Hvert tredje job går til software eller robotter i 2025

Udviklingen inden for blandt andet droner går så stærkt, at flere og flere af vidensjobbene snart kan varetages af maskiner.

Inden 2025 vil robotter, software og maskiner være i stand til at overtage hvert tredje job. Det siger Peter Sondergaard, der er forskningsleder hos det private it-rådgivningsfirma Gartner på it-konferencen The Symposium/ITxpo.

»Nye digitale businesses skal bruge mindre arbejdskraft, og maskiner vil skabe mening ud af data meget hurtigere end mennesker,« siger forskningslederen.

Som eksempel angiver han udbredelsen af droner, som over få år gik fra at være et hobbyredskab til nu forsøgsvis at bringe pakker ud for DHL i Tyskland og Amazon. Især peger han på, at dataanalyse, finansanalyse og medicinske diagnoser er opgaver, som vil være inden for teknikkens domæne i løbet af få år.

Læs også: Google-chef: Private drone-fly skal reguleres - ellers får vi privacy-problemer

»En dag vil droner måske være dine øjne og ører. Droner er bare en af mange spirende teknologier, der rækker ud over den traditionelle teknologiverden. Droner er smarte maskiner,« siger Sondergaard og peger på, at de om få år vil være fast inventar i landbrug, geografiske undersøgelser og firmaer, der lægger rørledninger.

Han peger på, at det ikke længere blot er manuelle jobs, der er i fare for at blive overtaget. Maskiner kryber nu ind på vidensjobbene - eksempelvis bruges maskiner ikke længere blot til at rette multiple choice-eksamener. De bruges også til at læse ustruktureret tekst og give karakterer til essays.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl H. Pedersen

Se på hvor mange robotter der laver f.eks. en iPhone. Mener at for et par år siden var der mellem 85 og 120 personer der rørte ved en iPhone/iPad gennem produktionen hos Foxcon. Mennesker er billigere end robotter, ihvertfald i nogle lande.

Gartner er dem der typisk ikke ser på produkterne når de anmelder produkter, f.eks. anti-virus.De ser på firmaets vision, og hvor gode de tror firmaet er til at implementere. Så de viser hvor de tror produkterne er om nogle år.

  • 1
  • 0
Boris Nordstrøm Valentin

Der er stort set intet I artiklen der paa nogen made overbeviser mig om at overskriften har noget paa sig - ualmindelig svagt. Og minds ogsaa at have hoert lignende for 40 aar siden for industri robotter - Povl har fat I noget af det rigtige.
Og et lille spoergsmaal: Hvor ligger Amazon? Citat "bringe pakker ud for DHL i Tyskland og Amazon" (er det amazonas I Brasilien??)

  • 4
  • 0
Martin Jünckow

Det lyder meget sandsynligt at en stor andel af jobs kan automatiseres af computere - dette er allerede sandt idag.
Men der er langt fra "teoretisk muligt" til i praksis at gennemføre det og det har også nogle store samfundsmæssige udfordringer.

  • 0
  • 0
Filip Larsen

En interessant præsentation af problemet:
https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU

I det omfang automatisering i disse scenarier overflødiggører beskæftigelsesmuligheden for flere og flere mennesker skulle man tro, at den reducerede købekraft i samfundet vil have betydning udbredelsen af mere automatisering. Jeg mener, automatisering er jo primært drevet af ønske om øget konkurrenceevne hvilket vel kun giver mening hvis kundegrundlaget er til stede.

Og hvad er det lige samfundet som helhed sparer, hvis op mod halvdelen af den nuværende arbejdestyrke ikke er i stand til at forsørge sig selv?

  • 1
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

Maskiner der skaber mening ud af data og droner der lægger rørledninger. Det er fagre nye verden.

Det må være selvindlysende forkert at droner vil være vores øjne og ører. De vil bare være hinandens dataindsamlere og servicebots. Verden vil bestå af maskiner der skriver essays som så får karakterer af andre maskiner. Mine essays (botessays) får likes på Facebook af min Facebot. Noget botsoftware analyserer mine likes og præferencer. Og konkluderer at jeg har behov for en ny smartbotphone og afgiver en ordre til en fabrik som kun består af robotter - chefrobotter og arbejdsrobotter. Min smartbotphone leveres med en drone til min husholderrobot som i sin fritid skriver mine essays og ringer til smarrtchatlinjer for smartbots og botphones - hvor de stiller hinandens medicinske diagnoser og afgør behov for geografiske undersøgelser. Og tildeler hinanden vidensjob. De har ustyrlige mængder fritid fordi de er rasende effektive. Og smarte. Og så er der de rige bots som bor i Amazon. De er blevet rige på smartbotphones. Og chatservices. Og eBooks (førhen). Og får leveret den nyeste viden om spirende teknologier med smarte droner via rørledninger.

Hvor blev os mennesker af?

:-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere