Hver tiende rejse foregår med rejsekort

Ud af alle rejser i den kollektive trafik foregår 10 pct. via rejsekort, fremgår det af et svar fra transportminister Magnus Heunicke (S).

Papirbilletter, pendlerkort, klippekort og senest også billetter i en app. Siden rejsekortet blev sat i pilotdrift i 2007, har det ikke skortet på alternative billetmuligheder. Og i dag er det de færreste rejser med den offentlige transport, der foregår med rejsekortet.

I et svar fra transportminister Magnus Heunicke (S) på et spørgsmål stillet af Venstres øresunds- og hovedstadsordfører Martin Geertsen fremgår det, at kun hver tiende af alle rejser i den kollektive trafik foregår med rejsekort.

»Trafikstyrelsens skønsmæssige beregning af, hvor mange procent af samtlige rejser fordelt på bus og tog der foretages med rejsekortet en gennemsnitlig dag i 2014, viser, at ca. 10 pct. af samtlige rejser i den kollektive trafik foregår på rejsekort på nuværende tidspunkt. Denne rejsekortandel er ensartet fordelt på bus og tog samt for rejser med både bus og tog,« står der i svaret fra transportministeren.

Læs også: Trafikselskaber: Uklogt at droppe klippekort under opdatering af rejsekort

Magnus Heunicke oplyser desuden, at der i de første syv måneder af 2014 er foretaget ca. 27,1 mio. rejser på rejsekort, hvilket giver ca. fem rejser pr. måned pr. udstedt rejsekort i gennemsnit. I de første syv måneder blev der gennemsnitligt foretaget ca. 875.000 rejsekortrejser om ugen.

»Rejsekortet er fortsat under indfasning i blandt andet hovedstadsområdet og Midttrafik. Trafikstyrelsen kan endvidere oplyse, at der i de seneste uger er blevet foretaget mere end 1 mio. rejser på rejsekortet om ugen,« slutter ministeren sit svar.

Rejsekort.dk oplyser, at målet er, at der årligt skal foretages 500-600 millioner rejser og foretages 1,5 milliarder transaktioner med kortet, og at to millioner kunder har et rejsekort. Det nuværende antal aktive rejsekort er ifølge selskabet ca. 850.000.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Rechnagel Udsen

Gad vide hvordan de resterende 90% er fordelt på de andre billettyper. Man må vel vide hvor mange pendlerkort man har udstedet, papirbillet udskrevet og app-billetter udleveret. Resten må vel sagtens være rejser på klippekort (med mindre der er en billettype jeg har glemt).

Henrik Pedersen

Så længe jeg kan få billigere alternativer, så bruger jeg det ikke. Modsat så mange andre, så er jeg faktisk ikke så utilfreds med kortet. Jeg kan godt lide friheden i at kunne hoppe af og på, på et øjeblik. Jeg har næsten altid > 1500 kroner stående på kortet (tanker op i standere så det er øjeblikkeligt, fuck deres online interface!). Jeg har (den uofficielle) Rejsekort app til at holde styr på mit forbrug, og om jeg huskede at tjekke ud.

MEN der hvor de fejler er når jeg besøger venner, eller pt. en kæreste, i den anden ende af landet. Hvordan bruger jeg mit Wildcard med rejsekortet? Jeg har stadig ingen idé. Det der med at få udstedt et ung kort virkede sgu for besværligt, især fordi der stod det skulle skiftes når jeg ikke længere var ung, or something like that. Fuck that.

Så når jeg kører på Rejsekortet kører jeg til voksentakster. Og de kan på INGEN måde slå kontant billetter købt med mit VISA, samt et Wildcard. Jeg bruger som sagt hvad der er billigst, og så er brugervenligheden lidt ligegyldig (for mig personligt). Hvis jeg kunne få rabat på at købe billetter pr. brevdue gjorde jeg det sikkert, fordi jeg er en nærig der synes offentlig transport er afsindigt dyrt.

Edit: Jeg Googlede lige informationen omkring Rejsekort og Wildcard igen. De har gjort det noget mere klart nu. Jeg var nok blandt de absolut første (og eneste haha!) der hoppede på bølgen af Rejsekort, fordi "Fuck it, det lyder ok?". Stadig, så forstår jeg ikke hvorfor der er forskellige korttyper. Man burde kunne ændre sit rejsekort efter behov i en automat. Jeg fortsætter på mit voksenkort i hvert fald.

Edit 2: Jeg tjekkede lige priserne Nakskov => Hundested (hos kæresten). 172 på Rejsekort Ung, 127 pr. DSB Kontant billet med Wildcard. Fuck Rejsekortet! :P

Jan Vennike

Oversættelsen af ovenstående er: "Vi har endnu ikke tvunget alle til at bruge Rejsekortet ved at fjerne alternativerne, så brugsprocenten modsvarer brugervenligheden og gennemsigtigheden."

Eller - vi må hellere fjerne endnu flere alternativer, så endnu flere bliver tvunget til rejsekortet og på den måde kan det fremstå som en success.

Gad vide hvormeget brugt rejsekortet havde været, hvis man IKKE havde fjernet klippekortet, som man ihvertifald har gjort hos Sydtrafik - har allerede måtte en gang få et nyt rejsekort til den yngste OG har måtte betale dummebøde et par gange - når sådan en busfuld unger skal ud af bussen på en gang, er det ikke altid at en 12 årig lige får tjekket ud - åndsvage system :-(

Finn Christensen

Gad vide hvordan de resterende 90% er fordelt på de andre billettyper.

Tilføj så, at hovedparten af persontransport sker uden de offentlige systemer er indblandt (bil, tohjulede, gåben etc), så er rejsekortet endnu en tåbelig 'one-size-fits-all' løsning - forkert udført og en urentabel investering.

Men det er jo desværre igen en flok med politisk alternative IQ'er, der fik den 'glimrende' ide. Stop dog alle rejsekort med stander og hele molevitten ind i IC4 og IC2'erne, og kør det hele til nærmeste højovn.

Kenneth Rasmussen

Måske version2 skulle læse deres artikel før de smider den op?

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke oplysninger om passagertallene for de regionale trafikselskaber i 1. halvår 2014. I opgørelsen har Trafikstyrelsen derfor benyttet 2012-tal fra Danmarks Statistik samt 2012-tal fra Bus & Tog undersøgelsen. For rejsekort er der benyttet tal for 2014. I beregningen anven- des der dermed tal fra forskellige år, hvorfor resultatet er behæftet med en del usikkerhed.

Derudover er der udstedt 800.000 rejsekort i første kvartal af 2014 og ikke kun ca 250.000

DSB's halvårsregnskab for 1. halvår 2014 fremgår, at der er udstedt mere end 800.000 Rejsekort?

Henrik Pedersen

Jeg tror pointen er at man kan optjene billigere rejser (også billigere end 127) hvis man så til gengæld rejser en masse!

Men nej, det giver ikke nogle pointe når det koster 127 kroner fra første rejse af, med det normale billet system. Jeg gider ikke lige overskue hele deres rabatssystem og lave jer alle sammen en flot graf (jeg ligger syg!), men ellers skulle det ikke undre mig at man skal op i > 90 rejser pr. måned før at deres billigste rabattrin-7 pris er billigere end 127 x 90 prisen..

Før der kommer en og laver den simple matematik, husk på de også har trin 6, 5, 4, 3, og 2 der skal tages højde for! Du får nemlig ikke alle turene med bag ud virkende kraft til rabattrin 7, men arbejder der gradvist op til de billigere ture, så du starter med de pisse dyre. Er det mon med vilje de har lavet så uigennemskueligt som muligt, så de nemt kan røvrende folk og få dem til at betale mere end de burde?!

Janus Knudsen

Selvom det så var billigere med Rejsekortet ville jeg altid fravælge det, jeg bryder mig slet ikke konceptet.
Alt hvad der er så stort og indhyllet i så megen lobbyisme vil aldrig få min støtte.

Skrot det bras og lad folket udvikle egne APP's til et fælles Rejse-API, og lad da for pokker de folk være i fred og ro der blot ønsker at anvende billetter.

Finn Aarup Nielsen

Rejsekortet er fantastisk. Man får sådan en glad fornemmelse når man endelig husker at checke ud. Hvert checkud er hverdagens lille sejr. Jeg tror også jeg er ved at få mine checkud-abstinenser under kontrol: Der er selvfølgelig stadig ofte jeg sidder hjemme, pludselig kommer i tvivl om jeg fik chekket ud og får checkudbehov. Men jeg arbejder med mig selv om disse abstinenserne.

Også selv om man glemmer at chekke ud er ikke helt dårligt: Man kan jo gå i flere timer og være lykkeligt uvidende om sin forglemmelse.

Der er også det gode at man kan optjene rabat hvis man bruger rejsekortet nok. Jeg har flittigt brugt rejsekortet, dog tilsyneladende ikke fået rabat, men jeg er sikker på at ved min næste rejse så kommer optjeningsrabatten.

Ib Erik Söderblom

er jo en fin og anerkendt og tidligere anvendt totalitær metode år

Tilføjer lige:
Jeg står som én af de personer, som har fået kortet.
Det gør det ikke til en succes og med det brug jeg havde håbet/forventet at det kunne være fornuftigt til,hvilket det ikke kan, er det endt som et stykke ubenyttet plastik i en skuffe.
Skulle jeg af nød én dag benytte det offentlige, benytter jeg MobilBillet på telefonen !

Kenneth Rasmussen

Bruger rejsekortet med success, meget nemmere end papir billetter, men kommer jo os an på om man bruger offentligt transport middel meget eller næsten aldrig..

Folk der glemmer at checke ud, kan jo i bund og grund sætte en streg på hånden når de checker ind og en streg mere så det ligner et kryds når de checker ud..
Der er nok nemmere metoder, jeg husker selv på det.. Ved klippekort skulle man passe på ikke at bøje det eller at det ikke måtte få væske på sig mm...

Log ind eller Opret konto for at kommentere