Hviderussisk politi lukker notorisk hackerforum

Illustration: diy13/Bigstock
XakFor var siden 2012 samlingspunkt for russisk-talende cyberkriminelle.

Russiske myndigheder har beslaglagt serverne til et notorisk hackerforum, der var samlingspunkt for malware-kodere, hackere, spammere og andre cyberkriminelle.

De hviderussiske myndigheder siger, at XakFor havde mere end 28.000 registrerede brugere og flere tusinde dagligt aktive brugere, før det blev lukket ned i sidste måned.

Det skriver ZDNet på baggrund af en pressemeddelelse fra det hviderussiske indenrigsministerium.

Forummet, XakFor, startede i 2012 og kunne frit tilgås på nettet. Det var altså ikke en del af dark web, som man ellers ville forvente.

Det mener flere, er en af grundene til, at XakFor nu er blevet lukket ned. Det startede med at være et lukket forum, hvor man skulle inviteres, og derfor var nogle af de russiske tophackere aktive på XakFor, men med tiden ændrede det sig, og forummet blev frit tilgængeligt.

Stigende popularitet førte til, at hviderussiske myndigheder opdagede, at det blev hostet i landet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere