Hul i Googles Gmail giver spammere frit spil

Sikkerhedsforskere har fundet et hul i Gmail, som kan udnytte tjenesten til at udsende store mængder spam-mails. Indtil videre er hullet testet med at udsende 6000 mails, hævder forskerne.

Et hul i Googles email-tjeneste Gmail gør det muligt at udnytte tjenesten til udsendelse af spam i store mængder.

Ifølge en rapport fra hold af brasilianske og amerikanske sikkerhedsforskere er det lykkedes holdet at benytte Gmail-kontoer til at sende over 4000 mails i løbet af kort tid fra en enkelt mail-konto.

Mails afsendt fra Gmail får som regel lov til at passere igennem spam-filtre, og derfor er tjenesten attraktiv for spammere, der hele tiden prøver at finde nye måder at omgå eksisterende sortlister og servere, som kan misbruges.

Forskerholdet har valgt ikke at offentliggøre detaljer om hullet i Gmail indtil videre. De henvendte sig sidste uge til Google, som endnu ikke har reageret på forskernes henvendelse.

I en opdatering skriver forskerne, at de mandag gennemførte eksperimentet én gang til med 2000 mails, og da var hullet ikke blevet stoppet.

Forskerne vil offentligøre detaljer om hullet på den brasilianske sikkerhedskonference SBSEG'2008, som afholdes i weekenden. Google har endnu ikke kommenteret hullet offentligt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere