Apple tjener styrtende med penge. For mens der er mere end 1.000 producenter af smartphones på verdensplan og Apples iOS-enheder kun udgør en femtedel af det samlede smartphonesalg, ja så høster virksomheden hele 92% af den samlede fortjeneste for de otte største smartphoneproducenter. Det skriver The Wall Street Journal.
Sidste år tjente Apple 65% af den samlede fortjeneste for de otte største producenter. Det viser en opgørelse, som aktieanalysevirksomheden Canaccord Genuity har foretaget. Opgørelsen viser også, at Samsung hentede 15% af den samlede fortjeneste i år. Grunden til, at de to producenter alene stiger over 100% er at andre producenter enten gik i nul eller ligefrem tabte penge.
I opgørelsen ligger Apple på 92%, Samsung på 15%, Blackberry på 0%, Lenovo på -1% og Microsoft på -4%. Apple lå i 2012 på 80%, men den forholdsmæssige profit faldt i årene efter.
Ifølge Gartner er Apple nu verdens største smartphoneproducent, og i januar præsenterede Apple verdenshistoriens største overskud i virksomhedens kvartalsregnskab. I Apples første kvartalsregnskab lød omsætningen på næsten en halv billion, og overskuddet lød på 119 milliarder kroner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.