Den senere tid har der været en heftig debat om, hvorvidt det er sikkerhedsmæssig forsvarligt at bruge udstyr fra den kinesiske virksomhed Huawei i centrale dele af den elektroniske kommunikation.
En del af den danske debat har drejet sig om, at Huawei skulle have et særligt tag i den del af det danske mobilnet, som TDC står for, og at det danske selskabs britiske pendant, British Telecom (BT), skulle være i færd med at smide Huawei på porten.
Disse forudsætninger er imidlertid ikke helt korrekte, viser en kortlægning foretaget af Ingeniøren.
Mediet har været i kontakt med de fire mobiloperatører Telia, Telenor, TDC og 3. De står tilsammen bag mobilnettet i Danmark.
Det viser sig, at TDC langtfra er ene om at anvende Huawei som leverandør. Således fremgår det af svarene fra selskaberne, at de alle i et eller andet omfang anvender udstyr fra den kinesiske virksomhed.
Antenner og basestationer
TDC oplyser, at Huawei er leverandør til det, der kaldes Radio Access Network (RAN) inden for 2G, 3G og 4G. Som navnet antyder, dækker RAN over det udstyr, der hører til mobilmasterne. Det vil sige antenner og basestationer. Nogle kalder det den mindre intelligente del af mobilnettet.
Den egentlige forretningsmæssige logik ligger nemlig i det, der kaldes core-nettet, som samler og behandler al kommunikationen fra masterne, altså fra RAN.
Eksempelvis er det i core-delen af netværket, at autentifikation af abonnementer håndteres.
Hvis et fremmed lands efterretningstjeneste for alvor ønsker at få snablen ned i dansk telekommunikation, så er core-nettet stedet at befinde sig. Dermed ikke sagt, at kompromitteringen af en enkelt mast i RAN-delen – eksempelvis ved Christiansborg – ikke også kunne være ønskværdigt set fra en modstanders perspektiv, men hvis man skal have det hele med, så er det i core-nettet, det sker.
Som leverandør af udstyr og drift til core-netværket bruger TDC svenske Ericsson.
Telenor og Telia oplyser, at selskaberne ikke anvender udstyr fra Huawei i core-nettet.
Sammen driver Telenor og Telia et RAN – altså et netværk af master – i regi af selskabet TT-Netværket. I dette netværk bliver der ved nogle master anvendt antenner fra Huawei. Ifølge Telia gælder det mindre end en procent af masterne.
Både Telenor og Telia beskriver antennerne som passivt netværksudstyr. Det henviser til, at der i bund og grund er tale om et stykke metal ved de pågældende master.
Sidst, men ikke mindst er der teleselskabet 3 Danmark. 60 pct. af selskabet ejes af CK Hutchison Holdings Limited, der har hovedsæde i Hong Kong og dermed Kina. 3 oplyser, at selskabet udover at anvende Huawei-udstyr i RAN-delen af 4G-nettet også benytter Huawei i det centrale core-netværk i forhold til både 3G og 4G.
British Telecoms rolle
Den britiske teleselskab British Telecom (BT) har spillet en indirekte rolle i den danske debat. Således bliver der i et af spørgsmålene fra Lisbeth Bech Poulsen til Claus Hjort Frederiksen henvist til, at BT har annonceret, at selskabet vil fjerne udstyr fra Huawei i mobilnettet.
Sådan er det ikke helt. BT har tidligere oplyst til Ingeniørens søstermedie Version2, at man siden 2016 har arbejdet på at fjerne Huawei-udstyr fra core-netværket. BT oplyser, at den beslutning udspringer af principper inden for netværksarkitektur, selskabet har arbejdet efter siden 2006.
Ifølge en mail fra BT’s kommunikationsafdeling handler disse principper blandt andet om sikkerheden, men også om at anvende udstyr fra flere leverandører i core-nettet - som så ikke lige er Huawei.
Når udstyr fra det kinesiske selskab alligevel er endt i core-nettet hos BT, skyldes det, at BT overtog et andet selskab, EE, i 2016. Og i EE’s core-netværk var der udstyr fra Huawei.
Sideløbende anvender BT udstyr fra Huawei i RAN-delen af sit netværk, både 3G og 4G. Og så vidt vides er der ingen planer om at lave om på dette.
Det vil også sige, at der ikke umiddelbart er den store forskel på, hvordan TDC anvender udstyr fra Huawei, og så hvordan det ser ud i BT’s netværk. TDC har dog tidligere oplyst, at Huawei står for driften af virksomhedens 4G-netværk.
TDC understreger over for Ingeniøren, at selskabet altid følger »de danske myndigheders anbefalinger og har en løbende og tæt dialog med blandt andre Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste«.
Uanset om en virksomhed er leverandør til RAN eller core, så kan det ifølge kilder med indsigt i området, Ingeniøren har talt med, give problemer, hvis den pågældende leverandør misbruger sin status. Principielt er det værst, hvis der er tale om core-nettet, da der her er central adgang til alle informationer og funktioner.
Udover muligheden for spionage så kunne en anden potentiel trussel være, at udstyrsleverandøren slet og ret vælger at slukke for hele eller dele af mobilnettet.
Ingen smoking gun
Selvom der gennem årene har været udtrykt store bekymringer – ikke mindst fra amerikanske efterretningstjenester – har der endnu ikke været fremlagt konkrete beviser på, at udstyr fra Huawei faktisk bliver brugt til spionage. Desuden har Huawei konsekvent benægtet alle anklager.
Eksempelvis i form af en henvendelse til det Folketingets forsvarsudvalg dateret 10. december 2018.
Her forsikrer direktøren for Huawei Danmark blandt andet de danske politikere om, at gældende lovgivning bliver fulgt, der hvor det kinesiske selskab opererer.
Som bekendt er fravær af bevis ikke bevis på fravær. Og i det lys er det op ad bakke for Huawei i tilstrækkelig høj grad at sandsynliggøre, at der ikke er noget at komme efter.
Og selvom teleudstyr fra Huawei (og andre) i dag er fuldstændigt tilforladeligt, er der i princippet ikke noget til hinder for, at det kan ændre sig som følge af en softwareopgradering.
Ovenstående er et sammenskriv af en analyse fra dagens udgave af Ingeniøren, der kan læses i sin helhed på dette medie.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
