Hvilken IM-klient bruger du på arbejdet?

I den aktuelle afstemning på Version2.dk går spørgsmålet på, hvilken IM-klient de it-professionelle bruger på deres arbejde.

I Version2's afstemning om hvilke instant messaging-programmer, der benyttes på arbejdspladserne rundt omkring, er "Andet" den tredjestørste repræsentant.

Redaktionen vil gerne høre, hvilke IM-klienter, der bliver brugt, udover de nævnte i afstemningen.

Læg en kommentar og del din viden med redaktionen og andre læsere, om hvilken IM-klient du bruger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm

Med mindre man tæller IRC med som IM så bruger jeg slet ikke IM særlig meget. Jeg har dog nogle få kontakter gennem XMPP (Jabber/Gtalk) og til dem bruger jeg bitlbee så jeg har dem sammen med mine irc-kontakter.

  • 0
  • 0
Peter Andersen

Kan ikke helt forstå at Windows Messenger der følger med Windows XP ikke fremgår af listen, så jeg valgte MSN der vist kommer tættest på.

Jeg foretrækker Windows Messenger frem for MSN da jeg slipper for rekvalmer, blinks og alt de nymodens pjat ;-)

  • 0
  • 0
Christian Schmidt

Jeg bruger Miranda IM og er ganske godt tilfreds (mere tilfreds end med Pidgin, som jeg bruger under Linux derhjemme). Vi har en Jabberserver internt i firmaet, som er den "autoriserede" måde at IM'e med hinanden, men jeg har også en del af mine kollegaers ICQ-numre og MSN-navne kodet ind.

  • 0
  • 0
Peter Andersen

Troels: Windows Messenger 4.7 indbygget i XP (lille blå ludo-brik-mand). Du kan også hente seneste version 5.1 her:

http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=a8d9eb73-5f8c-4...

Jeg kan li den, fylder mindre og uden gejl. Har Exchange og SIP understøttelse men det bruger jeg godtnok ikke.

Dog bliver man anklaget for at være gammeldags når man svarer man ikke kan se folks "blink" eller hvad det nu sender, men de har jo ret. Windows Messenger understøtter kun smilies.

  • 0
  • 0
Ove Larsen

bruger PIDGIN - godt tilfreds med multiprotocol - og da der er lavet ekstra krypterings moduler - som kan kobles til og fra - efter behov - ja så blev det mit valg - både til WINdåse (som portable apps på en USB) og på Linux

  • 0
  • 0
Tommy Bjerg

Min arbejdsplads kører Lotus Sametime, men den officielle klient er simpelthen noget skrammel, så kører Pidgin med sametime plugin :)

Så kan jeg samtidig være aktiv på andre netværk også, men fortæl det ikke til IT-afdelingen :)

  • 0
  • 0
Michael T. Jensen

Jeg bryder mig ikke meget om afbrydelser i mit arbejde - da jeg er it-ansvarlig og ledelsen er enige med mig på dette punkt, slipper IM ikke gennem Firewall'en.

Oldnordisk? Måske nok, men jeg mener egentlig ikke det er så fedt med endnu en kilde til afbrydelser. Vi har i forvejen både telefon og mails, og for at være effektiv på mit arbejde, behøver jeg ikke mere.

/Michael

  • 0
  • 0
Flemming Sørensen

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos AltME, og Ordet var AltME.

Det kan godt være det er at stramme den lidt, at kalde AltME for en IM-klient, men den er helt og aldeles uundværlig når en gruppe (eller enkeltpersoner) skal kommunikere.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

undersøger vi her IM-klienter eller IM-server/service ?
Kopete, Gaim/Pidgin og Trillian er f.eks. multisystem klienter og Gtalk er "bare" en udvidet Jabber klient.
Er det relevant at vide hvilken klient jeg bruger eller hvilken server/service ?
Jeg bruger f.eks. Kopete og forbinder til MSN, AIM og Gtalk... skal jeg så vælge "Kopete" eller "Flere af ovenstående" ?

nå ja, og så vil jeg også påpege at Sametime mangler...

  • 0
  • 0
Ove Andersen

Bruger aMSNs SVN/udviklingsversion under Debian (http://www.amsn-project.net/developer.php)
Kun 2 af de over 100 kontakter jeg har i ICQ bruger de desværre mere, så det er blevet udfaset..

aMSN er den eneste klient til Linux jeg har fundet der har både stemmeklip, spaces, offline beskeder, personlige beskeder, winks og stort set alt MS MSN har.. Det er dog ikke det hele der er med i stable endnu, men har ingen problemer med udviklingsversionen..

Lige et tip, hvis nogen vil prøve det.. Hvis ikke du kan få danske tegn til at virke, kan det være nødvendigt at køre "LANG=ISO-8859-15 amsn" fra en kommando linie.. Har selv brugt meget tid på den lille bug..

  • 0
  • 0
Christian Nobel

"kræver ikke engang at blive installeret:)"

Nej for den kan slet ikke bruges under andet end Windows!

Skype, primært pga. den fremragende lyddel.

aMSN for at holde kontakt til dem der tror at MSN er det samme som IM.

/Christian

  • 0
  • 0
Mark Gjøl

Ligesom Jørgen bruger jeg også Psi. Psi er en Jabber-klient. Jabber er en decentral protokol, så du er ikke afhængig af at ét firma skal hoste din IM. For så vidt kan du gøre det selv, skulle du have lyst til det. En smart ting ved Jabber er at man kan forbinde gennem Jabber til de fleste andre netværk, såsom IRC, MSN osv. En anden smart ting er at du kan prioritere dine klienter. Det betyder, at hvis jeg har efterladt en maskine online et sted, så kan jeg gå online et andet, og være på med begge - og vælge hvilken der skal modtage beskeder. Dette virker naturligvis uanset om du bruger msn eller jabber (Som Google ganske rigtigt også bruger til Googletalk).

  • 0
  • 0
Sune Riedel

Brugte tidligere Trillian, men jeg er mildt sagt ikke begejstret for deres bloatede v4.0, som jeg har prøvet i Alpha.
Meebo (www.meebo.com) kører mig bekendt i de fleste browsere på alle platforme, kræver ingen installation eller åbne porte (bruger http) og understøtter de mest gængse IM-netværk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize