Hver eneste opsporing med Smittestop-app har kostet 44.700 kroner

29. januar 2021 kl. 07:4313
Hver eneste opsporing med Smittestop-app har kostet 44.700 kroner
Illustration: Version2.
Smittestop runder to millioner brugere og godt 800 smitteopsporinger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det går fremad med smitteopsporingen i den nye Smittestop-app. Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter, hvor det fremgår, at i alt 53.365 brugere har meldt sig smittede i appen. Samtidig har app'en rundet 2,1 millioner dowloads.

Tilbage i November skrev Version2 at app'en havde ført til opsporingen af 161 yderligere smittede.

Det tal er nu vokset - lige som prisen for at lave den er - til 814.

Sammenlignet med det seneste prisskilt på 36,4 millioner kroner for corona-appen giver det 44,7 tusind kroner per påvist smitteopsporing. Heri er ikke medregnet de smitteopsporinger, der kommer som følge af de primære smitteopsporinger ude i andet led.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
16. april 2021 kl. 20:41

Jo flere der installerer, og hjaelper andre med at installere, jo mere effektiv. Det tager mindre tid end det tager at skrive et harmdirrende indlaeg paa v2, og batter ogsaa mere i den virkelige verden.

12
16. april 2021 kl. 18:26

Der er jo ikke nogen der tror på at Netcompany skulle lave dette uden nogen former for indtjening, så havde man ikke budt på opgaven, og så havde man ladet den være rigtigt gratis, altså Pro Bono arbejde for en god sags tjeneste. Så indtil det er modbevist så er der opsporet små 900 personer for DKK 36 mio. er det pengene værd, eller kunne man have opsporet flere for de samme penge på en anden måde?

Det koster ca. 2/3 app i tests (jeg så sidst omkring 200 kr/test) hver dag. Der finder vi 500-900 smittede, altså mellem 2/3 og lige så mange smittede fundne. Tallene i dag viser 430.000 prøver (dvs over 85 mio kr.) og 633 smittede for en 22 timers periode. Bare til kontekst når du og andre kigger på tal og vælger at fokusere på det tal, som viser, at app'en fanger nogen, som kun testes pga app'en. 100.000 har, som jeg har gjort en enkelt gang, angivet app'en som en af årsagerne til bestilt PCR-test.m - 100.000 er alligevel en sjat og vel en indikation for at app'en faktisk virker rigtigt.

Kunne pengene være brugt bedre? Uden tvivl. Det kan de altid. Kunne Netcompany have givet app'en helt gratis til det offentlige? Jeg tvivler stærkt. Der er grænser for gaver fra private virksomheder til det offentlige, og konkurrenter kunne med god grund rejse en sag overfor konkurrencemyndigederne hvis Netcompany leverede helt pro bono. Gaven ville skulle vedligeholdes, og så ville der være et problem jf. https://www.kfst.dk/faq/udbud/nyt-udbud/fase-1/kan-offentlige-myndigheder-modtage-en-gave-uden-et-udbud/. Læg dertil at det gratis tilbud var på en anden app (som skulle bruge GPS) end den som halvdelen af landets befolkning i dag har installeret.

Som skrevet har jeg selv modtaget en notifikation fra app'en. Pågældende person havde dog allerede ringet til os og informeret, så app'en var ikke udløsende faktor for vores test.

I øvrigt, og jeg håber virkelig det giver sig selv for de fleste: jeg repræsenterer på ingen måde Netcompany, på samme måde som en salgsassistent ikke repræsenterer Netto, og hvad min direktør siger og hvordan han siger det er hans ord og valg, og jeg har på intet tidspunkt haft den fjerneste mulighed for at påvirke hvad han siger og gør. At du nærmest doxxer mig, finder jeg meget skidt for en debat.

11
13. april 2021 kl. 23:46

Kunne nogen have lavet en app der var billigere og bedre?

Det korte svar er nej.

Det er kun dagdrømmere og djØFFERe som vitterlig tror at man kan lave smitteopsporing vha. bluetooth.

Alle andre med bare et minímum af klarsyn og teknisk indsigt vil vide at det er en dødssejler - men det skal ikke forhindre The Usual Suspect i at dræne samfundets kasse.

10
13. april 2021 kl. 23:07

Ja det er meget sjovt Malthe. Jeg kan se du repræsenterer leverandøren. Men 36 mio. for en app der rent faktisk ikke rigtigt virker er vel rimeligt mange penge. Når jeg siger den ikke virker er det baseret på egen erfaring som corona smittet. Om der er fem myndigheder der stiller krav på samme tid er sådan set underordnet. Det er en app med 3 valgmuligheder. Dog er brugergrænsefladen dog ikke så slem som Aula - det er vel det positive man kan sige om den. Lad os bare sige at på baggrund af de 36 mio. plus den “gratis” start (her tænker man jo at så den jo udviklet), så virker det ret dyrt. Det som måske giver lidt modstand er din virksomheds direktørs udtalelser i medierne. Det er en dyr app der ikke leverer, og man kuppede sig til den i sin tid, og nu vælger man igen Netcompany fordi det er nemmest for kravstiller da den allerede er hos jer - sådan foregår det. Det ved alle, specielt Netcompany, og derfor gav de den “gratis” væk. Der er jo ikke nogen der tror på at Netcompany skulle lave dette uden nogen former for indtjening, så havde man ikke budt på opgaven, og så havde man ladet den være rigtigt gratis, altså Pro Bono arbejde for en god sags tjeneste. Så indtil det er modbevist så er der opsporet små 900 personer for DKK 36 mio. er det pengene værd, eller kunne man have opsporet flere for de samme penge på en anden måde? Kunne nogen have lavet en app der var billigere og bedre? Huske på at det kun er nogen virksomheder der kan byde på den her slags opgaver - ikke nødvendigvis dem som besidder kompetencerne, men dem som er prækvalificerede og/eller på rammeaftale med de pågældende myndigheder.

8
13. april 2021 kl. 17:20

Der skal jo også projektledelse ind, og alt muligt andet "fedt-lag" ind over den her slags projekter.

6
8. februar 2021 kl. 12:22

Hvordan hulen kan det koste 36.4 millioner at udvikle og drive den app? Det lyder fuldstændig vandvittigt i mine ører.

Selv hvis man har brugt konsulenter til 1000 kr/time så svarer det til 215 konsulent-mande-måneder.
Hvor mange ansatte kræver sådan en app? Hvis det er 10, så har vi betalt for 10 mand i 21.5 måneder, lyder stadig vildt, specielt taget i betragtning at Corona virusen kun er ca 12 mdr gammel..

Jeg har ikke medregnet server omkostninger og evt. support (er der support i appen?), meeeeen... come on, servere er billige disse dage...

En anden måde at kigge på det på er at for 36.4 millioner kan man hyre 60 programmører og driftsfolk i et helt ÅR til 50.000 kr/md. Noget er galt her...

5
4. februar 2021 kl. 09:58

Et fingerpeg kunne måske være hvis man spørger personer som har fået besked via app, om de også har fået besked om "nære smittede" ad andre kanaler.

Det fingerpeg findes allerede.

Fra https://smittestop.dk/status/:

Tal for brug af Smitte|stop-appen til og med uge 4</p>
<p>Antal downloads af smitte|stop: 2.153.371</p>
<p>Antal smittemeldinger i appen: 54.130</p>
<p>Antal personer der har angivet smitte|stop som årsag til testbestilling: 89.780*</p>
<p>Antal Covid19 positive personer, der har angivet smitte|stop som årsag til tidsbestilling: 824*</p>
<ul><li>Bemærk at faktiske tal forventes at være højere, idet svarprocenten på coronaprover.dk er ca. 60%

Mig bekendt viser tallene kun dem, som kun har angivet appen som årsag, og det er også de tal, som V2 i denne artikel har benyttet.

4
1. februar 2021 kl. 12:27

Men kunne man have fundet de smittetilfælde som app'en fandt?

Det svar må vist blæse i vinden, da app (heldigvis) ikke sporer hvem man har været "tæt på i længere tid".

Lige for tiden er det vist kun kollegaer og medpassagerer i offentlig transport man er tæt på i længere tid --- ud over familien, som man nok kommunikerer direkte med hvis de er corona-ramt.

Et fingerpeg kunne måske være hvis man spørger personer som har fået besked via app, om de også har fået besked om "nære smittede" ad andre kanaler.

2
29. januar 2021 kl. 14:08

Hvis de tal står til troende – 36 mio udvikling versus 814 smittede. Så er det i mine ører en meget dyr app.

Jeg tror at man kunne få meget smitteopsporing for de penge.

Et eller andet sted tænker jeg altså på om der virkelig ikke er en eneste offentligt ansat chef, som laver en cost/benefit analyse af de penge han/hun bruger på den app?

Ville de virkeligt bruge de penge på samme måde, hvis de selv skulle betale, eller ville de mon have sagt at man godt kunne nøjes med de referenceapps som Google hhv. Apple lavede?

1
29. januar 2021 kl. 13:56

Undskyld mig, men er der ikke lidt Ekstra Bladet sensationsjournalistik over den overskrift?

Hvis prisskiltet skulle baseres udelukkende på hvor mange smittede der bliver fundet ud af det blå, så passer det med de 44.700 kr, men hvis prisskiltet skulle sættes ud fra hvor mange folk som bruger app'en, så er vi nede på 17 kr.

Læg dertil fremskrivningen af potentielle folk som kunne havde været smittet, hvis ikke folk havde reageret på beskeden fra app'en om at man skulle lade sig teste.

Er de 44.700 kr / person i så fald godt givet ud?

Hvis det betyder at blot 1 person længere nede i den potentielle smittekæde undgår at blive indlagt på intensivafdelingen (eller blot på den almindelige medicinske sengeafsnit), fordi app'en har fundet en der er postiv, så vil jeg mene vi har ramt break-even eller fået en direkte gevinst i forhold til belastning i sundhedsvæsenet.

Mig bekendt er det ikke just billigt at være patient på intensivafdelingen, når man kigger på omkostninger per dag. :-)