Netcompany-direktør: En 65-årig biolog kan bidrage bedre end en doven 25-årig

Frem mod 2030 vil digitalisering skabe flere, ikke færre job på det danske arbejdsmarked, mener iværksætter og direktør i Netcompany André Rogaczewski. Men der er et par knaster.

Man fornemmer det allerede, når han træder ind ad døren. André Rogaczewski, medstifter og direktør i it-virksomheden Netcompany, er en omvandrende superoptimist, der med et fast håndtryk, skarpt blåt jakkesæt og et smil så bredt som boulevarden uden for vinduet ser frem til digitaliseringen af det danske arbejdsmarked de kommende år.

Det er god forretning for hans virksomhed. Men det handler også om at bidrage med en stemme i debatten. En stemme, der adskiller sig fra mange andre i den offentlige debat, hvor medierne næsten dagligt skriver i frygtsomme vendinger om konsekvenserne af digitaliseringen.

»Jeg deler slet ikke den frygt. Jeg er overbevist om, at vi i en lang periode kommer til at mangle arbejdskraft. Det bliver ikke kun digital arbejdskraft, men generelt,« siger André Rogaczewski.

I januar var Netcompany den første danske virksomhed i 20 år, som rundede 1.000 ansatte. Den bemærkelsesværdige bedrift og kontante personlige holdninger har gjort Rogaczewski til en efterspurgt mand, der blandt andet sidder med i Disruptionrådet.

Frygt eller Nirvana-drøm

»Der er grundlæggende to forskellige tilgange til digitaliseringen. Nogle frygter, at deres job vil blive erstattet af forskellige digitale systemer, mens andre mener, at man bare skal indføre skat på robotterne og nyde den ekstra fritid, automatiseringen giver. En form for Nirvana, hvor alle ser op i himlen, læser Hemingway og Steinbeck og fordyber sig i kunst. Men begge er forkerte,« siger André Rogaczewski og henviser til historien:

»Hvis man ser på den digitale udvikling de seneste 20 år fra e-mail og internettet til mobiltelefonen, ser vi, at hver gang der kommer ny teknologi, stiger vores produktivitet, og menneskets kompetencer blive mere efterspurgte. Der har ikke været ét tilfælde, hvor vi ikke har kunnet skaffe nye arbejdspladser. Der står vi lige nu. Danmark mangler arbejdskraft, og det vil fortsætte i den nærmeste fremtid.«

En rapport fra konsulenthuset McKinsey, der rådgiver virksomheder i den digitale omstilling, spåede for nylig, at 40 ud af 100 danske arbejdstimer kan automatiseres med eksisterende teknologi. André Rogaczewski køber konklusionen, men automatisering betyder ikke, at jobbene forsvinder, pointerer han.

»Tværtimod vil vi frigøre kræfter til de sjove opgaver. Alle de steder, jeg kommer, har økonomiafdelingerne eksempelvis fået færre opgaver, men til gengæld indsigt i data og økonomiske mønstre, der gør, at medarbejderne kan indgå aktivt i styringen af virksomheden frem for at taste tal. Medarbejderne får nye roller, som gør afdelingerne mere værdifulde. Den transformation vil ske i de kommende år,« siger André Roga­czewski og peger på e-mail som et eksempel på en teknologi, der engang så truende ud:

»Tænk på de mange job, hvor vi skrev breve til hinanden tidligere. Skrive, rette og skrive om igen. Sådan var det jo, og folk var bange for at miste de opgaver dengang,« siger han.

Hvem får vi brug for?

I Danmark er vi gode til at sikre os, at medarbejderne følger med, og at vi indfører teknologi løbende. Det skal vi blive ved med, mener iværksætteren. Men hvem er det så, der bliver brug for, når maskinerne overtager papirflytteriet, som det populært kaldes?

Ifølge André Rogaczewski er det langt hen ad vejen de samme mennesker og jobtyper. Men vi skal skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, hvor både medarbejdere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder er langt mere omstillingsparate imod digitale løsninger og opgaver. Danmark er i krig, lyder det.

»De, som bygger de næste digitale løsninger, vinder den globale konkurrence. Skal vores virksomheder være konkurrencedygtige, og vores offentlige system så tidssvarende som muligt, skal vi vinde denne digitale krig. Til det har vi brug for digitale soldater, og der er vi i undertal i Danmark. De fleste virksomheder, jeg møder i dag, oplever, at de ikke kan eksekvere. De mangler ikke ideer, men folk til at bygge systemerne, udføre tests, samle data etc.«

Det lugter med andre ord lidt af flere ingeniører, dataloger og andre med tekniske kompetencer, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Digitale soldater kan i princippet være hvem som helst, så længe den grundlæggende faglighed er i orden, og man tager personligt ansvar, mener han. Til gengæld er mageligheden en død sild i Rogaczewskis bud på fremtidens arbejdsmarked.

»Jeg er ligeglad med, om du har læst kemi, fysik, geologi, biologi, har skrevet din stil i hånden eller har regnet med kridt på tavlen. Det interessante er din faglige tyngde. Så kan man på tre måneder dreje dig i den retning, der er brug for på den enkelte arbejdsplads. Er skroget vandtæt, kan du male skibet mange gange,« siger André Roga­czewski.

Dermed bør vi også som samfund tage et opgør med visse uddannelser, påpeger han. Vi skal stadig uddanne etnologer og lignende, men ikke for mange, og de uddannelser, der kombinerer fag og dermed ikke kommer i dybden, bør skrottes. Stort set alle uddannelser skal kunne passes ind i den digitale krig, hvis Danmark skal klare sig, lyder hans budskab.

»Your country needs you,« siger André Rogaczewski med reference til Lord Kitcheners berømte plakat fra Første Verdenskrig.

Det handler om personlighed

Senere denne dag skal it-bossen holde tale for medarbejderne i forbindelse med en stor firmafest. Denne gang for 1.100 ansatte. I Netcompany er otte ud af ti medarbejdere unge, men det behøver ikke at være en pejling for det digitale Danmark anno 2030, understreger han.

»Vi er i den specielle situation, at vores branche er meget ung, og at vi har brug for et konstant inflow af nyt talent. Men der vil være masser af behov for mennesker, som er forandringsparate. En 65-årig biolog kan klart bidrage. Også bedre end Dovne Robert på 25, som kun gider være bibliotekar. Det handler om personlighed,« mener André Roga­czewski.

Generelt er der for meget negativt fokus på konsekvenserne af digitaliseringen set fra hans stol. Vi lever i fantastiske tider, men glemmer tit, hvor vi kommer fra, siger han med reference til arbejdsmarkedet for 20 år siden. Dermed risikerer vi at overse mulighederne.

»Prøv at spole arbejdsmarkedet bagud, så tror jeg nok, der ville være demonstrationer foran Christiansborg. Det bliver et meget mere frit og levende arbejdsmarked de kommende år. Men man skal ville flytte sig, og man skal kunne se mulighederne,« siger André Rogaczewski.

Artiklen stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
Rogert Münzberg

– det afhænger blot af, hvilken lineal du benytter.

For 25 år siden opfandt og udviklede vores firma et nyt telefonsystem til SKAT.
Det var dengang man skulle tage en halv fridag for at møde personligt op på skattekontoret, trække et nummer og vente i op til flere timer, før man kunne få ændret et enkelt lille tal på sin forskudsopgørelse.
Med vores nye telefonsystem (voice response) kunne alle med en trykknap telefon lige pludselig ændre deres skattekort eller indberette årsopgørelsen, hjemme fra sofaen – 24x7.

Systemet har været i brug i mindst 20 år. Det må da siges at være en succeshistorie.....;-)

Hvor mange arbejdstimer har det mon sparet (i hele værdikæden)?
Hvor mange personer har det system mon skåret væk hos SKAT?
Blev arbejdsstyrken hos SKAT beskåret eller blev der frigivet ressourcer til mere vigtige opgaver?

Kan man tillade sig at kalde sådan en udvikling 'vækst'?

Rogert Münzberg

Vores firma er iøvrigt stadig i fulde omdrejninger – og vækstpotentialet ifm digital og teknologisk innovation er en betydelig spidskompetence hos Münzberg & Münzberg.

Det er uhyre vigtigt at forstå, at teknologisk udvikling ikke nødvendigvis er digital eller elektronisk. Det er en afgørende pointe at holde sig for øje, specielt når der tales om 'disruption' og om nye markedsomvæltende forretningsmodeller.

Mindre kan også gøre det – og endda temmelig fremragende ;-)

Rogert Münzberg

@Henning Kjær -
Kan du venligst formidle os en kildehenvisning til økonomernes udtalelser?

Den økonomiske vækst har jo samlet set været uændret siden 1966 - altså stigende. Hvorvidt digitaliseringen har haft en indflydelse på væksten, afhænger igen af, hvilke 'briller' man vælger at kigge igennem.

Eksempelvis: Hvilken produktionsværdi ville vort samfund (Danmark) have i dag, såfremt vi ikke havde digitaliseret noget som helst?

Hvis man svarer "det samme som nu" på det spørgsmål, har dine økonomer ganske ret.

Almindelig sund fornuft ville nok sige os, at det ville være for godt til at være sandt.....;-)

Mogens Bluhme

Mange økonomer taler ensidigt om at øge arbejdsudbuddet. Men er demografiske forskydninger et problem? Hvis produktiviteten stiger tilsvarende er der vel ikke noget problem med "ældrebyrden"? Samlet bruger vi bare mindre arbejde på at producere de samme goder. Der kan så være et issue med at fordele arbejde og goder men det er på et andet detaljeringsniveau.

En tredje parameter er miljø. Der skal jo forbrugere til at aftage produkterne. Her kommer bæredygtighed og produkters livscyclus ind.

De klassiske økonomer taler sjældent om hvilken type arbejdskraft de tænker på - uddannelse betragtes negativt som at forsinke indtrædelse på arbejdsmarkedet.

Når jeg som lægmand har læst forudsætninger og baggrunde for økonomiske makromodeller, slår det mig, hvor tilbagestående markedsfundamentalistiske modeller er.

Frank Hvid Petersen

Henning Kjær kommer ind på et af de største mysterier for nationaløkonomer i disse år: Hvordan kan det være, at vi i disse år ser en utrolig lav produktivitetsvækst i mange vestlige lande samtidig med at vi siger, at vi står i en periode med utrolig store teknologiske landvindinger?

Lige et par begreber først: Vores velstand (det vi alle i flæng kalder "væksten") kan øges ved at flere arbejder (det er ikke nok at de kommer i arbejdsstyrken, hvis de ikke har noget at lave), dem der har et arbejde knokler i nogle flere timer, eller at vi får mere arbejde for hånden for hver arbejdstime vi lægger (= øget produktivitet). Et højere arbejdsudbud har altså intet med produktivitet at gøre.

Det såkaldte "productivity puzzle" som Rogert efterspørger artikler på, er omtalt i stort set samtlige rapporter de sidste 4-5 år fra bl.a. OECD, IMF, BIS, diverse nationalbanker m.m. og diskuteres ivrigt i mange videnskabelige artikler.

Der er flere skoler af forklaringer på "mysteriet"
1) Vores velstands/vækstmål (BNP) er et gammelt mål, der ikke ordentligt kan måle alle de fremskridt, som især den nyere teknologi frembringer. Hvis vi måler et for lavt BNP ift. arbejdsindsats, ser det ud til, at vi ikke er så produktive;
2) Det tager tid for store teknologiske fremskridt at "sive" ned igennem økonomien og blive alment brugt, så produktiviteten først øges med en vis forsinkelse;
3) De teknologiske landvindinger vi ser i disse år, ser "fancy" ud på overfladen (internettet, AI, robotter), men er intet at regne med ift. tidligere knap så "fancy" opfindelser som rindende vand, kloakering, elektricitet, specielle former for svejsning, køleskabet, penicilin osv. Især USA-økonom Robert Gordon har skrevet en del om dette;
4) Nogle nye teknologier øger produktiviteten markant, men modsvares af tabet af produktivitet fra andre nye opfindelser som fx. Facebook og øget brug af smartphones og den distraktion og mindskelse af vores produktivitet, som de udløser;
5) Aflønningsformer i især den angelsaksiske (og børsnoterede) verden, der animerer til kortsigtet tænkning hos ledelserne pga. fokus på især eget aktie-optionsprogram, hvilket medfører manglende investeringer i ny teknologi, demotiverende ledelsestil osv. (der er lavet diverse tests af finansdirektørers lyst til at foretage en garanteret meget rentabel investering mod at skulle skuffe børsmarkederne på kort sigt pga. brug for penge til investeringen. Jeg mener (har analysen et sted) at over 60% ville takke nej!!!

Jesper Frimann

Hvad laver alle disse mennesker som før lavede de nu digitaliserede opgaver?


De er nu et administrativt overhead.
Men bare rolig.. de tæller stadig med i BNP.

Jeg er sådan nogenlunde enig med André Rogaczewski, ikke helt meeen han har fat i noget.

Jeg er ligeglad med, om du har læst kemi, fysik, geologi, biologi, har skrevet din stil i hånden eller har regnet med kridt på tavlen. Det interessante er din faglige tyngde. Så kan man på tre måneder dreje dig i den retning, der er brug for på den enkelte arbejdsplads.

Læg mærke til hvad det er for nogle uddannelser han nævner. Det er naturvidenskabelige uddannelser, og det er der en grund til. Det er bare naturvidenskaben der bringer os fremad, det er i høj grad den der har skabt stort set alle fremskridt i samfundet (hvis man regner sundhedsvidenskaben med som værende en naturvidenskabelig uddannelse).

Ja, vi kan diskuttere om hvor sjovt livet ville være uden Humanisterne, der skal jo musik, litteratur, teater, film m.m. for at vi kan holde ud at være til. Så dem vil jeg meget nødig undvære.

Problemet i vesten er IMHO, at de 'samfundsvidenskabelige/erhvervs' uddannede har overtaget samfundet. Hvis vi ser på folketinget, så har langt de fleste der sidder i folketinget, samfundsfaglige. Og hele centraladministrationen er samfundsfaglige.

Og ja.. vi har brug for jurister, økonomer etc. etc. Men sku ikke så mange af dem, og slet ikke i en indavlet samfundsstruktur, hvor de ikke bliver udfordret og tvunget til at tage konsekvenserne af ikke at forholde sig til den faglige virkelighed, der er i samfundet. Og hvor de løsninger de vælger er mere og mere af det samme, fra deres faglige værktøjskasse, og mindre og mindre af løsninger fra andre faggruppers værktøjskasser.

Der er en grund til at vi ser alle de her fejlede offentlige projekter (ikke kun IT), det er simpelt hen fordi man ikke forholder sig til den faglige virkelighed, der er på faglige område man kører projektet på.

Hvis vi ser på IC4 toget.. så var det en politisk og embedsmands beslutning at ændre et projekt fra elektriske tog til diesel tog, med en leverandør der var ekspert i at lave elektriske .. ikke diesel tog.

Hvis vi ser på Sundhedsplatformen.... hvis vi ser på... [INSERT FAVORITE FAILED PUBLIC IT PROJECT].

Så ja.. Og det er synd.. for vi har haft en tradition i Danmark, at det var godt Håndværk, købmandskab og videnskab. Der skabte væksten og værdien.

Hvis du ser på de største virksomheder (og formuer for den sags skyld) så er langt de fleste netop skabt af gode håndværkere, Købmænd og folk med naturvidenskabelig baggrund.

// Jesper

Jesper Frimann
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017