HTC taber Android-patentstrid til Apple

1 kommentar.  Hop til debatten
HTC ventes at appellere en amerikansk afgørelse om, at HTC har krænket to af Apples patenter. Google hævder, at selve Android klarede frisag.
18. juli 2011 kl. 14:18
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Apple har vundet første runde af selskabets patentsager mod konkurrerende mobiltelefonproducenter. Den amerikanske handelskommission ITC har afgjort, at HTC krænker to af Apples patenter. Det skriver All Things Digital.

Apple mente, at HTC krænkede fire patenter, men har altså foreløbig blot fået medhold i to af patenterne. Det er ifølge All Things Digital de samme to patenter, som Apple også mener, at Motorola krænker.

Et enkelt delpunkt i det ene af de to patenter, hvor Apple har fået medhold, kan muligvis forbindes med Android-styresystemet, som anvendes af både HTC og Motorola. Det drejer sig om et patent, der beskriver automatisk genkendelse af strukturer i indkommende data og fremhævning af strukturerne på en brugergrænseflade.

Google hæfter sig dog ved, at Apple ikke fik medhold hos ITC i de to øvrige patenter, der mere direkte kunne have givet problemer for Android-styresystemet. Google forventer også, at HTC vil få medhold i en appel og blive frikendt for alle fire patenter.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
21. juli 2011 kl. 11:05

Interessant når ITC har afgjort, at HTC krænker to af Apples patenter - så har disse 2 patenter nok haft en vis værdi.

God sommer til - også - open source folket :-)