Huawei sagsøger USA's regering for at udelukke dem fra markedet

Illustration: Veja / Bigstockphoto.com
USA's udelukkelse af Huawei fra det amerikanske marked er ukonstitutionelt ifølge Huawei, der nu hiver den amerikanske regering i retten.

Efter anklager om spionage og efterfølgende bandlysning fra amerikanske markeder har Huawei nu sagsøgt den amerikanske regering.

Det skriver Zdnet.com

Huaweis sagsmål stammer på baggrund af en amerikansk forsvarlov fra sidste år, der forbød Huawei at levere telenetværk til USA.

Huaweis chefjurist, Song Liuping, mener, at bandlysningen fra den amerikanske regering er ukonstitutionel, blandt andet fordi den specifikt udpeger Huawei ved navn, og Song Liuping betragter udelukkelsen af Huawei som et bevidst angreb på telegiganten.

»Den amerikanske kongress har ageret lovgiver, anklager og jury på samme tid, stik modsat den amerikanske forfatning,« siger Song Liuping til Zdnet.com

Huawei afviser alle anklager og slår fortsat fast, at USA ingen beviser har for, at Huawei skulle have udøvet spionage. Samtidig anklager Huawei den amerikanske regering for at have hacket Huaweis servere, samt stjålet emails og source codes fra Huawei.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize