Hver fjerde danske it-virksomhed mangler kvalificerede folk: Uddannelser fejler

Det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft for hver fjerde it-virksomhed på trods af vækst og ledige job. To ud af fem virksomheder har mindst én ubesat stilling.

Der er vækst og ledige job i it-branchen. Ifølge en undersøgelse fra IT-Branchen har to ud af fem virksomheder mindst én ubesat stilling. Alligevel er der langt mellem de kvalificerede folk for flere virksomheder. Iværksætter giver uddannelserne en del af skylden, skriver Berlingske.

»Vi oplever, at uddannelserne ikke tilpasser sig virkeligheden hurtigt nok. Det er fair nok, at de ikke går forrest. Men spørgsmålet er, hvor langt bag ved markedet der er acceptabelt? Vi har som iværksættere ikke samme luksus. Hvis vi havde samme tilgang, var vi døde i morgen. Vi kan ikke vente i årevis og se tingene an,« siger Tine Thygesen, iværksætter og direktør i Everplaces, til Berlingske.

Everplaces har brug for specialister i at udvikle programmer til mobile enheder, men fordi det er så svært at finde kvalificeret arbejde, har virksomheden permanente jobopslag for særlige programmørsprog, skriver Berlingske.

Interesseorganisationen IT-Branchen har foretaget en undersøgelse der viser, at hver fjerde virksomhed har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft på trods af vækst, hvor 40 procent af de adspurgte virksomheder har én eller flere ubesatte stillinger. Og problemet ser kun ud til at blive større, for 70 procent af virksomhederne forventer, ifølge undersøgelsen, at få flere opgaver i år sammenlignet med sidste år.

Nødråbet fra IT-Branchen bliver hørt af uddannelsesminister Morten Østergaard, der har varslet en reform, som skal ændre uddannelsessektorens struktur og kvalitet, så der kommer et bedre match mellem kandidaternes evner og erhvervslivets behov.

»Her har vi en branche, der over en bred kam mangler kvalificeret arbejdskraft. Midt i en tid med relativt høj ledighed er det et paradoks, som vi ikke bare kan vifte af os. Det er uddannelsessektorens primære opgave at levere de medarbejdere, som IT-branchen og andre brancher med tilsvarende problemer har brug for,« Siger Morten Østergaard til Berlingske.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Dalsgaard

Læste lige artiklen på Berlingske; og ihukommer tidligere artikler om Danfoss' outsourcing der først var begrundet med manglende kvalificeret arbejdskraft, siden ønsket om pæne økonomiske nøgletal.

Det nytter vel ikke meget at tage fat i DTU hvis du vil have Iphone (dvs. Objective-C) programmører -- de står jo kun for en lille del af de diplomingeniører der uddannes her i landet. For det er vel diplomingeniører inden for IT man er ude efter når man annoncerer efter nyuddannede med erfaring indenfor mobil applikationsudvikling til eksempelvis IPhone.

En kandidatgrad, eksempelvis fra DTU, er jo basalt set en anden, og mere teoretisk uddannelse -- ligeså meget en uddannelse i at kunne tilegne sig teknisk viden, som det er en specialisering i hvad der rører sig indenfor et givet fag lige nu. Som kandidat fra DTU forventes det vel af arbejdsgiver at kandidaten er i stand til at følge med i udviklingen inden for sit felt, eksempelvis netværk eller applikationsudvikling -- derfor er det mindre relevant om man har erfaring indenfor dette eller hint programmeringssprog. Det er blot syntaks.

Hvis en maskinfabrik skal ansætte en værktøjsmager, så fravælger de jo heller ikke en dygtig man bare fordi han ikke har arbejdet med deres specifikke CNC-maskine. Den smule tager virksomheden sig selv af at lære ham.

Derudover kan man vel dårligt klandre uddannelserne for at de folk man kan få fat, i mangler "erfaring" -- med det menes der jo sædvanligvis "erhvervserfaring", eller som minimum et par års projekterfaring; et enkelt kursus, et semester klassificeres sjældent som "erfaring". Med den seneste tids nedgang i telebranchen, f.eks. her i København, er det vel ikke helt umuligt at få folk med tele-erfaring, hvis man ellers har lyst til at betale en konkurrencedygtig løn. Det ville have klædt journalisten fra Berlingske at have udfordret Everplaces lidt på deres anstrengelser, har de haft glæde af at Nokia har nedlagt deres afdeling i København; det må, alt andet lige, have givet en del flere mobil-udviklere, med masser af erfaring, i lige præcis deres område.

Når det så er sagt, så synes jeg da godt DTU kunne have et enkelt kursus hvor de kommende kandidater kan snuse til dette eller hint fra virkelighedens verden -- men det er jo ikke nok til at give erfaring per se.

  • 16
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Det er ikke uddannelsernes opgave at certificere de studerende til specifikke teknologier (sprog, værktøjer, platforme), der er hotte lige her og nu. Opgaven er, at give de studerende langtidsholdbare kompetencer og faglighed.

Hvis en virksomhed ikke kan finde en ansøger med kendskab til programmering på Xekk-platformen i sproget Yoot med udviklingsværktøjet Zuul, så må de ansætte en person med gode generelle kompetencer, og derefter selv betale for at sende denne person på kursus. Det er selvfølgelig lidt dyrere på kort sigt end at ansætte en, der allerede kender XY og Z, men det lyder som klynk, og på længere sigt kan det ende med at være billigere at ansætte folk på dybe kompetencer og faglighed i stedet for overfladekompetencer i bestemte teknologier.

  • 27
  • 0
Peter Makholm Blogger

Det lader til at Tine Thygesen forventer at hun kan ansætte en der har en uddannelse med præcis de kompetancer hun har brug for. Hvis den ansættelsespolitik er udbredt så vil vi reelt uddanne folk til en karriere på omkring fem år. Er det virkelig det uddannelsessystem vi ønsker at stræbe efter i en branche der bevæger sig så hurtigt.

Jeg er enig i at en nyuddannet der har erfaring med de konkrete teknologier som virksomhederne efterspørger står bedre end en der kan udvikle Windows-applikationer med Delphi. Men det er vigtigt at vi holder os for øje at uddannelsen skal danne grundlag for en karriere på 40 år og ikek kun skal være en indgangsbillet til det første job inden for branchen.

I øvrigt har jeg en ide om at kompetente IT-folk gerne selv vil være iværksætteren eller den selvstændige eller også søger de mod mere veletablerede virksomheder. Det er svært at få solister til at spille tredjeviolin i en kvartet.

  • 12
  • 0
Povl H. Pedersen

Når man har en kandidatgrad, så er man forhåbentlig kvalificeret til at lære et nyt programmeringssprog på nogle dage, og tilegne sig grundlæggende færdigheder i et API i løbet af en uge eller 2.

De formodes så at kunne løse problemer, og hvide hvad eksempelvis en algoritme er, i modsætning til mange "programmører".

Tidligere har man sagt, at en IT medarbejder først begynder at tjene penge efter 1-2 år, da det første stykke tid går med at lære, både organisationen, metoder og værktøjer, og så tjene den spildte tid ind. Selv en erfaren ny medarbejder kan ikke være 100% produktiv fra starten hvis han skal være en del af firmaet.

Objective C er ikke så forskelligt fra andre C lignende sprog, som C og C++, der er noget lidt andet syntax omkring klasser og kald (message passing), men en C programmør kan være effektiv på dage fremfor uger.

Lige nu søger de en Javascript og en Python udvikler. Og Python udvikleren skal også lave en masse GUI stuff som det ser ud. SÅ det er ikke teknisk tunge folk de mangler, men grafiske folk med programmeringsevner. Så det er teknisk skole fremfor universiteterne de skal skælde ud på. Og så bruge de højtuddannede udviklere til udvikling i stedet for pixel pimperi.

  • 17
  • 0
Jakob Dalsgaard

Hørt hørt, det kræver jo ikke nødvendigvis en kanditatgrad at "programmere" HTML :-)

Hyr dog nogle 20-årige, hvem ved, måske er de også kønnere at kigge på.

Spøg til side; jeg mener faktisk at man nøje skal overveje hvilke kvalifikationer man har brug for, og hvad man har råd til at betale. Nu ved vi jo efterhånden allesammen hvad en dansk erfaren speciallæge i almen medicin tjener (og de kan jo få det dobbelte på den anden side af sundet, så den danske pris er jo i virkeligheden ikke eksorbitant). Hvis vi bruger det som målestok for hvad højtuddannet og erfaren arbejdskraft koster, så er der nok mange virksomheder, der vil sige at det er lige dyrt nok, og at de nok godt kan klare sig med mindre når det kommer til stykket.

http://en.wikipedia.org/wiki/Academic_inflation

  • 6
  • 0
Niels Flensted-Jensen
Nedenstående har jeg for en times tid siden skrevet i en kommentar på Facebook til et indlæg af Morten Østergaard. Jeg tilslutter mig hermed officielt tømrer/programmør-koret.

Jeg tror altså de unge mennesker i Berlingskes indlæg tager fejl. Det, de plæderer for, er uddannelse af håndværkere og ikke "teoretikere og akademikere". Det er netop den tilgang der kan føre til Polsag og lignende skandaler. Som du sikkert ved nu, var Polsag rent teknisk en kolos på lerfødder, og lerfødder er netop hvad du får, når du ikke vil have akademikere. Det Everplaces og Shape gør kan teknisk ligeså godt laves et andet sted, det er ikke svært i akademisk forstand. Derfor skal det ikke ind på universiteterne efter samme logik som at tømrerfaget heller ikke skal læres på universitetet.

  • 11
  • 0
Bjarne Henriksen

Der er vel brug for både akademikere og håndværkere?? Jeg gætter på det ikke er mange arkitekter der selv bygger deres huse.... Ligesom de færreste håndværkere bygger et hus uden at konsultere en arkitekt. At trække polsag ind i det eller andre forliste projekter beviser vel ikke nødvendigvis at der er brug for flere akademikere.

Venlig hilsen en håndværker:)

  • 4
  • 0
Anders Falck Tindborg

Jeg er enig med flere af denne tråds debattører. Selvfølgelig skal Objective C ikke ind på en højere akademisk uddannelse.

Lige præcis eksemplet fra artiklen her kan da snildt løses i form af efteruddannelse.

Hvis viksomheden her ikke kan finde erfarne mobilapp udviklere må man jo selv tage et ansvar for at opkvalificere arbejdskraft. Jeg er sikker på, at der findes ledige i Prosa's a-kasse, der med kyshånd ville tage imod et Objective C købekursus - den praktiske erfaring må den ledige så tilegne sig efterfølgende i erhvervslivet.

Det virker snarere som politisk FUD for at retfærdiggøre brugen af billig udenlandsk arbejdskraft og for at holde liv i greencard ordningen.

  • 7
  • 0
Niels Flensted-Jensen

Nej, det kan du jo have ret i.

Mit problem med Polsag, med udgangspunkt t i Globeteams rapport om samme, er at der tilsyneladende ikke var kompetente arkitekter involveret. Min pointe er derfor at vi mangler uddannelse af folk med det store akademiske udtræk for at få gode softwarearkitekter. (Min 5 års erfaring fra felten er også nødvendigt) Derimod vil det være at bede om endnu flere skandaler, hvis vi (over)fokuserer vores videregående uddannelser på dagens populære programmeringssprog og -platform.

Faktisk vil jeg gå så vidt som at foreslå en form for bestalling af software-arikteter. Den kunne man så miste, hvis man var skyld i teknisk set fejlslagne projekter som Polsag. Det kan jo trods alt ske for læger og advokater, så hvorfor egentlig ikke også for dataloger/ingeniører?

  • 1
  • 0
Jonas Finnemann Jensen

Som datalogi studerende der regner med at blive kandidat i år. Og det er ikke mit indtryk at mine medstuderende skal kigge langt efter et job. Mange, mig inklusiv, har allerede fået job.

Så skyldes problemet måske ikke bare at der er for få som læser datalogi eller software?

Jeg tror ihvertfald ikke at et kursus i app udvikling gør en forskel. Den slags kan man da lære på at en nat eller to uden søvn :)

  • 9
  • 1
Torben Mogensen Blogger

Jamen så er du jo den næste, der skaber en Angry Birds eller Wordfeud succes, hvis det er så nemt at lære på en nat eller to?

At lave noget, der ligner disse to eksempler, kræver en del kompetencer. For Angry Birds er det for eksempel (forenklet) fysiksimulering, grafikrendering osv. Men meget lidt af det er specifikt til iPhone eller Android -- det er generelle kompetencer, som forholdsvist nemt lader sig flytte fra platform til platform.

En person med disse kompetencer kan forholdsvist hurtigt lære det sprog og den API, der bruges til iPhone eller Android. Ikke dermed sagt, at de i løbet af ingen tid kan lave en app på linje med Angry Birds -- det er et stort arbejde, og kræver deltagelse af folk med mange forskellige kompetencer. Wordfeud er i sammenligning ret enkelt -- en gennemsnitlig datalog ville kunne kode det på et par uger.

Men en mere vigtig pointe er, at det er sværere at lære en gennemsnitlig iPhone-udvikler kompetencer om fysiksimulering og grafikrendering, end det er at lære en person med kompetencer indenfor disse områder at kode i Objective C eller Java.

  • 11
  • 0
Jan Nielsen

Jeg går selv på en IT uddannelse (Omskoling fra byggebranchen til IT), og må medgive, at det vi bliver undervist efter er ret ringet (Savner en teknisk ståbi), forældet, ensporet, og ja fejl sniger sig ind, måske endda lidt ofte efter min smag.

Det skal så lige med, at for vores vedkommende, er meget af materialet noget som en producent har stået for f.eks. Cisco (CCNA, CCNP etc. ) på netværks siden. Håber da det gælder som uddannelse i Netværk og selv om det føles som, en uddannelse i Producenten Cisco.

Men jeg håber der sker nogle kraftige ændringer for nogle af uddannelsernes vedkommende, for ellers virker der altså ret meningsløst at have eller tilbyde disse uddannelser.

For tiden er bare gået fra dem og det kommer nok bag på mange, at i "vores" branche, går tingende altså bare hurtigere end i andre brancher.

  • 1
  • 0
Peter Makholm Blogger

Der skal nok være en del kompetente udviklere med den profil, jeg tror i hvert fald jeg kender et par stykker i mit netværk. Det der ofte kendetegner kompetente folk er bare at de allerede har et arbejde.

Hvis man skal tiltrække kompetente IT-folk er det ikke nok bare at sige: "Hvis du kan tilbyde disse kompetancer, så kan vi tilbyde dig et arbejde" eventuelt lidt med en tone af "så kan du allernådigst få lov til at blive del af vores team".

Jeg har sgu allerede et arbejde. Det er jer der skal kæmpe for at tiltrække jer min opmærksomhed og overbevise mig om at jeg skal tage en risiko ved at sige op og føle mig dum i 3 måneder indtil jeg har lært jeres organisation.

  • 8
  • 0
Flemming Riis
  • 3
  • 0
Jakob Dalsgaard

2+ years of experience with Python and Django

Det job skulle jeg nok kunne klare -- og jeg vil mene min uddannelse har givet mig en udmærket forudsætning for at tilegne mig disse færdigheder. Selvfølgelig er der flere som mig.

Men jeg har erfaring, jeg har ikke brug for noget job lige nu.

Jeg synes dog der er problematisk at der annonceres efter folk med +2 års erfaring i Python / Django, samtidig med at man begræder at uddannelserne ikke uddanner folk til det der er brug for. Hvor skal dimittenden få de 2 års erfaring henne?

  • 5
  • 0
Tine Thygesen

Tak for alle jeres meninger og tanker, dejligt at se debatten florere. Mange af de ting der bliver sagt er vi helt enige i.

Det vi synes er vigtigt at få i tale, er jo at vi som land har 160,000 arbejdsløse mens masser af virksomheder ikke kan finde de kompetencer de skal bruge. Det er jo uheldigt for Danmark hvis vi skal blive ved med at have den her levestandard.

Så kan vi jo sagtens diskutere detajlerne om vi skal kalde sprog udfordringer eller efteruddannelse, men faktum er bare at der tydeligvis er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

IT er en kerne viden i vores samfund. Så da, som der bliver nævnt i et indlæg, de bedste programmører allerede et job, synes jeg da er en glimrende ide at gøre flere ligeså dygtige så de kan hjælpe flere danske virksomheder med at vækste så de kan betale skat og gøre vores samfund mere fremtidssikkert.

Vi og de andre startups vil gerne være med til at gøre det bedre. I en kommentar til en anden artikel her på siden gennemgår jeg alle de tiltag som vi gør i Everplaces, dette inkluderer 7 praktikanter til dato, at hyre til studie jobs, at hyre nyduddannede, arrangere kurser, vidensdeling events og en masse andre ting vi gør (selvom vi er en ny og lille virksomhed og det trækker på ressourcerne)

Det kune være fedt at se på hvordan vi konstruktivt kan gøre tingene bedre, IT kompetencer på alle niveauer bliver vigtige for Danmarks fremtid, så lad os endelig bliver bedre til at uddanne, træne, efter uddanne og give folk erfaring nok

Venlig hilsen

Tine Thygesen Direktør, Everplaces

  • 1
  • 2
Finn Aarup Nielsen

Det er ikke uddannelsernes opgave at certificere de studerende til specifikke teknologier (sprog, værktøjer, platforme), der er hotte lige her og nu. Opgaven er, at give de studerende langtidsholdbare kompetencer og faglighed.

Det er uklart for mig hvorfor uddannelsernes opgave ikke kan være at cerfificere de studerende i specifikke teknologier. Det er også uklart for mig hvorfor træning i en række specifikke teknologier ikke skulle kunne give generelle kompetencer.

  • 1
  • 2
Peter Makholm Blogger

Det er uklart for mig hvorfor uddannelsernes opgave ikke kan være at cerfificere de studerende i specifikke teknologier. Det er også uklart for mig hvorfor træning i en række specifikke teknologier ikke skulle kunne give generelle kompetencer.

Uddannelsernes formål bør være at give folk en række generelle langtidsholdbare kompetancer.

Midlet til at opnå dette er en blanding af teoretisk dannelse og praktisk erfaring med en brede af konkrete metoder. Forskellige typer uddanelse har selvfølgelig et forskelligt forhold mellem den teoretiske og praktiske del.

Det er positivt hvis en del af det praktiske arbejde ligger tæt op ad de konkrete kvalifikationer virksomhederne efterspørger når uddannelsen er færdig. Men det er vigtigt at kvaliteten af uddannelsen ikke først og fremmest måles på om man i planlægningen af uddannelsesplanen har gættet korrekt på hvilke ting der efterspørges 5 år frem i tiden.

Dette er især en balancegang i uddanelser der består af meget praktisk arbejde og er målrettet en del af branchen der er meget uforudsigelig.

Det er nok ret forudsigeligt at der om 5 og stadigvæk er behov for folk der kan vedligeholde en Microsoft Desktop, det er straks mere besværligt at forudsige hvilket sprog der er hot at lave server-side webudvikling i.

Certificeringer fylder i øvrigt absolut intet i min verden og jeg vil på ingen måde vurdere dem i an ansøger, men jeg ved godt at det er anderledes inden for andre (mere leverandør-styrede) områder.

  • 6
  • 0
Niels Henrik Sodemann

Adgang til kvalificerede it-folk er efter min opfattelse en helt central forudsætning for Danske virksomheder og samfundet som helhed. Derfor er det også lidt ærgerligt hvis debatten, køres ad sporet. Jeg er enig med Jonas Finnemann Jensen, det er antallet og kvaliteten af det generelle fundamentet, ikke skill level i enkelte programmeringssprog, som er det væsentlige.

Der er ikke noget nyt i at der sker en udvikling i programmeringssprog og deres popularitet. Der findes temmelig mange (se: http://en.wikipedia.org/wiki/Programming_language) såkaldt Turing complete sprog. Jeg har ikke talt dem, men der er flere hundrede. Sprog defineres, bliver hotte og glider ud igen. Det er derfor oplagt ikke undervisningsinstitutionernes opgave at sikre kompetence i specifikke sprog som fundament til en lang karriere inden for programmering. Et givet projekt eller start-up skal selvfølgelig vælge de / det sprog der passer formålet bedst, det kan være: - Tekniske features - Adgang til biblioteker - Skalerbarhed - Teamets nuværende kendskab og fortrolighed - Exit strategi (der er sikkert ikke nogen god ide at lave sit projekt i C# hvis man forventer at skulle sælge sin start-up til Google) - herunder er det selvfølgelig en meget væsentlig parameter, hvordan man får adgang til kvalificerede programmører, samt evt. løn niveau (der har de sidste 15 år i konsulent branchen været måske op til +30% forskel i lønniveau mellem forskellige sprog baggrunde)

TIOBE Programming Community Index for May 2013 (se: http://www.tiobe.com/index.php/content/paperinfo/tpci/index.html) viser et billede af sprogenes nuværende popularitet. Den giver et meget godt overblik over status, men også det skred der er sket. I min egen skole- og studietid var det COMAL, Algol W, Pascal, Lisp, APL og som det helt hotte ADA. Vi blev ikke uddannet i sprogene på et level hvor man ville kunne siges at have et skill sæt, der kunne benyttes direkte i virksomhederne, men brugte dem til at sætte det teoretiske fundament i kontekst. Det er ikke svært at se at de alle er endt i den marginale ende. DTU havde sikkert valg Ada (som er nr. 23 på listen nu) i sin tid, hvis de direkte skulle uddanne til brug i virksomhederne.

Det kan i sandhed siges at være et udbud / efterspørgsel drevet område. Mange projekter / god løn, men også ”teknisk skønhed”, har i væsentlig grad være at skabe nye sprog og forandring i fordeling. Jeg har til gengæld kunne opleve en mængde støtte videnopbygning til de sprog der siden er opfundet, som f.eks. Java og C#. Det er sket gennem communities, stærk støtte fra producenter mm. Det har efter min opfattelse ikke været det store problem at få nyuddannede med det rigtige teoretiske fundament gjort klar til at indgår i virksomhedens projekter på givne sprog. Der har dog ikke altid været helt nok nyuddannede, det er selvfølgelig her vi skal sætte ind.

I vores eget Queue-it projekt har vi valgt C# til backend, primært fordi det var det sprog teamet var fortrolige med, fordi vi er sikre på at vi kan finde kvalificerede medarbejdere og så tror vi på at det kan løse opgaven. Ruby, Java, PHP, Phyton og Node.js er sikkert minimum lige så gode tekniske valg, men nogen af disse ville have givet en meget høj risiko profil og gjort det rigtig svært for os at komme videre.

Så debatten tilbage på sporet, vi skal have hævet kvalitet og kvantitet af de grundlæggende skills på de forskellige studier. Lad nu det være temaet og drop klynk om mangler indenfor enkelte programmeringssprog, tag selv ansvar, evt. med producent, hvis du vælger sprog hvor udbud er for lille / dyrt.

Niels Henrik Sodemann, Co-founder / CEO, Queue-it

  • 2
  • 3
Thomas Bisballe Jensen

Kære Tina

Jeg tror du skal fjerne blikket fra datalogerne der er for akademiske og teoretiske. Eftersom de kommer fra en akademisk og teoretisk uddannelse. IT fagets håndværkere er datatamatikere og webudviklere. Man hyrer heller ikke 8 arkitekter når man skal starte et bygge projekt. Man hyrer en arkitekt og 7 håndværkere. Datamatikerne er i mange af Danmarks største IT-firmaer de dygtigste programmører. Lad datalogerne tænke de store arkitektoniske linier istedet. Webudviklerne lærer meget af det du efterlyser. F.eks. PHP / Python, java script, IOS etc. Og kan som valgfag vælge app-programmering. F.eks. til mobiltelefoner. De uddannes på erhversakademierne. i.e. KEA mange arbejdsgivere afskriver ansøgere over 50. Der er rigtigt mange ledige med mange års erfaring med web og programmeringserfaring. Der vil give deres liv og sjæl for et job hos jer.

mvh

Thomas Bisballe Jensen Formand HK\Samdata Danmarks største IT fagforening

  • 1
  • 4
Jørgen Larsen

@Thomas Bisballe Jensen - Hvis der er noget som ER rigtigt træls, så er det denne evindelige og altid forfejlede diskussion om teoretikere versus håndværkere. Der er efter min erfaring mange veje til Nirvana.

Nogle starter deres erhvervskarrierer med udgangspunkt i et stærkt teoretisk fundament og med mindre vægt på det såkaldt håndværksmæssige. Andre med det stik modsatte udgangspunkt. Der synes at være den udbredte misforståelse, at læring KUN er noget som foregår på CBS, ITU eller KU. De fleste dataloger jeg kender har en hverdag, der ikke er til at skelne fra IT folk med en anden baggrund. Jeg har da også mødt datamatikere, som er fuldt på højde med dataloger.

Kort sagt: Tag udgangspunkt i den enkelte ansøger og drop aldersdiskriminationen, den ensidige fokusering på eksamenspapir m.m.

  • 3
  • 2
Åsa Wegelius

Hvis du læser artiklen i Berlingske er det håndværker Tine Thygesen spørg efter. "Tine Thygesen har brug for tekniske håndværkere, som er specialister i at programmere til mobiltelefoner." Hun siger at uddannelserne ikke tilpasser sig virkeligheden hurtigt nok. Men da jeg undersøgte udbuddet af erhvervsakademier så har de programmer, hvor udviklingen af ​​mobile applikationer medtags. Fra Berlingske: "Tine Thygesen fra Everplaces retter en skarp kritik mod det danske uddannelsessystem, som er »for teoretisk og for akademisk«" Fra den kontekst vil man forstå Thomas Bisballes svar bedre.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere