Huawei-telefoner viste pludselig reklamer i låseskærm

Illustration: Twitter
Flere typer Huawei-telefoner begyndte for et par dage siden af afspille reklamer i låseskærmen, når ejerne af telefonerne havde funktionen Magazine Unlock aktiveret.

Pludselig dukkede Booking.com-reklamer op på flere Huawei-kunders telefoners låseskærme. Det skriver The Verge.

Det ser ifølge mediet ud til, at Huawei har bygget reklamerne ind i Magazine Unlock, en funktion som, når aktiveret, viser en række forskellige billeder på telefonskærmen, når telefonen er låst.

Det gælder for eksempel modellerne P30 Pro, P20, P20 Lite, Honor 10 og P20 Pro. Ifølge Android Police er reklamerne blevet vist for Huawei-kunder fra flere lande i Europa, blandt andet Storbritannien, Holland, Irland, Norge og Tyskland samt Sydafrika.

Det er muligt selv at fjerne reklamerne fra låseskærmen, hvis man vælger ikke at bruge et af Huaweis standardbilleder som baggrund, eller hvis man deaktiverer Magazine-funktionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere