Hvis der er nogen der får hurtigere busruter og flere ladestandere må der være andre der får langsommere busruter og færre ladestandere

I "gamle" dage ordnedes den slags trafiktællinger ved at give nogle gymnasieelever et lille fritidsjob med en gang imellem at stå på stationerne, udstyrede med en tæller.

Det fungerede da udmærket, og krænkede vist ikke nogens privatliv....

»Hvis man aggregerer dataen på bestemte måder, så mener jeg at det er tilstrækkelig anonymiseret. Men det er en diskussion, og der er udfordringer ved det, især når det kommer til delrejser,« siger Mette Nygaard.

Nå, og jeg "mener" at det er ønsketænkning baseret på varm luft.

Spørgsmålet er hvordan man kan garantere at anonymiteten er vedblivende sikret. Hvad nogen mener om at lege for skatteborgernes/de rejsendes penge, er ikke et argument.

Det samme gælder de argumenter, der fortælles. Der mangler ikke stationer, hvor det er særdeles velkendt at der mangler parkeringspladser til biler og/eller cykler. Det giver ingen værdi at forøge listen, som man alligevel ikke har tænkt sig at gøre noget ved.

Velkommen til "Big Brother". Det kan godt være rejsekort anonymiser data, men med den AL og computerkraft vi har i dag, så er det muligt, at spore alle rejser. Hvis der vælges, at undlade rejser/stop, hvor der er under f.eks. hundrede, betyder det, at udkants rejser nedprioteres for så at lukke. Velkommen til storbyen... Hvilken rejsemulighed har man, hvis man ikke ønsker, at dele sin rejse historik med alle, f.eks. via Rejsekortet ? Skal det så være mindst dobbelt så dyrt med en "kontant" rejse, kontra en "rejsekort" rejse.

Glemte V2 at spørge? Hvordan får rejsekortets brugere undtaget deres data fra denne brug?

Jeg har efterfølgende forhørt mig hos Rejsekort og Rejseplan A/S om hvilke data der sendes afsted, da der hele tiden bliver talt om anonymiserede data.

R&R kunne fortælle at nogele dataset er pseudonomiserede, dvs at de kan være personhenførbare, og andre data er anonymiseret. Måske Version2 kan tjekke op, hvad det helt præcist er for data, som sendes til Trafikstyrelsen? Og hvad må man med disse data (hvis det er bogføringsdata, som er anonymiseret/pseudomiseret, må man såoverhoevedet videregive dem?

Og derudover undrer jeg mig over at befolkningen skal stilkes data gratis til rådighed for virksomheder, der vil optimere deres egen business.

"En deltager spørger ind til det juridiske grundlag for at udstille dataen, og til det svarer Tobias Panduro: »Vores første spørgsmål er, om der er interesse i at få adgang til de her data, og hvilke potentialer, der er. Når vi så kender det, så kan vi kigge på, hvad der kan lade sig gøre, både teknisk og juridisk set.«"

Mærkelig bagvendt (men meget anvendt) tilgang. Det ville være mere logisk at starte med at undersøge, hvilke data man faktisk vil kunne levere på et lovligt grundlag. Så kan man jo altid bagefter gå i gang med at tænke over, hvad man kan bruge dem til. Med denne ønskebaserede tilgang - "Vi vil gerne have disse og disse data til disse og disse gode og - især - givtige formål" risikerer man at skabe et pres for endnu en gang at gå til kanten (og måske lidt over), ift. love og regler. Eller måske ligefrem "tilpasse" lovgivningen. Pludseligt er man i gang med alle mulige skumle formål, og så skal vi igen høre på, at det desværre ikke rigtigt kan lade sig gøre at bakke, for nu har man investeret så meget osv. osv.

"Same procedure as last year..." Bliver vi aldrig klogere?