Hver fjerde vil ikke bruge NemID til offentlige tjenester

NemID skulle få massiv udbredelse ved at koble login til netbank og offentlige hjemmesider. Men hver fjerde dansker fravælger koblingen og adgangen til digital selvbetjening.

Alle netbank-kunder i Danmark vil i løbet af efteråret få NemID som login. Og dermed også en sikker, digital nøgle til de tjenester, det offentlige tilbyder på nettet.

Sådan var planen i hvert fald, men i praksis vælger omkring hver fjerde dansker den såkaldte OCES-del af NemID fra, som er afløseren for den gamle digitale signatur. Det skriver Politiken.

Den udvikling bekymrer Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan, fordi en vid udbredelse af NemID med OCES-delen tilknyttet er en afgørende forudsætning for at få flere til at bruge selvbetjening som for eksempel på skat.dk eller borger.dk.

»Når vi bruger skattekroner på NemID, så er det jo fordi, at det skal hjælpe med digitaliseringen af det offentlige. Men når hver fjerde netbankkunde siger nej til det offentlige, så peger det på, at ministerens oplysningsindsats har været for dårlig,« siger it-ordføreren til Politiken.

Når netbank-kunderne skal igennem NemID-registreringen, kan de undervejs takke nej til OCES-delen og får dermed ikke adgang til offentlige tjenester med NemID. Helt præcist har 24 procent indtil videre sagt nej tak, har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen svaret på et spørgsmål fra Yildiz Akdogan.

Rent teknisk er NemID to løsninger med én fælles brugergrænseflade. Brugerne kan dermed ikke mærke forskel på, om de bruger NemID til netbank eller NemID OCES, men under motorhjelmen kører de to login-løsninger helt isoleret.

I alt har 555.870 danskere fået NemID gennem deres bank, og heraf har 133.638 sagt nej til koblingen med OCES, der står for Offentlige Certifikater til Elektronisk Service.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Schumacher

Den kære it ordfører er helt galt på den når han angriber "ministerens oplysningsindsats". For det er ikke reklamen for NemID der halter

Der er noget galt med løsningen. Jeg har NemID fordi jeg er tvunget til det gennem min netbank. Men så længe jeg har et valg vil jeg da aldrig benytte et system hvor jeg ikke selv har kontrol over min private key til OCES. De må da ha spist søm.

Når nogen spørger mig råder jeg dem for øvrigt på det kraftigste til for så vidt muligt at undgå NemID.

  • 0
  • 0
#4 Jens Schumacher

Forresten. Ikke for at rode rundt i en gammel debat. Men under lanceringen af NemID mener jeg der her inde var en masse debat om overholdelse af "Lov om elektroniske signaturer" og nemID's svar var noget i stil med at NemID ikke er en rigtig elektronisk signatur så de vil skide på om de overholder loven for det er de slet ikke forpligtet til. (eller noget i den stil)

Men på deres hjemmeside står der jo at de overholder Lov om elektronisk signatur. https://www.nemid.nu/offentlige_myndigheder/jura/lov_om_elektronisk_sign... Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan skrive det samtidig med at de åbenlyst ikke overholder den????? (Det burde være en lov om at lyve om hvilke love man overholder :-) )

Argumentet for at de ikke overholder loven er den gammelt kendte § 3.2 c "skabes med midler, som kun underskriveren har kontrol over" Hvilket jo åbenlyst ikke overholdes når det er NemID der sidder med deres fede mås på den private key der bruges til underskriften.

  • 0
  • 0
#5 Jens Schumacher

"Har jeg forstået det rigtigt, at hvis man fravælger OCES, så kan man ikke misbruge ens NemID til at sælge ens hus, ændre skatteforhold osv?"

Jeg er faktisk i tvivl. Jeg mener at have læst et sted at man senere kan aktivere OCES delen af NemID. Men jeg kan ikke finde noget info om det så det må i ikke hænge mig op på.

  • 0
  • 0
#7 Michael Nielsen

Forskellen er nem..

Sydbank løsningen er det begrænset til at sydbanks leverandør af javaappletten kan læse din disk.

Med NemID har staten - igennem DanID - adgang til samtlige borgers harddiske uden at borgerne kan nemt beskytte sig mod det, eller behøver bliver informeret om det, de kan bare gøre det når du en gang har sagt de må.

Hvis Sydbank ville læse harddiske, er det kun deres kunder de kan genere. Det er mindre interesse at overvåge et lille segment af borgere, men meget interessandt at kunne gøre det for samtlige borgere i landet, dette vil friste politikere, og magthavere over evne.

Så forskelle ligge i omfanget.

  • 0
  • 0
#8 Carsten Pedersen

...at 25% af borgerne bare ikke har fundet anledning til at bruge OCES delen endnu?

Jeg slog det også fra, da jeg fik tilbuddet. Dels fordi jeg fik at vide at jeg altid kan slå det til. Dels fordi jeg ikke lige stod og skulle bruge det. Og jeg har ikke haft brug for det endnu.

Mon ikke resten kommer med, når vi kommer til den anden side af nytår og alle gerne vil checke deres selvangivelser?

  • 0
  • 0
#9 Henrik Pedersen

Hvis deres "sikrede server, som står bag en firewall" (forsikrede en supporter mig om) skulle blive hacket, så nytter det jo intet at du har to forskellige NemID'er...

Sikrede server, jeg griner stadig over den når jeg ser en NemID reklame... Tænk bare på fx Google og deres hackerangreb!

  • 0
  • 0
#11 Deleted User

Forsvinder den digitale signatur med indførelsen af NemID ? Checker man nyheder under digital-signatur siden står der næsten mest om NemID - men intet om at den digital signatur forsvinder.

Jeg har ikke selv modtaget min NemID endnu - men hvorfor fungere det ikke til Smartphones - kører det ikke "bare" i en browser ?

Jørn

  • 0
  • 0
#14 Michael Rasmussen

Forsvinder den digitale signatur med indførelsen af NemID ?

Så længe din digitale signatur er gyldig, kan du anvende den på alle offentlige steder. Hvorledes det så forholder sig med at forlænge gyldigheden, kan man kun gisne om. Et fingerpeg er dog, at DanID behændigt for mindre end en måned siden har fjernet linket til fornyelse af den digitale signatur fra deres hjemmeside.

  • 0
  • 0
#15 Jens Schumacher

"Forsvinder den digitale signatur med indførelsen af NemID ? Checker man nyheder under digital-signatur siden står der næsten mest om NemID - men intet om at den digital signatur forsvinder." Digital signatur er død. Der bliver ikke udstedt nye.

"Jeg har ikke selv modtaget min NemID endnu - men hvorfor fungere det ikke til Smartphones - kører det ikke "bare" i en browser ?" NemID kører ikke bare i en browser. Den kører i et signeret java applet (som forresten har læse adgang til hele din pc) Det fungere ikke bare sådan lige på en mobil. Skal det fungere på mobilen skal NemID lave en løsning til mobiler.

  • 0
  • 0
#16 Jesper Lund

Jens Schumacher skrev:

"Har jeg forstået det rigtigt, at hvis man fravælger OCES, så kan man ikke misbruge ens NemID til at sælge ens hus, ændre skatteforhold osv?"

Jeg er faktisk i tvivl. Jeg mener at have læst et sted at man senere kan aktivere OCES delen af NemID. Men jeg kan ikke finde noget info om det så det må i ikke hænge mig op på.

Det er desværre ret nemt at lave en kun-netbank-NemID om til en NemID med OCES. Du skal blot logge på selvbetjeningspanelet hos nemid.nu (jeg gjorde dette for at deaktivere CPR nummer som brugernavn).

Hvis du logger på nemid.nu med en NemID uden OCES, bliver du præsenteret for to muligheder "aktiver OCES" eller "brug netbank login" for at komme videre. Her skal man huske at vælge netbank knappen (meget forvirrende label da nemid.nu ikke er en netbank..), ellers klapper OCES fælden og staten ejer dit liv.

Der er så vidt jeg ved ingen permanent blokering af OCES, og generelt har ITST og DanID lavet temmelig mange forhindringer for dem som bare vil bruge NemID til netbank. At hver fjerde alligevel har haft modet til at sige nej til OCES er imponerende flot!!

Lad os håbe at de flotte tal holder, for så må det give stof til eftertanke hos politikerne.

  • 0
  • 0
#17 Henrik Pedersen

Håber de vil lave en "mobil-website" på fx mlogin.nemid.nu eller sådan... Det optimale ville jo være at få skidtet væk, men HVIS vi en dag skulle tvinges til at bruge det ville det være rart med noget der bare var HTML form over SSL basseret, for så kunne vi bare tage et smut ind på den adresse fra vores computere...

  • 0
  • 0
#18 Jesper Lund

Jeg slog det også fra, da jeg fik tilbuddet. Dels fordi jeg fik at vide at jeg altid kan slå det til. Dels fordi jeg ikke lige stod og skulle bruge det. Og jeg har ikke haft brug for det endnu.

Mon ikke resten kommer med, når vi kommer til den anden side af nytår og alle gerne vil checke deres selvangivelser?

I forhold til selvangivelsen er der ingen hast. Den gode gamle TastSelv kode vil også virke næste år, og hvis andelen på 25% med nej-til-OCES holder, kan det måske være at SKAT besinder sig og beholder TastSelv koden? Alternativet kunne jo være at de fremover fik en masse selvangivelser per brev, og når borgerne ikke længere vil lege tasteabe for SKAT, bliver det bare dyrere. Money talks, sikkert også hos SKAT.

Jeg vil ikke under nogen omstændigheder lade mig tyrannisere af staten til at vælge OCES. Hvis SKAT fjerner TastSelv koden får de papirselvangivelser fremover (og hyppige små ændringer af min forskudsopgørelse, som de selv må indtaste).

Hvad de 25% dækker over kan kun tiden vise (jeg påstår ikke at jeg er repræsentativ i den henseende), men hvis fravalget er udtryk for en skepsis og utryghed ved "digital signatur" projektet og dets åbenlyse mangel på sikkerhed, så håber jeg at borgerne holder fast i denne skepsis, og ikke lader sig tyrannisere af staten.

Der er ført en massiv indoktrineringskampagne fra staten hele foråret/sommeren med "nu skal vi alle have digital signatur blah blah blah", mens det, som der i virkeligheden var tale om, var at vi skulle have et nyt netbank login hvor der var mulighed for at tilvælge en "digital signatur" (som ikke er en digital signatur i lovens forstand).

  • 0
  • 0
#20 Anders Larsson

Med de seneste forslag om at Skat skal have adgang til at spejle virksomheders diske - så minder det mig om debatten om Java Applet'ens uhindrede adgang til harddisken.

NemID har jo "engang" sagt at de ikke vil udnytte dette til uberettiget adgang til ens disk indhold - men er det bare mig der er lidt paranoid når denne jave applet sammenholdes med Skats våde drømme.

Når først man vil til at spejle virksomheders diske - så er næste naturlige trin - naturligvis for at sikre mod børne pornografi - at man ligesom med DNS filtret, indfører scanning af alle brugeres disk. Naturligvis for vores egen og børnenes sikkerhed.

Naaa .... det er sikkert kun mine paranoide konspirations tanker.

  • 0
  • 0
#21 Axel Hammerschmidt

... at DanID behændigt for mindre end en måned siden har fjernet linket til fornyelse af den digitale signatur fra deres hjemmeside.

Det er bare flyttet til

http://www.danid.dk/legacybestilling

Men iøvrigt, så har Nemid nu øjensynlig fået lidt gang i deres "sikker e-mail" løsning.

http://www.nemid.nu

  • og skriv: sikker e-mail, oppe i søgefeltet øverst til højre.

Men som andre her skriver, så kan du fravælge Nemid med OCES og fortsætte som hidtil med dit nuværende certifikat - nok kun indtil det udløber.

Så begynder det sjove...

  • 0
  • 0
#22 Axel Hammerschmidt

... mens det, som der i virkeligheden var tale om, var at vi skulle have et nyt netbank login hvor der var mulighed for at tilvælge en "digital signatur" (som ikke er en digital signatur i lovens forstand).

Nemid har nu lagt lidt mer' info om deres OCES softwareløsning (digital signatur/sikker e-mail) på deres hjemmeside.

Gå ind på

http://wwwnemid.nu

  • og skriv: sikker e-mail, oppe i søgefeltet øverst til højre.
  • 0
  • 0
#26 Peter Warholm

jeg vil tro det er flere end de nævndt 24% jeg var ikke opmerksom på at jeg kunne vælge denne 'mulighed' fra. Jeg har bare vedtaget i min stille sind at ikke brug NemID til andet end banken, hvad jeg kan tilsyneladende ikke slip for.

Kan jeg 'gå tilbage' og vælkhe den fra nu? :-)

  • 0
  • 0
#28 Jacob Larsen

Hvor har du fundet den information henne?

Jeg spurgte i Jyske Bank på vegne af min kone (daværende kæreste), som jeg havde med hjemme på besøg engang (kort visumfrit ophold). Der var beskeden at de ikke måtte oprette konti for folk uden dansk CPR nummer. Det skulle være kommet fra en af terrorpakkerne.

  • 0
  • 0
#30 Axel Hammerschmidt

Det er bare flyttet til ...

Det siger sig selv, at indtil Nemid er fuldt udrullet, så skal man kunne forny sit "gamle" OCES certifikat. F.eks når ens OCES certifikat udløber inden man får oprettet Nemid med det "nye" OCES certifikat.

I øvrigt ligner det "nye" OCES certifikat meget det "gamle" når man ser på hvordan det installeres i Outlook Express:

http://www.nemid.nu

  • søg med: sikker e-mail.

Det bliver spændende at se om det "nye" certifikat osse kan konverteres til en .pkcs12 fil, så det kan lægges ind i Mac OS X Keychain.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere