Hvad er SOPA? Kom med bag om kontroversiel antipiratlov

Antipiratloven SOPA skaber røre i USA. Se en grafisk gennemgang af lovforslaget her.

Loven er endnu ikke vedtaget. Men lovforslaget er i sig selv så kontroversielt, at det er det mest omdiskuterede i it-branchen på den anden side af Atlanterhavet lige nu.

SOPA - Stop Online Piracy Act - er et amerikansk lovforslag, der skal begrænse netpiraternes krænken af ophavsret - for eksempel ved at dele musik, film og software gratis på nettet uden tilladelse.

Hvis loven vedtages, får det amerikanske justitsministerium blandt andet mulighed for at beordre domæneregistrarer, altså virksomheder med ret til at tildele domænenavne, til at hive bestemte hjemmesider ned fra nettet.

Internetudbyderne kan blive tvunget til at blokere adgangen for visse kunder, og også søgemaskiner som Google kan blive bedt om at holde op med at linke til hjemmesider, der er i konflikt med loven om ophavsret.

Mens blandt andet film- og pladebranchen, men også it-selskaber som Microsoft, Dell og McAfee støtter op om indholdet i SOPA, har lovforslaget fået en anderledes hård medfart fra internetbranchen i USA.

Google, Facebook, Paypal og Twitter er blandt de virksomheder, der overvejer et fælles blackout af deres hjemmesider for at sende et signal om, at SOPA efter deres mening gør mere skade end gavn.

Læs også: Google og Facebook overvejer blackout i protest mod antipiratlov

Læs også: Hostingfirma trækker støtte til omstridt SOPA-antipiratlov tilbage efter kundeflugt

Modstanderne af SOPA mener, at loven vil føre til øget censur af internettet og ikke vil have nogen nævneværdig effekt over for piratkopiering.

I denne infografik fra BusinessInsuranceQuotes.org kan du få overblikket over lovforslaget, og hvilken betydning det vil få for blandt andet søgemaskinebranchen og internetudbyderne.

Via: Business Insurance Blog

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Andreas Korsgaard

jeg tror der er noget galt med den infographic ting.

Så hudt jeg visker, var microsoft en af dem der "pressede" BSA til at stoppe med støtten af SOPA (i dens nuværende form), og jeg mener bestemt af al franken er en af modstanderne (han står her som en af støtterne)

edit: my bad, franken er en co-sponsor til PIPA, men bryder sig ikke om SOPA i dens nuværende form.

  • 0
  • 0
Henrik Pedersen

Gør den forskel at EU / Danmark 100% ønsker at kopiere den. Så vi kan lige så godt hæve vores parader med det samme, så vi ikke bliver taget med bukserne nede.

I øvrigt bryder internet censuren her i Danmark allerede §77. Forebyggende censur. Spæring af Piratebay, AlfoMp3 (eller hvad det nu hed), for slet ikke tale om børnepornofiltret?

Edit: Puha, skal vidst lige passe på nu. Kan ikke huske om børnepornofiltret er en frivillig ordning. Jeg ved dog i hvert fald at thepiratebay.org og lignende sider blev ulovlig gjort og blokeret ved højesteret.

  • 2
  • 0
Baldur Norddahl

Desværre bliver grundlovens paragraf om censur fortolket meget snævert. Den censur der hentydes til var en ordning, hvor alt skulle godkendes før det blev udgivet. Ikke engang kineserne har en ordning, som man ville fortolke som censur i grundlovens forstand :-(. Det er baggrunden for at vi tilsyneladende allerede har censur-lovgivning.

Amerikanerne har en væsentlig stærkere anti-censur tradition. Hvis vi skal håbe på hjælp fra en grundlov, så skal det være den amerikanske.

  • 2
  • 0
Jens Christensen

Jeg bed mærke i, at strafferammen var op til 5 års fængsel for at streame 10 stykker musik eller film. Hvis et stykke musik kan downloades lovligt for 12 DKK, synes jeg godt nok at det er ude af proportioner, også selvom musikken multipliceres og tabet dermed kan være større. 'Kan være', fordi det at man bruger streamet/kopieret musik ikke nødvendigvis betyder at man ville have købt det, hvis det ikke kunne fås ulovligt, og at man således ikke kan beregne tabet som X downloads á Y kr.

  • 1
  • 0
Anonym

Hvis man begrænser internettets frie bevægelighed, så fjerner man tilsvarende en del af internettets grundlag.

Det må være op til de enkelte lande, at forholde sig til internettet, og i den forbindelse har vi klare regler for hvad der er ulovligt i Danmark.
Børneporno, bliver ikke mere lovligt af at det ligger på internettet. Et hvert medie der udbreder børneporno, er ulovligt i Danmark. Her er det serveren / udbyderens ansvar at fjerne det ulovlige indhold.

Der ER i domænesystemet åbnet mulighed for at de enkelte lande kan forholde sig til egen lovgivning. I den forbindelse, er det kun et problem, at man tillader udbydernes servere at være placeret i andre lande end indehaveren af Domænerne.
Der skal være sammenhæng mellem Serverudbyder -> Domæneejer -> Legalt tilhørsforhold, så kan de enkelte landes lovgivning benyttes i forbindelse med Mediet internettet.

Der mangler kun mulighed for sikker egenidentifikation, så er ytringsfriheden sikret.
Så længe man ikke over for alle, kan identificerer sig selv i forhold til sit legale tilhørsforhold, kan man ikke påberåbe sig ret til ytringsfrihed.
Jeg skal over for alle, kunne dokumenterer at jeg er Thomas Hansen, når jeg udtrykker et postulat, og der igennem kræve min ret til frit at udtrykke mig, beskyttet af den Danske Grundlov.
DET skal på plads, inden man overhovedet kan tænke på at begrænse ytringsfriheden, på infrastrukturen internettet.
For hvem begrænser man ytringsfriheden for, alle, eller den enkelte, og i forhold til hvilken lov ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere