Hvilket it-konsulenthus er længst fremme i (løbe)skoene?

Fem it-konsulenthuse dyster med en specialudviklet feature til hold-konkurrence på motions-app'en Endomondo om at løbe hurtigst, længst ? og blive sundest.

Turene ned til cola-automaten tæller ikke i regnskabet. Til gengæld tæller alle de løbeture, medarbejderne i fem danske it-konsulenthuse fremover tracker på motions-communityet Endomondo, i en nyoprettet dyst mellem virksomhederne.

Det er konsulenthuset Vertica, der har taget initiativ til dysten, der også inkluderer medarbejdere fra "konkullegaerne" fra Netcompany, Creuna og Zupa.

Der konkurreres i tre discipliner; flest kilometer pr. hold, flest gennemsnits-kilometer pr. deltager på et hold samt flest kilometer pr. person.

»På denne måde er løbekonkurrencen ikke kun en holdsport, der styrker sammenholdet og giver mulighed for indbyrdes konkurrence, den lader også den enkelte konkurrere med sig selv i at få løbet så meget som muligt ? og i sidste ende styrke sin kondi og sit velvære. Hos Vertica glæder medarbejderne sig til at følge konkurrencens forløb ? alle ved at alle kilometer tæller, og muligheden for både at se, hvad den enkelte løber, og hvilke hold, der fører i konkurrencen, bidrager til løbernes konkurrencegen,« skriver Vertica i en pressemeddelelse.

I skrivende stund fører Proactive holdkonkurrencen med 382 loggede kilometer siden 1. maj, mens Martin Petersen fra Netcompany fører den individuelle konkurrence med 94 loggede kilometer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere