It-indkøbere bliver 'smurt' med koncert- eller sportsbilletter

Julegaver, fagmesser, middage og koncerter bliver hyppigt udvekslet mellem kunder og leverandører, viser Version2-rundspørge. Virksomheder uden klare gaveregler lader medarbejdere i stikken og kan selv komme i knibe, mener advokat.

En betikkelsesdom kan koste virksomheder dyrt. Alligevel har mange selskaber ikke klare regler for, hvad man må give og modtage i gave og overlader det til medarbejderne at stole på deres mavefornemmelse. Men uklar gavepolitik lader medarbejdere i stikken, mener advokat.

Der er rig mulighed for at træde forkert i gaveræset omkring forhandlinger med leverandører. Restaurantbesøg, oplevelser og andre gaver er almindelig del af kunderelationen mellem virksomheder og deres leverandører.

I en rundspørge foretaget af Version2 blandt 313 it-professionelle svarer 19 procent, at de enten har taget imod eller er blevet tilbudt oplevelser som billetter til koncerter og fodboldkampe inden for de sidste tre år. For faglige messer ligger tallet på 35 procent, mens 39 procent har fået eller er blevet tilbudt julegaver som vin og chokolade.

Læs også: Aftale om iPads for 50 millioner til Rigspolitiet granskes i bestikkelsessag

»Det er relativt ofte, man bliver inviteret ud og spise, og det ser jeg som en del af kundeplejen,« siger en it-leder i en mellemstor virksomhed, som gerne vil være anonym.

Gaverne er ikke noget man taler højt om, siger it-lederen, der medgiver, at han ikke har indblik i de juridiske spilleregler på området.

»Jeg stoler mest af alt på min mavefornemmelse.«

Større gaver kan være i orden, hvis...

Personligt sætter it-lederen grænsen, når tilbuddet ikke er fagligt relevant.

»Jeg ved, at man på en anden afdeling (i virksomheden red.) får sponsoreret pladser til fodboldkampe. Og det synes jeg er upassende, for der er overhovedet ikke nogen fra leverandøren til stede. Men når det også foregår på direktørplan, så skabes der en klar kultur om, at det er okay,« fortæller han.

Læs også: Atea glemte indberetninger til SKI for over 300 millioner kroner

Version2’s egen rundspørge viser, at større gaver er langt mindre hyppige, men stadig langes over bordet. Seks procent har fået tilbud om eller taget imod oplevelser i udlandet, mens en enkelt ensom procent af rundspørgens respondenter har været på deciderede rejser eller weekendophold betalt af leverandøren.

Selvom større gaver måske giver en mærkelig mavefornemmelse hos den gængse it-medarbejder, er det ikke nødvendigvis problematisk fra et juridisk synspunkt, fortæller advokat og partner i advokatvirksomheden Horten, Andreas Christensen.

»Hvis virksomhedsledelsen er indforstået med det, og eventuelle skatteregler i øvrigt overholdes, så kan det være fint at tage imod dyre koncertbilletter og rejser til udlandet,« siger han til Version2.

Bestikkelsesdom kan udelukke virksomheder fra udbud i fire år, fortæller partner i advokatvirksomheden Horten Andreas Christensen.

Andre spilleregler for det offentlige

Det er dog først og fremmest kun tilfældet, hvis der er tale om to private selskaber og deres forretningsrelation.

»I det offentlige er der meget klare grænser, og det eneste, man må tage imod, er bagatelgaver. Det er altid en diskussion, hvad der tæller som bagateller, men det er i hvert fald ikke restaurationsbesøg på en top-restaurant,« indleder advokaten.

Hvis der er tale om rejser, skal det offentlige selv betale og indholdet skal være strengt faglig. Og det er uanset, om man vælger leverandøren eller ej.

Læs også: Er det bestikkelse, når it-firma donerer 25.000 kr. til kundes søns fodboldklub?

»Man skal huske, at det afgørende ikke er, om man lader sig påvirke af gaverne. Det handler ikke kun om at være ren, men om at fremstå ren. Der er de færreste private virksomheder, der giver gaver af filantropi. De gør det som regel i håb om at få noget ud af det,« siger Andreas Christensen.

Version2’s rundspørge antyder, respondenterne fra det offentlige er langt mere tilbageholdende med at tage imod gaver - men stadig bliver tilbudt væsentlige gaver jævnligt. Det kan da også gå galt, fortæller en it-leder i en større offentlig organisation, som gerne vil forblive anonym.

»Vi har en direktør, som er gode venner med salgschefen for en af vores større leverandører. De går i byen sammen og rejser sammen, og så havner de på hver deres side af forhandlingsbordet. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til,« siger han til Version2.

»De er venner, og det er fint. Men hvordan påvirker det, hvilket system vi indkøber,« spørger han retorisk.

Kontrakterne har værdi af flere millioner kroner om året. Og netop fordi der er tale om offentlige midler kan eksemplet være problematisk i advokatens bog. Der er dog ikke tale om bestikkelse, men inhabilitet i forhold til fovaltningsret, fortæller han.

Medarbejdere lades i stikken

Uanset hvilken side af bordet man sidder ved, er det problematisk at være overladt til sin mavefornemmelse, mener advokaten.

»Det er virksomhedens ansvar at klæde medarbejderen på. Man kan ikke forvente, at indkøberen for eksempel skal sætte sig ind i de her ting,« fastslår han.

»Problemet er, at der ofte ikke er nogen klar gavepolitik i virksomheden. Vi oplever at medarbejdere lades i stikken, fordi de ikke får klar vejledning i at håndtere gaver – både at give og modtage. Det burde en klar virksomhedspolitik skærme medarbejderne for,« siger Andreas Christensen.

Læs også: Bestikkelsessag tager hårdt på Ateas økonomi

Det kan få alvorlige konsekvenser for virksomheder og privatpersoner at blive dømt for bestikkelse som følge af den nyeste udbudslov, der trådte i kraft i januar i år.

»Hvis en person i virksomhedens ledelse er dømt for bestikkelse, skal virksomheden udelukkes fra at deltage i udbud i hele Europa i fire år. Virksomheder kan forsøge at forkorte perioden med interne undersøgelsen, men for personen med dommen, vil forbuddet følge med, selvom du skifter virksomhed,« fortæller Andreas Christensen.

Følg forløbet

Kommentarer (8)

Anne-Marie Krogsbøll

Artiklen bekræfter fornemmelsen af, at grader af korruption ikke er et ukendt begreb i Danmark. Og af, at det er meget svært at afdække, jfv. eksemplet med de to topchefer, som privat er gode venner. Måske kunne lige præcist den slags "inhabilitet" i nogen grad forebygges, hvis forhandlerne direkte skal skrive under på, at de IKKE har et personligt forhold til hinanden? Hver gang?

Man kan jo også undre sig over, hvad der gemmer sig i denne sag:
"Region Syddanmark har brudt reglerne i forbindelse med ansættelsen af 10 af de 12 cheflæger og direktører, der i dag er ansat på åremålskontrakter med store løntillæg og gyldne håndtryk."
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/chefer-fik-guldkontrakter-i-det-skju...

Hvad kan regionens motiv være til at forgylde udvalgt personale på den måde?

"Selvom reglerne er klart formuleret i en af de første paragraffer i aftalen om åremålsansættelser, har hun valgt at acceptere sygehusledelsernes forklaring om, at de ikke har være opmærksomme reglerne." http://www.fyens.dk/indland/Massivt-regelbrud-i-regionen-Chefer-fik-guld...

Hvorfor skal vi endnu engang høre på, at man ikke drager til ansvar, når det bliver afsløret, men vælger at tro på, at der er tale om uvidenhed fra de ansættende personers side? Er det ikke netop disse personers job at kende reglerne, når de har ansvaret for ansættelsesforløb? Det lyder ikke troværdigt at skylde det på "uvidenhed".

Et første skridt på vejen ud af dette morads ville være, hvis vi i Danmark vågnede op og indså, at vi nok slet ikke er så lidt korrupte, som vi tror, sådan at vi begyndte at undersøge disse sager ordentligt.

Lars K. Hansen

...og indså, at vi nok slet ikke er så lidt korrupte, som vi tror...

Er du gal - så mister vi måske også troen på at vi er det mest lykkelige befolkning i verdenen. (ironi kan forekomme).

Der har været korruption i DK i mange år, jeg tør slet ikke tænke på hvad der er foregået inde bag ved klub-/loge-murerne som den almen dansker ikke anede noget om.

Dit forslag om at forhandlerne skal tilkendegive personlige forhold i en kontrakt lyder ikke helt dumt.

Anne-Marie Krogsbøll

Lars K. Hansen.

Der har været korruption i DK i mange år, jeg tør slet ikke tænke på hvad der er foregået inde bag ved klub-/loge-murerne som den almen dansker ikke anede noget om.


Enig. og så længe det holdt sig under et vist niveau, og samfundet i øvrigt kunne hænge sammen, så alle kunne ha' en rimelig tilværelse i det, så ville jeg nok ikke gå så meget op i det. Men sådan er det ikke mere - det er fiflerier, fuskerier, korruption, vennetjenester, der ser ud til at dominere og styre samfundsudviklingen nu - på bekostning af dem, som ikke selv fik gaflet til sig i tide. Magtens netværk har sat sig alt for tungt på tronen, på bekostning af resten af os.

Min private teori er, at New Public Management har været med til at belønne og fremelske ledertyper, som primært går efter egen vinding, egne bonusser, egne fratrædelsesgodtgørelser, egne fordelagtige "networking" til senere brug - og som blæser på samfundet - "Because I'm worth it".

Claus Jensen

Jeg talte engang med en chef fra en stor virksomhed, der nævnte, at han var lidt træt af en leverandør, han lige havde snakket med, fordi han ikke havde haft en stor julegave med. Det var på det tidspunkt, at jeg indså, at alle de her gaver ikke har noget med networking og høflighed at gøre. Det hele er ren og skær bestikkelse...

Anne-Marie Krogsbøll

"En lille gruppe ansatte sørgede hvert år i december for at tømme afdelingens budget ved at forudbestille varer hos it-firmaet Atea. Varer, som man i de fleste tilfælde ikke med sikkerhed kan sige, at regionen har modtaget. De er nemlig hverken blevet registreret, bogført eller blot afstemt som forudfakturerede"
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/regionsansatte-kobte-ulovligt-it-for...

Jeg er spændt på, hvad det er for en "lille gruppe ansatte"...

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen