En årlig undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at 37 procent af de samlede danske myndigheder i 2010, ikke havde ajourførte it-beredskabsplaner.
Det er fortsat kommunerne, der halter bagefter når det gælder opdatering af beredskabsplanerne. Kun 49 procent af landets kommuner har en ajourført beredskabsplan hvorimod hele 79 procent af de statslige myndigheder, har tjek på beredskabet.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i, om myndighederne løbende opdaterer deres it-beredskabsplaner som minimum hvert andet år.
Tendensen går dog i den rigtige retning. Siden 2008 er det samlede tal for alle offentlige myndigheder med en ajourført it-beredskabsplan steget fra 48 til de aktuelle 63 procent i 2010.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.