Hver fjerde lærer bruger ikke it i undervisningen

Der er stor forskel på, hvordan it bliver brugt i folkeskolen. Hver fjerde lærer bruger således sjældent eller aldrig it-hjælpemidler i timerne.

På nogle skoler går det strygende med at få gjort it til en naturlig del af undervisningen, men Danmark har også et stort B-hold blandt folkeskolerne, hvor it stadig bliver brugt alt for lidt.

Læs også: Flere elever får iPads: Tablet-bølgen er kommet til Syddjurs

Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse af folkeskolens it-parathed, som KMD Analyse står bag.

Omkring halvdelen af landets cirka 1.400 folkeskoler har brug for et teknisk løft, hvis it skal blive en naturlig del af undervisningen, lyder vurderingen i analysen, men brugen af it kommer ikke kun an på, om der er computere og internet til rådighed.

Er lærerne ikke klædt på til at lade computeren være et naturligt omdrejningspunkt i en undervisningstime, hjælper det ikke med nok så god en internetforbindelse – og omvendt.

Læs også: Under halvdelen af københavnske lærere har fået et it-grundkursus

Mens hver tredje lærer griber fat i computere og it dagligt som en del af undervisningen, er der modsat også en stor gruppe på 24 procent af lærerne, som sjældent eller aldrig bruger digitale hjælpemidler i undervisningen.

»På baggrund af rundspørgen må vi konkludere, at lærerne i folkeskolen i dag står med et meget forskelligartet udgangspunkt, når det gælder digitale kompetencer. Ud fra tallene kan vi se, at der er en pæn spredning over feltet, og det er langt fra alle lærere, der færdes hjemmevant i de digitale undervisningssituationer og naturligt inddrager digitale læremidler i deres undervisning. Vi er stadig et stykke fra mål, når godt en fjerdel af lærerne sjældent eller aldrig benytter digitale læremidler i undervisningen,« udtaler KMD’s direktør Lars Monrad-Gylling i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen fra KMD Analyse bygger på spørgeskemabesvarelser fra 312 skoleledere, 606 skolelærere samt personlige interview med 14 lærere.

Læs også: Flere elever får iPads: Tablet-bølgen er kommet til Syddjurs

Analyse: Folkeskolen kører i flere digitale hastigheder

En ny rapport fra KMD Analyser viser, at der er stor forskel på, hvor langt de danske folkeskoler er med digitalisering. Det samme billede gælder de enkelte lærere, hvor der er betydelig spredning i lærernes kompetenceniveau og erfaringer, når det omhandler brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Rapporten viser dog samtidig, at hovedparten af lærerne og skolelederne er positive over for de nye digitale muligheder og forventer, at en øget brug af it og digitale læremidler vil kunne hæve kvaliteten i undervisningen.

Ambitionen om den digitale folkeskole i Danmark er fortsat et stykke fra at blive realiseret. Samtidig er der dog et godt og positivt udgangspunkt for de kommende års arbejde. Blandt lærere og skoleledere er der en bred tro på, at digitale værktøjer blandt andet kan gøre en positiv forskel, når det handler om undervisning af stærke og svage elever. Det viser en ny undersøgelse fra KMD Analyse, der bygger på rundspørger blandt danske skoleledere og folkeskolelærere.

  • Vi har de seneste år set et stigende politisk fokus på, at it skal være med til at løfte den danske folkeskole. Analysen er tænkt som en temperaturmåling, der giver et billede af potentialet, og hvor langt vi er fra målet. Har lærerne eksempelvis de nødvendige kompetencer? Og i hvilket omfang lægger tekniske problemer hindringer i vejen for undervisningen? For at vide, hvor vi skal sætte ind den kommende tid, skal vi kende udgangspunktet, forklarer Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD.

Flere digitale hastigheder for landets skoler
Der er store forskelle, når man ser på folkeskolernes digitale modenhed i forhold til strategi, teknologi og kompetencer. Hver syvende folkeskole, svarende til knap 200 ud af landets i alt omkring 1.400 folkeskoler, er i den digitale førergruppe. Yderligere to tredjedele af landets folkeskoler ligger samlet i et stort midterfelt, mens en gruppe, svarende til godt 250 af landets skoler, er sakket digitalt agterud. Det viser et indeks udarbejdet på baggrund af en survey blandt landets skoleledere.

Analysen peger på, at skolernes strategiske fokus på it har indflydelse på, hvor langt man er. Tallene viser, at 95 pct. af skolelederne på de mest it-modne skoler arbejder med at styrke lærernes evne til at inddrage digitale læremidler i undervisningen mod 48 pct. af skolelederne på de mindst modne skoler.

Den digitale modenhed afhænger dog også af kvaliteten af det basale it-udstyr – og dermed af den enkelte kommunes budgetmæssige prioritering af området. Her viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af landets folkeskoler har behov for et teknisk løft.

  • Analysen tegner et billede af, at man skal prioritere og arbejde målrettet med it, hvis det for alvor skal lykkedes at inddrage digitale læremidler med succes i undervisningen. Hvis vi skal have alle skolerne med, er der altså brug for, at indsatsen løftes rundt omkring, siger Lars Monrad-Gylling.

Hver tredje lærer bruger digitale læremidler dagligt
Hver tredje lærer bruger som led i sin undervisning digitale læremidler en eller flere gange dagligt. Det er imidlertid ikke alle typer digitale læremidler, der er lige udbredt. Konkret anvender godt 35 pct. af alle lærere digitale hjælpeværktøjer mindst én gang dagligt, mens det tilsvarende tal for digitale læringsuniverser, interaktive bøger og undervisningsprogrammer er 22 pct.

I den modsatte ende af skalaen ser man, at 24% sjældent eller aldrig anvender digitale hjælpeværktøjer. 23% af lærerne anvender sjældent eller aldrig digitale læringsuniverser, interaktive bøger og undervisningsprogrammer.

  • På baggrund af rundspørgen må vi konkludere, at lærerne i folkeskolen i dag står med et meget forskelligartet udgangspunkt, når det gælder digitale kompetencer. Ud fra tallene kan vi se, at der er en pæn spredning over feltet, og det er langt fra alle lærere, der færdes hjemmevant i de digitale undervisningssituationer og naturligt inddrager digitale læremidler i deres undervisning. Vi er stadig et stykke fra mål, når godt en fjerdel af lærerne sjældent eller aldrig benytter digitale læremidler i undervisningen, siger Lars Monrad-Gylling.

Lærere og ledere er positive over for en digital folkeskole
Tallene viser samtidig, at lærere og skoleledere i den danske folkeskole efterspørger, uanset deres digitale kompetenceniveau, en mere digital folkeskole. Forventningen er, at en øget brug af it og digitale læremidler på én gang vil kunne hæve kvaliteten og lette det daglige arbejde.

Mere end 90 pct. af landets skoleledere er af den overbevisning, at computere, mobiltelefoner og lignende digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen – og flertallet af dem vurderer endvidere, at teknologien kan hæve kvaliteten i undervisningen. Mere end 60 pct. af skolelederne i høj eller meget høj grad enige i, at en øget brug af digitale læremidler kan hæve kvaliteten, mens 2 pct. af skolelederne i ringe grad eller slet ikke mener, at dette er tilfældet.

Også blandt landets lærere er der tiltro til digitale undervisningsværktøjer – herunder på områder som undervisningsdifferentiering og inklusion. 62 pct. af lærerne vurderer, at it og digitale læremidler i høj eller meget høj grad gør det lettere at gennemføre differentieret undervisning. 66 pct. vurderer, at brug af it i undervisningssituationen i høj eller meget høj grad kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov i den almindelige undervisning.

  • Vi ser i analysen en bred tro på, at digitale værktøjer kan gøre en positiv forskel. Lærerne og skoleledernes opbakning er helt afgørende for, at vi i de kommende år kan indfri de digitale ambitioner. På trods af, at vi stadig har en del at hente, så tegner der sig altså et billede af, at prioriteres området hele vejen rundt, så kan vi få hævet kvaliteten i folkeskolen gennem en øget brug af digitale læringsværktøjer, siger Lars Monrad-Gylling.

Om KMD Analyse
KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som primært udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse har blandt andet tidligere udgivet rapporterne ”Digitalisering af ældreplejen - Potentialer og holdninger” og ”Det Digitale Borgerindeks - Danskernes holdning til offentlig digitalisering”. KMD Analyse samarbejder bl.a. med Center for Digital Forvaltning (CEDI) om udvikling af analyserne.

Rapporten ”Folkeskolens digitale tilstand” bygger på følgende data:
En survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89 af landets kommuner.
En survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel.
Kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ove Andersen

Kunne de ikke samtidigt have undersøgt om, hvorvidt al den IT der nu skal være i klasserne så i praksis forbedrer undervisningen, eller det blot er et pop-fænomen der skal være der fordi det er smart (og dyrt?)?

Nogle ting er IT helt sikkert smart til, men til andre tider er det måske mere gøgl?

  • 6
  • 1
Thomas Wittenburg

Helt enig i, at der nogle gange er alt for meget gøgl, eller nogle alt for opskruede forventninger til hvad IT kan i undervisningen. Samtidig lugter det også lidt af, at der har været en guldgravermentalitet blandt leverandørerne, på samme måde som andre steder i det offentlige.
Man kan heldigvis også gå i en anden retning. Jeg er eksempelvis involveret i et projekt, som sigter mod at lette brugen af IT i folkeskolen, ved netop at klæde lærere - og elever - på til at anvende IT. Vores fokus er redskaber, som allerede findes gratis på nettet. Vi laver guides til hvordan man anvender værktøjet, og udarbejder konkrete opgaver til undervisningen i samarbejde med en række rigtige lærere.

  • 2
  • 0
Mogens Hansen

Basal IT forståelse er nødvendigt for at kunne klare sig gennem hverdagen få år fra nu, hvor al interaktion med offentlige instanser og mange dagligdags ting kræver en eller flere computere i en eller anden form. Det bliver lige så væsentligt som at have basale læse- og regne-kundskaber.

Skolen skal undervise i sociale kompetencer - det gælder i stigende grad også kompetencer i den virtuelle verden, noget som i dag er overladt til forældrene, i det omfang de er rustet til det.

Lærer-generationen kan nok klare resten af livet uden at skulle forholde sig til computere, hvis de gerne vil. Det kan børnene ikke. Der er alle mulige gode grunde til at opgradere lærerne til IT samfundet.

  • 1
  • 0
Svend Eriksen

Hvis bare læreren lærer mine børn at læse, regne og alle de andre basale kundskaber de skal kunne når de skal i gymnasiet, så er jeg egentlig ligeglad med, hvilke redskaber de bruger.

Hvis læreren derimod bruger totalt poppede ting som iPads i undervisningen, så mine børn ender med at sidde og spille Angry Birds eller glor på ligegyldige animationer, ja så er jeg pludselig ikke ligeglad længere!

  • 2
  • 1
Niels Dybdahl

Det er jo stort set umuligt at være lærer i dag.

Loven kræver at it inddrages i al undervisning, selv i idræt. Det virker som om lovgiverne bare hælder vanid ud af ørene.

Copydan som skulle gøre det nemt at bruge it i skolen forbyder i deres standardaftale at eleverne har elektronisk adgang til tekster fra internettet.

Og google kræver at man er myndig for at bruge deres tjenester.

Og mange kommuner stiller ikke materialer og ressourcer til rådighed for lærerne, men forventer at lærerne spilder deres og elevernes værdifulde tid med at lærerne selv udvikler undervisningsforløb og udsætter eleverne for disse utestede forløb.

Hvad med at give lærerne mulighed for gennemføre gode, testede undervisningsforløb?

  • 2
  • 0
Michael Lykke

Hvis ungerne lærer at tænke logisk, så skal de såmænd nok lære at programmere. IT er et værktøj, der skal bruges til noget ... relevant.


Og hvis det kan bruges til at give en bedre undervisning og samtidigt lærer eleverne at benytte de værktøjer og teknologier som de vil skulle bruge igennem hele deres liv, så må det vel siges at være yderst relevant.

Generelt set begriber jeg ikke den kæmpe modstand mod IT i skolerne som mange udviser(Ikke kun her i tråden). Vi har erkendt at IT kan give en lang række fordele indenfor stort set alt, men vi nægter pure at acceptere at det på samme måde kan give en lang række fordele i undervisningen... Det er da mildest talt en mærkelig logik.

Det er på høje tid at acceptere at vores verden udvikler sig og det bør undervisningen også - Optimal undervisning er ikke bare at sidde med næsen i en bog 8 timer om dagen!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere