Hver fjerde danske virksomhed blotter sig for it-angreb: Nogle har hverken firewall, backup eller antivirus

Illustration: Yurich84 | Bigstock
De danske virksomheder er ikke blevet bedre til at gardere sig mod it-angreb trods generel øgning af investering i digital sikkerhed.

En ny rapport fra Erhvervsstyrelsen viser, at 37 procent af de små og mellemstore virksomheder i 2018 øgede deres investeringer i digital sikkerhed.

Det er en stigning i forhold til tidligere år.

Men samtidig viser rapporten, at flere af virksomhederne mangler et helt grundlæggende niveau af sikkerhed.

Rapporten viser blandt andet, at knap 25 procent af de små og mellemstore virksomheder ikke har implementeret helt simple sikkerhedsforanstaltninger som antivirus, firewall eller backup.

Vil man ændre på status quo kræver det investeringer i sikkerheden, lyder det i rapporten.

En stor opgave

»Hvis vi som samfund skal opnå den fulde gevinst ved øget digitalisering og brug af nye teknologier, kræver det, at virksomhederne har den nødvendige digitale sikkerhed. Vi ved, det er en stor opgave – især for de mindre virksomheder – og derfor er der fortsat behov for oplysning og værktøjer, der kan være med til at ruste virksomhederne,« skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvis man vil blive klogere på it-sikkerhed, driver Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen IT-sikkerhedsportalen www.sikkerdigital.dk, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan få vejledning og konkrete værktøjer til at øge it-sikkerheden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Gorm Hansen

Bortset fra backup, som utvivlsomt er en god ide, er der ikke nogle beviser for at firewall og antivirus, forstaaet som 3rd party produkter der ikke er indbygget i operativsystemet men paa mere eller mindre magisk vis tilfoejer et lag af "ekstra sikkerhed", har nogen som helst vaerdi. Windows har fx allerede indbygget en Firewall, og man maa formode at det er de faerreste, ogsaa faerre end 25%, som aktivt har slaaet denne fra Derudover bruger man typisk en router til komme paa internettet, og den har typisk ogsaa indbygget en firewall . Web-browsere som fx Chrome har ogsaa tonsvis af mekanismer til at holde vira ude, uden at man behoever installere noget ekstra.

  • 7
  • 1
Peder Simonsen

Alt ovenstående er korrekt ( kommentaren )

Dog mener jeg man glemmer at nævne at det primært er god beskyttelse hvis der ikke sidder en bruger/admin og bruger computeren.

Problemet er at brugerne/admin på en alm. computer trykker på div. link, måske downloader dit og dat og installere software på pc'en.

Bla. noget som "harmløst" som ccleaner officielle originale software var inficeret og blev downloadet af millioner af brugere uden at folk opdagede virus og ingen vidste det i flere mdr.

Jeg siger bare ja windows 10 er ganske god til at forhindre en del, og div browsere er også blevet bedre.. MEN det kræver kun at en bruger besøger en webside eller trykker på noget i sin e-mail for at blive inficeret og der er ikke nogen garanti for at det nødvendigvis bliver opdaget af den indbyggede virus osv.
( iøvrigt godt at mail programmer prøver at beskytte folk, samt forhindre billeder i at loade i mails for at beskytte dit og dat ).

Jeg vil derfor anbefale folk engang imellem at bruge f.eks. malwarebytes anti malware scanner og anden software til lige at kigge pc'en igennem.

PS. jeg blev selv for 1-2 år siden inficeret af en virus som poppede op på min skærm og sangen " Never gona give you up, ect ect " begyndte at spille og harddisken begyndte at kryptere..
https://youtu.be/dQw4w9WgXcQ?t=42
Da jeg er IT kyndig lå jeg flad af grin da jeg så popup med Rick martin som sang og computeren begyndte at kryptere harddiskene.
Jeg fik hurtigt stoppede softwaren og fjernede virus og dekrypterede tingene imens jeg sad og grinte for det var ret sjovt og overraskende.
Men hvis det havde været en alm. person så var det nok endt skidt, især hvis de havde genstartet pc'en.. Den virus blev ikke opdaget af windows 10 eller det antivirus program jeg havde på pc'en.
Men det er min egen fejl, jeg hentede et mod til et eller andet og så gik det galt. = Menneskelig fejl som kompromiterede min egen computer.

Sikkerheden er blevet bedre på windows pc især siden windows 10.. Det var en hel anden problematik i 80-90erne og sågar frem til 2008 sådan ca. Danske banker, cpr registret, sundheds journaler, politiet osv. er blevet hacket et utal af gange men man fortier dette over for Danskerne.

  • 1
  • 0
Niels Bertelsen

En dedikeret firewall, er efter min erfaring igennem mere end 25+ år i branchen, klart at foretrække.

Uanset om det er små eller mellemstore virksomheder, og uanset om firewallen hedder Cisco, Juniper, Palo Alto eller andet.

En dedikeret firewall er bygget til formålet og producenterne udgiver løbende opdateringer baseret på nyeste viden indenfor sikkerhedsområdet.

Med alle de forskellige typer enheder virksomheder, og private med for den sags skyld, sætter på nettet nu om dage, er det ikke nok at eks. Windows 10 har en (efterhånden) velfungerende firewall, hvad med alle de andre enheder?

Jeg synes det er betryggende at man med en dedikeret firewall kan skærme hele kundens netværk af for omverdenen, og vide at der kun er åbent ind- og udgående for de ting der er behov for.

  • 1
  • 0
Jens Pedersen

Jeg tror Niels Bertelsen har ret i, at rapporten ser bort fra, at små firmaer med begrænset internetanvendelse nøjes med den firewall funktionalitet, som er leveret i internetudbyderens router. På den måde ligger de ikke vidåbne for angreb, som rapporten giver indtryk af, selv om der ville være plads til forbedring. Men der findes formentlig stadig nogen ældre installationer, som har fået leveret en router med fuldt hul igennem eller med standard password, og de er meget udsatte.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere