HTC klar med tavle-pc med Chrome OS til november

20. august 2010 kl. 09:0112
Googles styresystem finder nu vej til tavle-computerne. HTC vil lancerer en model baseret på Chrome OS til november.
Artiklen er ældre end 30 dage

Efter Apples succes med iPad, har resten af verdens hardware-producenter arbejdet på overtid for at komme op med noget tilsvarende.

Og mens de fleste vil basere deres produkt på Android eller Windows 7, tager HTC skridtet videre og vil bruge Googles kommende styresystem Chrome OS.

Det skriver Reuters, der har oplysningerne fra en velinformeret blogger, mens HTC ikke selv har bekræftet.

Ifølge rygtet vil HTC's tavle-pc få en opløsning på 1280 x 720, hvilket er lidt bredere end iPad'en, samt to gigabyte RAM og mindst 32 gigabyte lagerplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den vil ramme det amerikanske marked i november, mere præcist fredag den 26. november, dagen efter amerikansk Thanksgiving, hvor der er tradition for at begynde juleindkøbene.

Chrome OS er rent browserbaseret og kræver konstant opkobling til internettet for at virke. Browseren Chrome og en indbygget musikafspiller er de eneste applikationer, der kører lokalt, mens resten bliver baseret på Googles webtjenester som Gmail og Google Docs.

Det skrabede styresystem vil kun blive solgt præinstalleret med netbooks - og altså tavle-computere - som Google er sikker på fungerer med Chrome OS. Lanceringsdagen for platformen er meldt ud til 'slutningen af efteråret'.

Samsung har også en række tavle-pc'er på vej. Her forventer man at kunne præsentere en model med Android 2.2 på en messe for forbrugerelektronik i Berlin i starten af september.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
20. august 2010 kl. 12:08

offline support, forstås. Sorry :)

2
20. august 2010 kl. 09:50

Chrome OS er rent browserbaseret og kræver konstant opkobling til internettet for at virke

Med andre ord - den virker kun der hvor du allerede har en stationær eller bærbar.

I metroen, bussen og flyet hvor det er mere praktisk med en tavle-pc kan du ikke bruge den - håber der kommer en offline mode. Ellers vil jeg da hellere have en iPad.

10
20. august 2010 kl. 12:22

Citat wikipedia.org:

Google Chrome OS will follow the Chrome browser's practice of leveraging HTML5's offline modes

Så skulle den ged vist være barberet færdig.

11
20. august 2010 kl. 12:41

Tablet formatet er genialt til mobil video, og selv skærmens opløsning skriger på at få lov til at afspille video. Hvorfor i alverden begrænser de sig til en musikafspiller?

10+ timers HD video afspilning er IMHO en af de vigtigste features i en tablet.

3
20. august 2010 kl. 09:57

Forstået pointen i Chrome OS... Jeg har haft kigget lidt på en beta og selvom det er en beundringsværdig idé, så virker den ikke rigtig før at vi har 3G dækning OVERALT og jeg mener virkelig OVER ALT!

4
20. august 2010 kl. 10:23

Hvilket iøvrigt er lidt underligt da USA da om noget er landet hvor der ikke er 3G dækning overalt... og de steder hvor der er 3G dækning, der er kapaciteten i periode til at grine af.

5
20. august 2010 kl. 10:47

Jeg har nok misforstået noget, men hvad skal man med 2 GB RAM og 32 GB lagerplads, når det eneste man skal køre er en browser? Ok, musikken fylder selvfølgelig lidt, men det burde da ikke kræve så meget RAM.

7
20. august 2010 kl. 10:59

RAM til styresystemet, 8-10 faner med krævende web-apps skal nok suge en del af den og lagerplads til netop musikken.

Er Gears, til offline support, i øvrigt pillet ud af Crome OS?

9
20. august 2010 kl. 12:09

Er Gears, til offline support, i øvrigt pillet ud af Crome OS?

Gears er klogeligt nok lagt på hylden til fordel for HTML 5 native offline support: http://bit.ly/cFNChy

1
20. august 2010 kl. 09:48

Jeg har svært ved at se fidusen i en skærmdims, der ikke kan bruges som andet end musikafspiller, hvis der er Internetforbindelse. Browseren er jo ligegyldig, hvis ikke der er forbindelse.

Så ville jeg hellere have Android på den, så man kan køre applikationer lokalt. Men fidusen er måske at "sælge" den til mobilselskaber, som giver den "gratis" væk mod et bundet, dyrt abonnement. Mobilselskaberne kan jo nok se fidusen i, at man skal være "på" hele tiden.

12
20. august 2010 kl. 13:08

Så ville jeg hellere have Android på den, så man kan køre applikationer lokalt.

Der er vel ikke noget der forhindrer at du kører lokalt fra det "eksterne" memory card som er monteret internt i maskinen. Applikationer som Google Docs er allerede lavet så de automatisk synkronisere uanset browser.
MHT database opslag kan browseren jo godt vise de sidste data som den har i cache (den skal så mærke dem med tid/dato så brugeren ved at de kan være "gamle" eller allerede ændret i DBen.

Hvis du mener at du føler dig "utryg" ved ikke at have applikationerne installeret lokalt er det fordi du har brugt Windows for længe. (Det er ikke nødvendigt at montere en web-applikation før den køres)

(i det hele taget er der mange mennesker der ikke forstår det faktum at en web-server kun er en simpel file server)

13
20. august 2010 kl. 13:27

(i det hele taget er der mange mennesker der ikke forstår det faktum at en web-server kun er en simpel file server)

Det er måske fordi, at den rent faktisk er andet end en simpel fil server. En Web server er faktisk efterhånden alt andet end en simpel fil server.