Hver fjerde svenske internetforbindelse er på mindst 100 megabit/s

Der er fut på internettet i Sverige, hvor 28 procent af internetforbindelser har en download-hastighed på mindst 100 megabit pr. sekund. I Danmark er det samme tal 1,3 procent.

Er du glad for fart og tempo på internettet, skal du måske overveje at skifte nationalitet. I nabolandet Sverige er der nemlig langt flere, der kan få og har valgt en lynhurtig internetforbindelse på 100 megabit pr. sekund eller over. Det viser Sveriges officielle telestatistik fra Post- og Telestyrelsen.

Ud af knap tre millioner faste internetforbindelser i Sverige bliver 1,1 millioner af dem leveret via fiber eller fiber-LAN, altså hvor ét fiberkabel bliver delt af flere via et lokalnetværk. Resultatet er, at 28 procent af svenskernes bredbåndsforbindelser har en downloadhastighed på mindst 100 megabit pr. sekund, opgjort i juni 2013.

Den tilsvarende danske telestatistik afslører, at andelen af danske internetforbindelser med den hastighed ved seneste opgørelse kun er på 1,3 procent.

Men en ting er download. Den store forskel mellem internet via kobber og fiber er upload-hastighederne, så derfor er hurtig upload også mere udbredt i Sverige. Hver tredje svenske netforbindelse kan uploade med mindst 10 megabit pr. sekund, hvor det i Danmark er knap 19 procent.

Læs også: Ny dansk telestatistik: Brugen af mobildata fordoblet på et år

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (43)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian P. Broe Petersen

Findes der nogen tjenester, hvor man har brug for det? Jeg har selv en 40/40Mbit fiber, og jeg kan streame HD flere gange samtidig uden problemer. Fra ca. nu tilbyder fiberselskabet også 150/150, og som nørd trækker det da selvfølgelig. Men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til. Så jeg tror jeg beholder de 200kr/md ekstra og køber elektronikdele på ebay i stedet.

  • 5
  • 14
Christian Nobel

Som debatteret til hudløshed, så drejer det sig ikke kun om hastighed, men også om kvalitet - og i det spil er fiber alle andre forbindelsestyper overlegen, hastighed er så en sidegevinst.

Desværre er der mange fiberselskaber der falder for marketingsvrøvlet om hastighed, i steder for de fokuserer mere på at fremhæve deres kvalitet.

  • 25
  • 1
Peter Mortensen

Hej Baldur,

Kan I ikke opdaterer jeres hjemmeside, således den ikke bruger model-billeder taget fra andre steder på nettet.

F.eks. dette som genbruges ca. 1000 gange andre steder på nettet.

Det er total frustrerende når man støde på de samme billeder rundt omkring på nettet, og - desværre - med til at give et negativt indtryk af hjemmesiden.

  • 3
  • 0
søren andersen

Hvorfor er der stadigvæk betalt medarbejderbredbånd?

Det hører til en tid, hvor få havde bredbånd, og det var nødvendigt for nøglepersoner at kunne arbejde hjemmefra. Nu er det med til at fastholde de stores (TDC's og f.eks. Telenors) monopollignende tilstand på kobbernettet, fordi de kan strikke et godt tilbud sammen til f.eks. staten.

Indfør i stedet et bredbåndsfradrag, så man selv kan vælge, hvilken udbyder jeg ønsker at bruge hjemme, og ikke den udbyder som staten eller arbejdspladsen har valgt.

ROLIG!! Jeg ønsker ikke at afskaffe "hjemmearbejdspladsen", men der er efterhånden en anden virkelighed. De fleste har adgang til en eller anden form for bredbånd, og bruger det mindst ligeså meget privat som erhvervsmæssigt. Så hvorfor have en bestemt type bredbånd betalt?

Jeg plæderer for, at HVIS der skal være "statsstøtte" til bredbånd, og staten ønsker at udbrede bredbånd, så afskaf betalt medarbejderbredbånd og indfør et bredbåndsfradrag, hvor den ansatte får et fradrag på skattebilletten til at tilkøbe sig bredbånd (hvis man ikke har det) eller evt. tilkøbe sig ekstra kapacitet (hvis det er nødvendigt i forhold til arbejdet).

Så kan den ansatte SELV vælge udbydere i forhold til egne muligheder, det være sig kobber, coax eller fiber (og "by air"). Der kunne måske endda laves en form for "prækvalifikation" af udbydere, i forhold til minimumhastighed, max pris pr. mbit og lignende for at fradraget kan gives hos en bestemt udbyder.

Nogle vil hævde det er vigtigt at hardwaren er i orden, men det tror jeg ikke gælder mere (måske med ganske få undtagelser). Vi bruger bredbånd til arbejdet overalt, hvor vi kommer frem. Lufthavne, andre virksomeheder og institutioner mm., og ekstra sikkerhed kan tilkobles via diverse features. IT support kan også tilgås uafhængigt af bredbåndslinjen, via diverser softwareløsninger.

Effekten ville være, at jeg i højere grad fravalgte TDC's kobber (10/1 mbit) via staten, og istedet SELV valgte enten YouSees Coax (f.eks. 15/15 mbit) eller Waoo's fiber (50/50 mbit). Andre vil måske stadigvæk have kobberledningen som eneste mulighed, eller de ville vælge "trådløst" bredbånd, som de tilmed ville kunne tage med sig.

Og miljømæssigt ville det have den effekt, at vi slap for "hardwareopdateringer", når en udbudsrunde har fundet en "ny" vinder, og der skal skiftes modem mm. Hardware, der sjældent leveres tilbage (for udbyderen ønsker det ikke som erhvervsaffald). Istedet ligger det og fylder, eller værre ryger i skraldespanden ved næste oprydning.

Håber det snart kan lade sig gøre så bredbånd bliver mere bredt ud, og at muligheden bliver en del af 2014 analysen af bredbånd.

  • 5
  • 1
Martin Nielsen

Hvis staten ville gøre noget effektivt, kunne de fjerne momsen på internetforbindelser der er over 30/30 Mbit samt oprettelsen på disse. Momsfritagelsen skal kun være i en periode, eks. frem til 2020. Herefter vil prisen stige 25%, når momsen pålægges igen.

Det største problem er er at det koster kassen at få lagt fiber til sin adresse. Kunne vi bringe den udgift ned med 25% vil det kunne sætte skub i udbygningen af fiber i Danmark. Derudover vil jeg gætte på at den nedsatte pris på pakkerne også kunne være attraktivt for mange.

  • 1
  • 5
Morten Jensen
  • 5
  • 0
Morten Rasmussen

Det er vel blot et spørgsmål om at man gør noget ved det de facto monopol som TDC har i hovedstadsområdet, hvor private i praksis er afskåret fra at få fiberforbindelse, men tvinges til at bruge en af TDCs forældede forbindelser fra forrige årtusinde :-(

  • 3
  • 0
Ivo Santos

Alternativt kunne regeringen gentage deres digital tv fidesse, eller hvad man nu skal kalde det, og indføre en lov at efter en given dato så er det ikke tilladt at udbyde internet via kobber kabler.

  • 2
  • 0
Johan Cardel

Det er meget pudsigt ifht. den artikel om nianet (som jeg selv har haft som en anbefalelsesværdig leverandør), så der er nogen der har øjnende op. Måske når lokal politikerne ser fordelene ved fiber på deres arbejde, kan det være at de, når de om ca 10-15 år kommer i folketinget, vil gøre en insats for at brede det ud til alle i vores supermoderne samfund ;)

http://www.version2.dk/artikel/nianet-kaprer-kommunernes-internet-55002

  • 0
  • 1
Lars F. Jensen

... men også om kvalitet - og i det spil er fiber alle andre forbindelsestyper overlegen...

Det er ikke i almindelighed rigtigt. Internet via youSee/Stofa er da ultra stabilt, hvis det er installeret korrekt. Her er der allerede nu teknisk mulighed for at komme afgørende over 100/20 Mbit/s.
Jeg har både youSee til fjensyn og xDSL, så det ville kun være at bestille fx 100/20 hos youSee.
Min xDSL er imidlertid helt stabil - og det gælder hovedparten af de xDSL forbindelser, der som min er indefor 400-600 m fra fordeler/central og mange steder op til 1000m.
Jeg forventer desuden indefor 6-12 mdr. at kunne få meget hurtigt VDSL2 med vectoring (i 50-100 Mbit/s klassen).

Men jeg vil ikke betale mere end jeg gør, fordi min nuværende forbindelse helt dækker mine behov. Så jeg kan ikke forestille mig at bestille en højere hastighed.

Jeg har endnu ikke hørt om en samfundsnyttig* anvendelse, der ikke let kan afvikles over 20/3 og højest 30/5 Mbit.

Lars :)

  • Samfundsnyttig ~ din brug direkte gavner mig og alle andre end dig selv og dine.
  • 0
  • 6
Lars F. Jensen

Det er da meningsløst at sammenligne eksisterende markedsførte xDSL hastigheder, når radikalt hurtigere VDSL2 løsninger med vectoring netop nu begynder at rulles ud.

Det er også meningsløst, at sammenblande det rene kommercielle forhold, at fx youSee pt kun sælger coax-internet sammen med kabel-tv. Det er jo et rent 'peanuts' prisspørgsmål - vigtigt for den enkelte private - men aldeles ligegyldigt set i et samfundsperspektiv.

Endelig er det uden mening at sammenligne den hastighed folk faktisk har købt. Teknisk set er det den højeste hastighed, som de eksisterende kabler/fibre kan levere - pålideligt - nu og om fx 12, 24 og 36 mdr, der er relevant.

Alt andet måler jo mere min og andre kunders behov og måske især vores nærighed.

Lars :)

  • 0
  • 3
Anonym

Jeg har endnu ikke hørt om en samfundsnyttig* anvendelse, der ikke let kan afvikles over 20/3 og højest 30/5 Mbit.

En grusvej tjener vel til en vis grænse det samme formål som en 3-4 sporet motorvej - det tager bare lidt længere tid men man kommer frem (på et eller andet tidspunkt). Det er dog nok de fleste pendlere mellem Århus og København der ville være tilfredse med den "båndbredde"

Der er masser af grunde til at udbygge et fibernet - smartgrid er et af de mere "skjulte" anvendelsesområder hvor fiber er yderst anvendeligt. Og hvis der skal føres en masse fiber ud for at have et effektivt forsyningsnet, så er det da dumt ikke at tilbyde det til private der er i området, og så ellers også få de private hjem koblet på smartgriddet.

Til mere private formål er høj upload yderst brugbart til hjemmearbejde. Jeg arbejder ofte hjemmefra og flytter rundt på relativt store filer mellem min adresse og arbejdet, og der ville jeg godt nok være ked af at sidde med 3 eller 5 Mbit i upload.

  • 6
  • 1
John Strand

Hvis staten ville gøre noget effektivt, kunne de fjerne momsen på internetforbindelser der er over 30/30 Mbit samt oprettelsen på disse. Momsfritagelsen skal kun være i en periode, eks. frem til 2020. Herefter vil prisen stige 25%, når momsen pålægges igen

Jeg syntes at du skal komme med det forslag til Bjarne og Johanne nu hvor de sidder og laver finansloven. I praksis så vil det betyde at staten går glip af op i mod et par milliarder kroner som de så må spare et andet sted.

Fortæl lige hvor det er staten skal skære: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/11/26/070753.htm og finde de penge, er ret sikker på at regeringen gerne vil have nogle spareforslag lige nu således at de kan gøre både dig og Johanne glade.

  • 2
  • 3
Anonym

Jeg syntes at du skal komme med det forslag til Bjarne og Johanne nu hvor de sidder og laver finansloven. I praksis så vil det betyde at staten går glip af op i mod et par milliarder kroner som de så må spare et andet sted.

Men John i din verden ville det jo alligevel ikke betyde noget - du er jo af holdningen at folk ikke ønsker fiber overhovedet, så jeg kan ikke se at staten taber én øre i din optik.

  • 4
  • 2
John Strand

Men John i din verden ville det jo alligevel ikke betyde noget - du er jo af holdningen at folk ikke ønsker fiber overhovedet, så jeg kan ikke se at staten taber én øre i din optik

Kære Peter

Jeg kan konstatere at 3 ud af 4 der bliver tilbudt fiber ikke køber det - kan også konstatere at en meget lille del af dem der bliver tilbudt højhastighedsbredbånd via kabel TV ikke køber det.

Når det er sagt så kan du da ikke benægte at en momsfritagelse på bredbånd vil koste statskassen kassen og at de penge skal findes et eller andet sted (spares væk) - der er en årsag til at enhedslisten og regeringen ikke kan blive enige om en finanslov.

Vil du have at regeringen skal øge underskuddet, hvad med at smutte ind forbi Christiansborg og fortæl dem at de er nogle tosser der slet ikke har set lyst og at de har et underligt syn på samfundsøkonomien.

2 milliarder er nemt at finde, det er bare at skære yderligere i den statslige SU alternativt tage fra de gamle eller de syge.

Hilsen

John Strand

  • 1
  • 5
Christian Nobel

Vi kan se at John Strand er tilbage med sin sædvanlige seriøse debatstil.

Jeg kan konstatere at 3 ud af 4 der bliver tilbudt fiber ikke køber det - kan også konstatere at en meget lille del af dem der bliver tilbudt højhastighedsbredbånd via kabel TV ikke køber det.

Prøv nu at putte pickup'en ned i en anden rille.

Det er jo helt til grin at du sætter det op på den måde - der er mange andre langtidsinvesteringer som der heller ikke er kunder til fra dag 1, men det er ikke ensbetydende med kunderne ikke kommer over tid.

Det er alt, alt for primitivt at stille det op på den måde.

Når det er sagt så kan du da ikke benægte at en momsfritagelse på bredbånd vil koste statskassen kassen og at de penge skal findes et eller andet sted (spares væk) - der er en årsag til at enhedslisten og regeringen ikke kan blive enige om en finanslov.

Kunne du ikke for en gang skyld bare argumentere sagligt og glemme dit sædvanlige ordskvalder?
For hvis du argumenterer sagligt, så ville det hjælpe meget, thi lige præcis omkring det at begynde at tale om at fjerne momsen vil man komme ud på et skråplan som kunne danne præcedens for at alle mulige andre også ville begynde at kræve fjernelse af moms.

Så fjernelse af moms er ikke vejen frem, så lad os lukke det aspekt her og fortsætte med at forholde os til at svenskerne har en langt bedre fiberdækning end danskerne.

Vil du have at regeringen skal øge underskuddet, hvad med at smutte ind forbi Christiansborg og fortæl dem at de er nogle tosser der slet ikke har set lyst og at de har et underligt syn på samfundsøkonomien.

John prøv nu at være seriøs i stedet for dine sædvanlige perfiditeter.

2 milliarder er nemt at finde, det er bare at skære yderligere i den statslige SU alternativt tage fra de gamle eller de syge.

Ja eller nassere der får penge for at lave såkaldte Ph.D projekter som ingen samfundsværdi har.

  • 2
  • 1
Claus Jepsen

"640 k ought to be enough for anybody"

Grunden til at jeg ikke flytter mine store 100mb Photoshop filer til Cloud kunne måske være at jeg maks kan få 2mbit upload? Det er jo tankevækkende at Flickr!, SmugMug m.fl. tilbyder 1TB og mere plads, når vi i Danmark synes det er helt illusorisk.

Hvis ikke vi har rimelige upload hastigheder vil vi aldrig udnytte - eller værre - udvikle løsninger der udnytter disse. Dermed bliver vi igen aftager af højtudviklede landes løsninger (som fx Kina, Sverige og USA) når vi en gang når op på rimelige hastigheder.

  • 6
  • 1
John Strand

Kære Christian

Jeg formoder at du hverken læseraviser, ser Tv eller høre nyheder i radioen.

Det jeg forholder mig til er at hvis staten skal lave en momsfritagelse på små 2 milliarder kroner så skal pengene med det politiske flertal der er lige nu findes et andet sted.

Dine personangreb kan jeg kun smile af, har du nogen siden overvejet hvorfor det politiske system ikke lytter til folk som dig - i modsætning til dig så er jeg en mand der kommer med konstruktive forslag som kan gennemføres inden for de politiske rammer og det er det der er sket på en lang række områder.

Jeg kan godt forstå at du er indebrændt, der er ingen af dem der bestemmer i vort samfund der lytter til dig og dine drømme - det skyldes nok at du og dine venner ikke har et realistisk syn på hvordan verden ser ud og hvilken retning den bevæger sig.

Skal vi ikke blive enige om at den dag bredbånd bliver momsfritaget er den dag hvor du får et realistisk syn på verden omkring dig, imens kan du side der bag din computer og være lidt indebrændt.

Når det er sagt så er det ikke sådan at 25% af svenskerne har fiberdækning- hvis du havde læst den svenske statestik og hvis Version 2 havde læst den i stedet for at lytte til Dansk Energis vrøvl så vil du vide at 25% af svenskerne har fiber og Lan adgang.

Hilsen

John Strand

  • 1
  • 7
Christian Nobel

Jeg formoder at du hverken læseraviser, ser Tv eller høre nyheder i radioen.

Formod du bare - generelt er det at gætte forkert jo din metier.

Det jeg forholder mig til er at hvis staten skal lave en momsfritagelse på små 2 milliarder kroner så skal pengene med det politiske flertal der er lige nu findes et andet sted.

Læste du overhovedet hvad jeg skrev?

Skrev jeg at der skal foretages momsfritagelse?

i modsætning til dig så er jeg en mand der kommer med konstruktive forslag som kan gennemføres inden for de politiske rammer og det er det der er sket på en lang række områder.

Kunne du så ikke være så venlig at liste dine "konstruktive forslag" op.
Det eneste du har præsteret til dato er at:

Udtale dig forkert om Apple
Udtale dig forkert om Nokia og MS
Udtale dig forkert om IP billing
Udtale dig forkert om hvordan Open Source og patenter fungerer
Udtale dig forkert om hvordan HTML fungerer
Udtale dig forkert om hvad XHTML er
Udtale dig forkert om Sydfyns Energiforsyning
Manipulere og fordreje for at sabotere fiberudrulning
True og intimidere journalister der siger dig imod
etc, etc, etc.

Jeg kan godt forstå at du er indebrændt, der er ingen af dem der bestemmer i vort samfund der lytter til dig og dine drømme - det skyldes nok at du og dine venner ikke har et realistisk syn på hvordan verden ser ud og hvilken retning den bevæger sig.

Nu lever du jo i en parallel verden, så hvilken retning din verden udvikler sig er sådan set temmelig underordnet.

Skal vi ikke blive enige om at den dag bredbånd bliver momsfritaget er den dag hvor du får et realistisk syn på verden omkring dig, imens kan du side der bag din computer og være lidt indebrændt.

Hvor er du dog himmelråbende ...

Jeg har på intet tidspunkt været fortaler for momsfritagelse.

Gentager lige så John Strand måske (gentager måske) fatter det:

JOHN STRAND - JEG HAR PÅ INTET TIDSPUNKT ANBEFALET EN MOMSFRITAGELSE FOR FIBER!!!!

Når det er sagt så er det ikke sådan at 25% af svenskerne har fiberdækning- hvis du havde læst den svenske statestik og hvis Version 2 havde læst den i stedet for at lytte til Dansk Energis vrøvl så vil du vide at 25% af svenskerne har fiber og Lan adgang.

Klart alt hvad der ikke kommer væltende ud af John Strands mund fsva. fiber er vrøvl.

  • 3
  • 1
John Strand

Kære Christian

Kan se at du igen forsøger at afspore debatten med dine persongangreb - det er også tydeligt at du ikke læser hvad jeg skriver og hvis indlæg jeg svarede på, har på intet tidspunkt påstået at du anbefale momsfritagelse.

Når det er sagt lad os forholde os til Sverige, lad os forholde os til de fejl der er i artiklen og lad os se på om Sverige virkelig er så langt foran Danmark som nogle påstår - der er folk der mener at Sverige er det forjættede land når det kommer til fiber. Fakta er:

Hvis du læser den svenske statistik så vil du se at de i modsætning til den danske har valgt at slå fiber og Lan forbindelser sammen i enkategori. Det betyder at en del af de forbindelser artiklen kalder fiberforbindelser rent faktisk er LAN forbindelser – en teknologi som også bruges i stor grad i Danmark og hvis man skal vurdere de svenske tal bør man sammenligne æbler med æbler og ikke snyde på vægtskålen.

I Danmark er det sådan at Erhvervsstyrelsen oplyser kundeantallet fordelt på hver teknologi. I praksis så er der 2.262.000 private bredbånds forbindelser i Danmark og heraf er de 263.000 fiber og 140.000 er LAN, i praksis så betyder det at 17% af danskerne har ”fiber” ifølge den svenske definition. I Danmark er kabel TV mere udbredt end det er i Sverige og det betyder at kabel TV tager flere kunder i Danmark end det gør i Sverige.

Tager man så højde for at fiberselskaberne er rigtig dårlige til at tiltrække nye kunder så er Danmark ikke langt fra Sverige, Hvis man ønsker at gå mere ned i detaljen så kan man se på antallet af svenskere der har internet via kabel TV og se på det tal i forhold til Danmark. Det viser at bredbånd via kable TV udgør 28% af de danske bredbåndsopkoblinger på privatmarkedet. I Sverige er det tilsvarende tal er 19% - det vil sige at kabel TV i Danmark har 9% point flere internet kunder en svensk har.

I praksis så er det sådan at hvis du lægger de svenske tal sammen (fiber, Lan og kabel TV internet) og gør det samme i Danmark så er andelen af svenskere der køber bredbånd via de tre teknologier meget tæt på de danske.

Vi taler om 47% vs. 45% - Danskerne klare sig faktisk rigtig godt i forhold til Sverige.

Hilsen

John Strand

  • 1
  • 6
Mads Jeppesen

Når det er sagt så er det ikke sådan at 25% af svenskerne har fiberdækning- hvis du havde læst den svenske statestik og hvis Version 2 havde læst den i stedet for at lytte til Dansk Energis vrøvl så vil du vide at 25% af svenskerne har fiber og Lan adgang.


Det står i rapporten dækning via fiber og fiber-LAN. Jeg kan ikke se, at det ændrer noget. Nå jo, der er 1.103 mil. abonnementer ud af 3,081 mil. abonnementer, hvilket rent faktisk betyder at der er 35% fiberdækning og ikke 25%. Det er dog ikke alle disse, der er med 100 Mb-dækning. 100Mbit-dækning er der på 27% af alle fastnet-abonnementer. Det er da meget flot.

  • 6
  • 0
Mogens Ritsholm

Artiklen viser en stor forskel på Sverige og Danmark.

Spørgsmålet er hvorfor?

Vælger Sverige fiber, fordi de ikke har andre gode muligheder som i DK?

Næh.

Mobil er mindst lige så veludviklet som i Danmark i befolkede områder. Kabel-tv er faktisk bedre udviklet med bredbånd end i DK. Og Telia videreudvikler kobber med VDSL i samme omfang som TDC.

Er det massiv offentlig støtte i Sverige?

Næh.

Der langt mere offentligt engagemant fra Stat og kommuner, der ikke bare ser passivt på udviklingen. Og der er er også støttemuligheder og offentlige investeringer. Men det samlede økonomiske omfang af det offentliges engagement er faktisk beskedent svarende til få kilomter motorvej.

Er der mindre konkurrence i Sverige?

Næh.

Det ser ikke sådan ud, og svenske priser er da også generelt lavere.

Men hvad er det så?

Helt overordnet kan man konstatere, at klimaet i den svenske telesektor er anderledes.

De har ikke en tossedebat for og imod fiber, for og imod mobil, for og imod kabel-tv osv.

Alle forstår, at fiber er den langsigtede løsning. Alle forstår, at åbne net er en forudsætning for konkurrence og økonomisk grundlag for fiberinvesteringer. Men alle forstår også, at mobil har en blivende vigtig rolle, og at kobber og kabel-tv stadig vil spille en vigtig rolle i mange år.

Måske skyldes det, at Sverige ikke i samme grad som DK har kastet sig hovedløst ud i vanvittige investeringer.

I Danmark fik vi jo mobilfeber. Jeg har ikke set nogle samlede opgørelser. Men skønsmæssigt er der i DK investeret 60 mia. kr. i mobilnet siden 1991. Og op mod halvdelen har måttet afskrives i røde regnskaber.

I Sverige er der heller ikke enkeltselskaber, der som elselskaberne i Danmark har søgt at sætte sig på fiber under modstand fra øvrige aktører. Tendensen var der måske med bredbandsbolaget, men de stak ikke vedblivende ud fra den samlede sektoropfattelse efter IT-boblen brast.

Så jeg tror simpelthen, at den svenske telesektor udvikler sig mere harmonisk på et organisk grundlag, fordi de ikke har så mange lig i lasten og al den mudderkastning, som præger den danske sektor.

Og så har de bedre forstået statens medansvar for sektorens udvikling og behovet for statens nænsomme hånd til at undgå et dansk gedemarked.

  • 9
  • 0
Christian Nobel

Udover at du sikkert mangler at gange tallene med 1.000, så kunne jeg da godt tænke mig at høre hvor du har de tal fra?

Tjae statistikken siger jo ligesom følgende:

Internetabonnemang (tusen) 10726
Fordelt som følger:

Abonnemang på uppringd anslutning 101

Abonnemang på fast bredbandsanslutning 3081
Fordelt således:
via kabel-tv 580
via fiber och fiber-LAN 1103
via xDSL 1384

Abonnemang på mobil bredbandsanslutning 7545
Fordelt således:
via mobilt bredband som fristående tjänst 2144
via mobilt bredband som tilläggstjänst 5400


Mao. ud af 3081 faste forbindelser er de 1103 (35,8%) fiber - et tal der så iøvrigt er steget 16% siden sidste år.

  • 1
  • 0
Jan Lunddal Larsen

Download regnearket, se på faneblad 17, se på antallet af private forbindelser (kolonne AC-41)og fratræk de mobile forbindelser (kolonne AC-52) så når du frem til de tal jeg har skrevet og de er naturligvis i 1.000.

Måske du skulle skifte batterier i lommeregneren så.

C41 = 8.246
C52 = 5.273

8.246 - 5.273 = 2.973

Ud af dem er 1.075 fiber / fiber-LAN, så på privatområdet er 36,16% fiber / fiber-LAN.

  • 3
  • 0
Jesper Kildebogaard

Når det er sagt lad os forholde os til Sverige, lad os forholde os til de fejl der er i artiklen og lad os se på om Sverige virkelig er så langt foran Danmark som nogle påstår - der er folk der mener at Sverige er det forjættede land når det kommer til fiber.

Lige for en god ordens skyld: Jeg fik en henvendelse fra John Strand, som påpegede at fiberforbindelser i den svenske statistik også dækker over LAN, som svenskerne kalder fiber-LAN.

Jeg tilføjede derfor kl. 10.47 den kursiverede del af denne sætning til artiklen:

"Ud af knap tre millioner faste internetforbindelser i Sverige bliver 1,1 millioner af dem leveret via fiber eller fiber-LAN, altså hvor ét fiberkabel bliver delt af flere via et lokalnetværk."

Vh.

Jesper, Version2

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Download regnearket, se på faneblad 17, se på antallet af private forbindelser (kolonne AC-41)og fratræk de mobile forbindelser (kolonne AC-52) så når du frem til de tal jeg har skrevet og de er naturligvis i 1.000.

Javel ja.

41 Internetabonnemang -  privat        8.246  
42 Uppringd anslutning                    75  
43 PSTN [2] (Modem upp till 56 kbps)      74  
44 ISDN [3]                                1  
45 Fast bredband                       2.898  
46 xDSL [4]                            1.240  
47 Kabel-tv                              579  
48 Fast radio                              2  
49 Satellit                                0,0  
50 Fiber och fiber-LAN [6]             1.075  
51 Övrig bredbandsanslutning               1  
52 Mobil bredbandsanslutning [5]       5.273  
53 varav som fristående tjänst [7]     1.458  
54 varav som tilläggstjänst [8]        3.815
  • 1
  • 0
Christian Nobel

"Ud af knap tre millioner faste internetforbindelser i Sverige bliver 1,1 millioner af dem leveret via fiber eller fiber-LAN, altså hvor ét fiberkabel bliver delt af flere via et lokalnetværk."

Hvilket så udelukkende har betydning for de sidste op til 100m, som typisk vil være Cat5/6.

Det kan på ingen måde sammenlignes med xDSL, hvorfor det (FIber-LAN) i praksis kan sidestilles med fiber.

Endvidere er opgørelsen lavet som et fiberabonnement - at det så deles internt med måske mange brugere er irrelevant set i forhold til den samlede opgørelse.
Vi begynder jo heller ikke at splitte xDSL forbindelser op i hvor mange klienter der er tilsluttet via WiFi eller PDS.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Endvidere er opgørelsen lavet som et fiberabonnement

Eller rettere - selv om der så er individuel afregning per Cat 5/6 bruger, så er det stadigvæk at sidestille med en fiberforbindelse - om hullet i væggen så rent fysisk er fiber eller Cat 5/6 er ret underordnet.

Og det kan på ingen måde sidestilles med fremskudte Dslam og inferiørt kobber på de sidste 2-500 meter.

  • 0
  • 1
Anonym

Hmmm.. "Jamen ingen vil have fiber..." var holdningen fra TDC på et tidspunkt.
Lad os kigge lidt på mit sidste "tilbud" fra TDC :
Tilslutning : 15.000 kr, 3.000 kr / m gravearbejde = 615.000 kr for at blive sluttet til fibernettet.. Det ville jeg ikke.. Nå ja, og så 2.500 kr / md for at beholde linien..
TDC's konklusion : "Kunden er tilfreds med sin nuværende forbindelse og har ikke ytret ønske om højere hastighed endsige fiber".

Prisen for en fiber ligger jo også en hel del højere, end de fleste har lyst til at betale for, hvilket nok også afskrækker en del forbrugere..

  • 5
  • 1
Morten Rasmussen

Men det nytte jo ikke når TDC sidder hårdt på markedet og malker det. Jeg bor på Frederiksberg og kan ikke få fiber, kan ikke få kobber til mere end 20/2 (hvilket i praksis hos TDC er 7-8) jeg har Yousee tv og vil forsøge med Webspeed, man for det første kæmper jeg med at få tv signal i en kvalitet så jeg kan få alle kanaler og dels så forventer jeg ikke at kunne få meget bedre hastighed - det er jo trods alt det samme selskab der står bag og som malker og morgen og aften / suk

  • 1
  • 1
Nikolai Beier

Internet via youSee/Stofa er da ultra stabilt,


Ikke altid, alle steder.

Kabel-TV-nettet består jo i udpræget grad af fælles kabler fra coax-kabelmodemet til det centrale udstyr. Nogle steder har der i lange perioder været jævnlige afbrydelser, der ramme mange brugere samtidig. Måske for at servicere udstyr eller fordi et kabel graves over.
Jeg oplevede i 2005 til 2007, at der ca. hver anden uge var 30 til 60 minutters afbrydelse af net+TV+radio via Stofa i Aalborg (nær Hadsundvej).

Altså relativt hyppige afbrydelser. Til gengæld er Stofa på pletten så snart et kabel graves over, og tak for det. Da en gravemaskine både gravede TDC's telefonkabel og Stofas coaxkabel over i én skovlfuld, gik der under 5 timer før folk havde TV-signal igen, og ca 48 timer før TDC havde splejset de parsnoede kobbertråde sammen.

fælles coaxkabler kar måske en øget sårbarhed sammenlignet med fiber-kabler og POTS-kabler. Men for graveskader er alle kabler lige.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere