Hver tredje konflikt mellem kunder og it-leverandører ender med et sammenbrud

21. december 2018 kl. 10:39
Hver tredje konflikt mellem kunder og it-leverandører ender med et sammenbrud
Illustration: Sira Anamwong/Bigstock.
4 ud af 10 it-kontraktforhold ender i konflikt, viser en undersøgelse. Det er især udviklingsprojekter, som ender i ballade.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hver tredje it-kunde, der kommer i en konflikt med deres it-leverandør om en kontrakt, ender med at opsige eller ophæve kontrakten.

Det viser en undersøgelse (PDF), som Danske IT-Advokater (DITA) har gennemført blandt 151 it-beslutningstagere fra private virksomheder i efteråret.

Bestyrelsesmedlem i Danske IT-Advokater Kim G. Hansen siger til ITWatch, at en stor del af balladen skyldes upræcise beskrivelser.

»Køberen er måske ikke superprofessionel på det, de skal købe, og så får de beskrevet noget, som de tænker lyder rigtig godt, men som leverandøren måske har en anden opfattelse af, hvad egentlig er, fordi de tænker på en anden måde og har en anden begrebsverden,« siger han til ITWatch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konflikterne opstår inden for et bredt felt af it-ydelser som for eksempel hosting, udviklings- og implementeringsprojekter og outsourcing, viser undersøgelsen.

Af de resterende konfliker, der ikke ender med et brud, løses langt hovedparten af sagerne med et forlig med it-leverandøren med intern eller ekstern juridisk hjælp, viser undersøgelsen.

4 ud af 10 kontraktforhold ender i konflikt

Undersøgelsen viser samtidig, at en ganske stor del af it-kunderne ender i en uoverensstemmelse med deres it-leverandør.

40 procent af de private virksomheder, som deltog i undersøgelsen, har indenfor de seneste 12 måneder oplevet en konflikt med deres it-leverandør. Flertallet af konflikterne har rod i uoverensstemmelser om omfang og kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er udviklings- og implementeringsprojekter, der hyppigst er årsag til ballade mellem kunde og leverandør.

Således svarer 43 procent af virksomhederne, at den største negative forskel mellem kontrakt og leverance er sket inden for udviklings- og implementeringsprojekter. Når virksomhederne bliver spurgt om, hvornår de oftest oplever, at leverandøren er forsinket med de aftalte leverancer, peger 46 procent på udviklings- og implementeringsprojekter.

Også på budgetområdet udgør udviklings- og implementeringsprojekter et problem, idet 48 procent svarede, at de er årsagen til, at budgettet overskrides.

De deltagende virksomheder kan have haft mere end én konflikt. Der tegner sig dog et tydeligt billede af, at omfang og kvalitet er et typisk konfliktområde. Hele 68 procent af de virksomheder som havde oplevet konflikt, angav omfang og kvalitet som et element i den seneste konflikt. Betaling tegnede sig for 37 procent, mens leveringstidspunkt stod for 32 pct.

Andelen af konflikter er steget betydeligt i forhold til de foregående år, og er en konsekvens af den omfattende digitalisering og de mange it-projekter, der igangsættes i danske virksomheder, lyder det fra advokat Tue Goldschmieding, bestyrelsesmedlem i Danske IT-Advokater.

»Den digitale transformation i danske virksomheder fører til en stigning i antallet af tvister mellem it-kunder og it-leverandører. Digitaliseringen er i vækst, og kunderne har flere erfaringer med at udforme it-kontrakter, og det har givet betydeligt flere konflikter om it-kontrakternes indhold på det danske marked,« siger Tue Goldschmieding ifølge en nyhed (PDF) fra Danske IT-Advokater.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger