ikke fik rugbrød og mælk. Og ikke engang selv kunne bage.

I krisesituationer tænker folk- kun på sig selv.
Mvh
Tine

Morten Krøyer

Det er jo alle* pengeinstitutter der lukker ned - så selv hvis Nets holdt både Dankort og Betalingsservice åben, ville de ikke kunne flytte nogen penge da både banken der skal flyttes til og banken der skal flyttes fra vil have lukket for systemerne.

*Jeg kan ikke udelukke at der er enkelte uden overenskomst, men det kan ikke være mange

Max Tobiasen

Finansforbundet har nogle strålende strateger.

Bemærk hvor dystert billedet er tegnet op; Du kan ikke betale dine regninger, du kan ikke tilgå dine penge, du kan ikke købe ind, du kan ikke se netflix. Alt vil være kaos. Medmindre finansforbundet får det de gerne vil have.

Jeg vil vædde min hat på at den pressemeddelelse som artiklen er skrevet over med vilje er skrevet så dyster som overhovedet muligt. Det er et strålende kort at have i forhandlingerne.

Chresten Christensen

”Bitcoins to the rescue”
Hvis den gammel dages betalig system, bryder samme i Danmark, så er det muligt at bruge Bitcoins. Da de ikke er reguleret af nogen Monopol elle Stat, er de den perfekte afløser af de kendte betaligs systemer, som er gennem syret af monopol og snyd og bedrag(bank pakker). :)

Kristian Klausen

Man skulle ellers tro systemer kunne køre automatisk. De sidder vel ikke og flytter hver betaling manuelt.

Alt der er udstedt af en dansk bank vil være berørt«, siger Søren Winge til Version2, der tilføjer, at Nets i tilfælde af en strejke hos finansforbundets medlemmer er overenskomstmæssigt forpligtet til at lukke alle de tjenester ned, som virksomheden leverer til de danske banker.

Henning Hansen

Man skulle ellers tro systemer kunne køre automatisk. De sidder vel ikke og flytter hver betaling manuelt

Det handler ikke om, hvilke tjenester, der kan køre - det handler om, hvilke tjenester, der kan blokeres - med andre ord ikke om, hvor værdifulde finansforbundets medlemmer er, når de udfører deres arbejde, men om, hvor meget skade, de er i stand til at forvolde!

Erik Klausen

Bankernes systemer, herunder overførsler til Nets, kan garanteret køre automatisk. Jeg vil gætte på at aftalen med Nets siger at dataudveksling skal være overvåget, for at undgå indbrud. Når bankernes medarbejdere går hjem, er Nets så nødt til at lukke ned.

Bankerne kunne godt lave en friholdelsesaftale, så visse vitale systemer ikke bliver strejkeramt i første omgang. Det var sådanne aftaler der gjorde, at Statens vitale systemer hos CSC ikke blev strejkeramt i 2011.

Det er selvfølgelig bankerne som arbejdsgivere, der skal tage initiativ til at lave sådanne friholdelsesaftaler, men det har de ikke prioriteret. I stedet har de skrevet sig ud af ansvaret i deres aftaler med kunderne.

Claus Mattsson

En ting er helt sikkert. Der vil ske en eksplosion i sort økonomi, hvis scenariet for lov at løbe særligt længe.

Folk vil overgå til vennetjenester, som betalingsmiddel for vare og ydelser. De er som bekendt temmelig svære at beskatte... :/

Efterfølgende vil tilliden til det økonomiske apparat i DK være mange gange lavere end det er i dag. Det vil lede til at langt flere mennesker undgår at benytte bankerne og i stedet overgår til kontant beholdning...

Personligt tror jeg at et lovindgreb vil sikre det danske økonomiske system, der dog trods alt er vigtigere end en faggruppes arbejdsvilkår...

Morten Krøyer

Morten - du vil heller ikke kunne købe dagligvarer. Et er at du ikke kan betale dine regninger via netbank. Noget andet er at når NETS lukker for dankortterminalerne vil der opstå total kaos. Du kan ikke købe mad, eller noget som helst andet.

Hvis jeg har husket at hæve lidt kontanter inden vi går igang med strejken, så kan jeg jo bruge dem til at købe mine varer for...

Min pointe er, at selv hvis Nets ikke var forpligtet til at holde dankort-systemet lukket, så ville de være nødt til det. Nets' rolle i dankort-systemet er jo bare at fortælle bankerne hvormeget der skal overføres fra den ene konto(/bank) til den anden. Så længe bankerne holder lukket, så bliver der ikke flyttet nogen penge, uanset hvor meget Nets beder om det. Nøjagtig som med betalingsservice.

Så man skal ikke regne med at kreditforeninger mv. de sætter deres gæld og rentetilskrivning på hold bare fordi bankerne strejker. Det skal blive sjovt at se Nykredit-fyren i øjene når man kommer anstigende med månedens afdrag i kongelig mønt :)

Nykredit-fyren strejker også, så han er der ikke til at tage imod dine kontanter

Morten Fordsmand

Det er jo bankernes ansvar at servicere jer, det er ikke medarbejdere de har ansat der har ansvaret.
Og når bankerne ikke vil regulere lønnen som medarbejderne anser det for rimeligt, ja så er medarbejderne vel i deres gode ret til at lukke for det varme vand. Der skal som bekendt to parter til at blive uenige.

Og så er det jo ikke lige frem nyt at der varsles konflikt på de centrale services i finanssektoren, den får bare aldrig lov til at blive til noget.
Så længe jeg kan huske har vi haft det her cirkus:
1) Bankerne kræver løntilbagholdenhed for at glæde aktionærerene
2) Fagforening kræver lønfremgang for at glæde medlemmerne
3) Der varsles konflikt
4) Der foretages indgreb fra centralt hold.

Anonym

Jeg sidder og tænker på hvad, forbrugeren kan gøre omkring automatisk betaling af regninger?
Hvis Nets / Bankerne lukker for hele betalingssystemet ( antager, at PBS også bliver påvirket ), så kan folks regninger ikke blive betalt til tiden, og rykkergebyrerne bliver sendt ud. Vil endnu ikke sige 1920'erne, men jeg tænker lidt, at de regninger, som det medfører, nok ikke lige falder i god jord hos folk ( i hvert fald ikke hos mig ). Og hvad med fx. overførsler ifm. ejendomskøb etc. ?

Jeg håber godt nok, at der bliver udvist en vist form for forståelse fra systemet / bankerne ( tror desværre ikke på det ) for de folk, som kommer i klemme grundet dette.

Forstår ikke, at det skal være muligt at lamme et lands infrastruktur på dén måde grundet en strejke. Konsekvenserne kan i dette tilfælde blive ret stå store over for folk.

Victor Jacobsen

De har måske til en hvis grad overlevet sig selv

Jeg har gennem medlemskab af en fagforening (IDA) oplevet en usædvanlig god støtte og service fra en fagforening i forbindelse med en virksomhedslukning (også selv om virksomheden ikke var dækket af overenskomst).

Endvidere ville jeg da gerne arbejde under de attraktive vilkår som Finansforbundet har forhandlet hjem for IT medarbejdere (bl.a. 6 ugers ferie, 5 omsorgsdage, fri på bank lukkedage, 3.25% ferietillæg, 36 timers arbejdsuge, timebank)

Steen Poulsen

Jeg ved ikke om jeg synes at bankansatte ikke tjener nok, men at Danske Bank trække 7,5 milliard ud af Realkredit Danmark, penge som husejer, dig og mig, har skulle kæmpe for, Så "ejerne" bare kan sidde og skumme fløden, mere en berettiger til en ordentlig gang lønkonflikt ! - Så de bankansatte få bestemt min opbakning til at give den gas ! Vi skal som lønslaver ikke finde os i at blive malket af alle de store multinationale selskaber, - Danske Bank(RD), Goldmann Sachs(DONG), Angel Lux Common(TDC) ??(DSB), o.s.v. - Penge skal enten i statskassen, eller udbetales til lønmodtagerne - og ikke til Goldmann Sachs, Morgan Stanly og hvad de forskellige internationale pengetanke hedder !

Men det er jo Politikerne, som "tror" de gør Danmark en tjeneste, ved at privatisere vores land. Hey - Det er en BJØRNE tjeneste !!
Hurra for Demokraturet ! (Demokrati/Diktatur)
Demokrati er ingen garanti for kvalitets bevist langsigtet ledelse af et land, uanset hvor tåbeligt det man laver er, skal der "kun" 90 mandater til, så er det det, vi gør !

Måske er en renæssance for kontanter ikke så ringe endda..... :-D Det vil helt sikkert give travlhed i bankerne - he he :-D og flere bankansatte ! måske er der et job eventyr her... :-D

Finn Christensen

Til gengæld vil det forhåbentlig kunne give lidt indspark til politikerne om hvad begrebet essentiel infrastruktur er...

Du tiltror bemelte personager noget ikke eksisterende. Efter 3-4000 år med utallige vildskud og sølle kræ, så havde naturen da forlængst forsynet enhver politiker med fornødne evner, hvis det kunne fremmer udviklingen.

Men vi vil med garanti se folk på tinge lege cirkus med mange klovne.

Janus Knudsen

Store virksomheder til levering af livsnødvendige ting: DONG, NETS, 1813, NEMID, Rejsekortet.

Jo jo... det tegner skam godt i lille Danmark.

Alt imens vores politikere bare sejler rundt i en sø af økonomisk uansvarlighed og fejlslagne IT-projekter.

Der er sandelig nogen der sidder og trækker i trådene til marionetdukkerne på Borgen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere