Hvilken it-nørd er du? Find din type her

Der findes otte forskellige klassiske typer af it-nørder. Er du et tomt jakkesæt, en menneskelig vejspærring eller en skygge? Find din type her.

Hvilken en af disse typer it-professionelle er du? Infoworld har samlet otte klassiske typer. Mange af disse fokuserer på det negative, men de fleste kan formentligt nikke genkendende til nogle af de nævnte typer. Hvilken type er du og hvad med dine kolleger?

1) Det tomme jakkesæt:
Denne type er oftest hyret til at være et forbindelsesled mellem topledelsen og teknikerne. Toplederne vil dog helst ikke have noget direkte med ham at gøre, og han går ofte i vejen for 'nørderne' og kunderne, for at holde nørderne på afstand. Han husker mange af de vigtige fagudtryk og nikker alvidende til møderne, men gør efterfølgende flittigt brug af wikipedia for at finde ud af, hvad folk snakkede om til mødet.

2) Den skræmmende systemadministrator
Venner? Hvem har brug for venner, når gud har opfundet computeren. Det er den skræmmende system-administrators livsfilosofi. Han bruger mere tid med at holde din computer og dine systemer kørende end hvad der måske er nødvendigt. Men forhold dig rolig. Hvis du bliver uvenner med den lidt skræmmende systemadministrator vil du finde dig selv ude af stand til at logge ind på din computer.

3) Den menneskelige vejspærring
Denne type siger altid nej. Lige meget hvilket projekt eller forslag andre kommer med er svaret ?nej, det kan ikke lade sig gøre?. Denne kommentar følges som regel op af en smertefuldt detaljeret liste over hvorfor projektet bliver for dyrt, vil have for lille effekt, eller hvorfor det overhovedet ikke kan implementeres i den foreslåede tidsramme.

4) Den sure support-dagdriver
Han er ansat til at servicere din computer, og er altid en smule bitter. Han gør, hvad du beder om, ikke en tøddel mere. Ved mere end dig om computere, og påpeger det ofte, men deler nødigt brugbar information.

5) Über-nørden
Vildt intelligent, ufatteligt logisk tænkende og foruroligende asocial. I Myers-Brigg nomenklatur vil über-nørden blive klassificeret som INTJ, altså indadvendt, intuitive og dømmende. Hvis über-nørden absolut skal kommunikere med væsener med en lavere IQ end ham selv, det vil sige dig, vil über-nørden altid foretrække email fremfor personlig kontakt.

6)OS fanboi'en
Der er kun ét rigtigt styresystem for denne type, og kun ét rigtigt mærke. Ofte vil fan-drengen sværge til Apple-produkter eller Linux ? men jo mærkeligere, jo bedre. Alle samtaler ender i en diskussion af, hvilket styresystem der er de andre overlegne.

7) Løfte-manden
Løfte-manden kan opfylde dine vildeste drømme. Vil du gerne have et system leveret inden 6 måneder? Løfte-manden kan levere det på 3 måneder. Og vil du have funktionaliteter, som ikke findes i standardproduktet? Helt fint! Løfte-manden skal selvfølgelig ikke levere noget af det selv, det er op til udviklerne. Forsinkelser, ekstraomkostninger og problemer med funktionaliteter er jo ikke hans problem ? det bliver de andres hovedpine.

8) Skyggen
"Det er ikke mit problem, det er ikke mit ansvar, det er ikke min skyld". Sådan vil Skyggen ofte sige. Men det lykkes på mystisk vis for skyggen at blive ved med at fylde i it-afdelingen og på lønningslisten, uden at han gør dagens gode gerning. Ingen ved, hvad skyggen laver, og det er nok primært, fordi skyggen har specialiseret sig i at lave så lidt som muligt. Med tiden kan det risikeres, at skyggen får management-ansvar, hvorefter han med stor risiko forvandler sig til den føromtalte menneskelige vejspærring.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Marc Munk

Mon ikke de fleste af os er et mix af de forskellige typer. Jeg kan se noget af mig selv i 3-4 af personerne.

Iøvrigt så mener jeg det er forkert at sige at #6 oftest vil være en linux eller OSX mand. Min oplevelse er at det er ca. 50/50 når det kommer til Unix/Unix ligende systemer og Windows. Min erfaring viser mig iøvrigt også at overvægten af tekniske kompetancer hælder over mod Unix/linux siden.

Torben Mogensen Blogger

I mangler beskrivelsen af T'et. INTJ er Introvert, Intuitiv, Tænkende og Vurderende.

På trods af, at jeg er kategoriseret som ENTP (Ekstrovert, Intuitiv, Tænkende og Opfattende), passer Übernørden nok alligevel bedst til mig af de ovenstående muligheder. Altså bortset fra det asociale. :-)

John Jensen

Jeg er ikke nogen af de typer.

Social-nørden (jeg tror de fleste herinde er det)
Jeg plejer at omtale mig selv som social-nørd.
En type der kan sit kram, og ikke kun noget han har lært af andre, men også forstår at bruge det lærte i andre sammenhænge.
Og ikke mindst formår at omsætte det til forståeligt Dansk for IT-ukyndige. Jeg bruger gerne analogier hvis det er nødvendigt.
At (under)vise brugerne i et tempo og på en måde de kan klare og at stoppe i tide før det er for meget.


Den alvidende(egentlig den uvidende)
Jeg har haft et par kolleger der har lært noget en gang sidst i Win XP.
Det har de så lært uden ad, men er ikke kommet videre da de egentlig ikke formår at videreudvikle kompetencerne fra det de har lært.
De kan samle en PC, de kan installere Windows, de kan installerer en driver eller to.
Men opstår der større problemer, der kræver fejlsøgning på software, hardware eller begge, så kniber det gevaldigt.
I dag sidder de og kigger rædselsslagent på W8 skærmen og ser fortvivlede ud ;-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere