Hver femte solgte smartphone er iOS, men Apple høster 92% af industriens fortjeneste

Illustration:
På trods af, at Apples markedsandel ligger omkring en femtedel, ryger 92% af den fortjeneste, de allerstørste producenter kan hente, lige ned i lommen på Apple.

Apple tjener styrtende med penge. For mens der er mere end 1.000 producenter af smartphones på verdensplan og Apples iOS-enheder kun udgør en femtedel af det samlede smartphonesalg, ja så høster virksomheden hele 92% af den samlede fortjeneste for de otte største smartphoneproducenter. Det skriver The Wall Street Journal.

Sidste år tjente Apple 65% af den samlede fortjeneste for de otte største producenter. Det viser en opgørelse, som aktieanalysevirksomheden Canaccord Genuity har foretaget. Opgørelsen viser også, at Samsung hentede 15% af den samlede fortjeneste i år. Grunden til, at de to producenter alene stiger over 100% er at andre producenter enten gik i nul eller ligefrem tabte penge.

I opgørelsen ligger Apple på 92%, Samsung på 15%, Blackberry på 0%, Lenovo på -1% og Microsoft på -4%. Apple lå i 2012 på 80%, men den forholdsmæssige profit faldt i årene efter.

Ifølge Gartner er Apple nu verdens største smartphoneproducent, og i januar præsenterede Apple verdenshistoriens største overskud i virksomhedens kvartalsregnskab. I Apples første kvartalsregnskab lød omsætningen på næsten en halv billion, og overskuddet lød på 119 milliarder kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Dennis Jørgensen

Nu er jeg ikke uddannet indenfor aktieanalyse/økonomi, og det skinner muligvis igennem i det følgende. Men er det ikke en meget mærkelig procentuel opgørelse?

Et eksempel: Lad os sige at branchen består af Apple plus fem andre. Apple har et overskud på 101Mia, de fem andre -20Mia hver. Branchens samlede profit er således 1Mia, Apples andel heraf er 10100%, mens dem fem andre må deles om -2000% hver. Summen er 100% som den vel skal være, men stadigvæk: Er det specielt meningsfuldt?

Næste år går lidt dårligere for Apple. De har et overskud på 99Mia, de fem andre er uændrede. Branchen som helhed lider altså et tab på 1Mia. Apples andel er denne gang -9900% (success! Negativ andel af det samlede tab), mens de fem andre hver indkasserer 2000% af det samlede tab.

Er der ikke være en chance for at det var mere beskrivende at tage tab for sig og gevinst for sig?

Bent Jensen

Lige som med Tandlæger, Advokater og Mekaniker.
Hvis de køre rundt i meget dyre biller, så skal de være meget dygtig, og give noget for penge, ellers bør man finde en anden.

Da jeg havdet min eneste Appel telefon, som blev tilbage leveret, på grund af manglende dækning, da jeg holdt den forkert i lommen. Er mit grundlag ikke det største. Men min oplevelse var, hvis man ville have nogen gode programmer, så kostet selv de simpleste penge ved Appel . Desuden var prisen på helt samme program i forhold til Android langt højere, samt der ikke var mulighed for gratis versioner.
Hvis jeg skulle have den samme funktionalitet på Appels som på Android ville det have kostet mig minimum 400-500 kr. Hvor jeg på Android kunne have klare mig med 28.- kr. Har nu tilvalg nogen i pro udgave, samt uden reklame, så jeg er snart oppe på 100,- kr, men stadig langt under hvad der koster at have en Appel.

Ser nu at Appel, heller ikke længere vil tillade, at have en bruger konto, uden konto kort tilknyttet. De vil være sikkert på at man kan plukke deres "produkt", måske også i forbindelse med deres musik app. Som igen heller ikke har muligheden ,for at være gratis.
Men denne meget ny regel for konto ved Appel, betyder vel i det mindste at man i
EU kan levere produktet tilbage, hvis man ikke er villige til at godkende de nye
vilkår. Det skal nok forbi en tur i forbrugerklagenævnet. ?
Men kan hvis man gerne vil overholde loven, kan man vel heller ikke længere give en telefon til unge under 18, (eller måske 16 år, man kan hvis få et visa hævekort), hvis man skal overholde regler for kreditkort udbyder.
Men her har jeg måske misforstået noget, og jeg skal bare købe nogen smølfebær :-)

Så Appel gør det godt som firma, og tillykke med det, men jeg fravælger deres produkter, da jeg synes de er for dyre. og man bliver låse for meget. Men jeg fravælger også B&O, da jeg ikke har råd.
Så opgørelsen ser rigtigt ud, Appel bruger bliver også plukket efter de har købt telefonen. Samt det er svære at, med der kan også tjenes penge på Android, hvis man levere nogen gode produkter.

Per Erik Rønne

Hvorfor mener du ikke at man kan klare det uden et kreditkort?

På:

https://support.apple.com/en-us/HT204034

kan man se hvordan det klares.

Det oplyses på siden a den sidst er opdateret 6. maj 2015, altså for for godt en måned siden ...

Så det er altså stadig muligt at købe apps og musik ved hjælp af gavekort på helt ned til 150 kroner, gavekort man måske har købt til sig selv.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder