Hurtigere trådløse netværk tættere på mål

Mesh-netværk og WLAN med spark i er blandt en række standarder fra IEEE 802, som nu er klar til afstemning.

Et påske-møde i standardiseringsorganisationen IEEE har skubbet en række trådløse standarder tættere på mål. Det skriver Heise Online.

De berørte standarder er alle i 802.11-familien. Der er blandt andet tale om specifikationen 802.11s, der gør det muligt at skabe ad hoc mesh-netværk.

Det er netværk, hvor hver enhed virker som router og repeater, og derudover er enheden selv-konfigurerende.

Standarden gør det muligt for enhederne at etablere et netværk ved at forbinde sig til andre enheder og få internet-adgang, hvis bare én af maskinerne er forbundet til internet. Teknologien anvendes i mange udviklingslande, hvor traditionel fiber-infrastruktur er for dyr at anvende.

En anden protokol som har rykket tættere på færdiggørelse er 802.11n, som skal sætte fut i de tidligere specifkationer 802.11b og q og skal give båndbredde på op til 600 megabit per sekund. Det skal blandt andet muliggøre IP-telefoni via det trådløse udstyr.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere