HP's nye business-bærbare: Smil, og du er logget på

Hewlett-Packards nye netbook har fået en berøringsfølsom skærm og ansigtsgenkendelse. De nye netbooks er beregnet på firmabrug og til studerende med mulighed for at presse 10 timer ud af batteriet.

En berøringsfølsom skærm kan være en bekvem måde at betjene en bærbar pc på, især hvis man sidder klemt i et flysæde, hvor det er akavet at komme til at bruge pegefeltet på tastaturet. Og nu kommer skærmene også til den øvre ende af netbook-markedet.

Hewlett-Packard har netop lanceret en ny version af dets Mini-netbook 5102, som har fået en multitouch-skærm.

Da Version2 sidste år testede netop en bærbar pc fra HP med multitouch var konklusionen, at det mest var selve trykfølsomheden og mulighederne for eksempelvis at scrolle ved at bevæge fingeren henover skærmen, der fungerede bedst. Selve multitouch-fagterne, som de kendes fra Apples iPhone, er mere besværlige på en bærbar pc på grund af håndens stilling.

De nye multitouch-netbooks fra HP har en 10,1 tommers skærm, som fås i enten WSVGA-opløsning på 1024 x 600 pixels eller den såkaldte HD-udgave på 1366 x 768 pixels. Begge har LED baggrundsbelysning. Det er med til ifølge HP at presse op til 10 timer ud af batteriet, hvis man vælge modellen med seks celler og vælger den strømbesparende opsætning i styresystemet.

Netbooken er udrustet med en Intel Atom N450-processor, som er én af de nye Atom-processorer med indbygget grafikchip fra Intel og understøttelse af 64 bit.

HP har også indbygget ny software til ansigtsgodkendelse ved hjælp af det indbyggede webcam, som gør det muligt at logge på pc'en blot ved at sidde foran den, hvorefter softwaren kan genkende brugerens ansigtsstruktur.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Netbookbegrebet blev indført med Asus Eee, og dækkede over en bærbar computer, der var både lille og billig. Små bærbare eksisterede allerede (specielt japanske fabrikanter lavede meget små bærbare computere), men de var typisk meget dyre og rettet mod businesssegmentet i stedet for forbrugermarkedet.

At kalde enhver lille bærbar for en netbook er derfor misvisende: Hvis den koster over 5000kr, er det en subnotebook -- et navn, der bliver brugt om små, dyre businessbærbare.

Så er HPs nye bærbare en netbook eller en subnotebook? Uden at kende prisen, kan vi ikke sige det, men blot det, at den er rettet mod businesssegmentet tyder på det sidste.

  • 0
  • 0
Martin Juhl Jørgensen

HP har også indbygget ny software til ansigtsgodkendelse ved hjælp af det indbyggede webcam, som gør det muligt at logge på pc'en blot ved at sidde foran den, hvorefter softwaren kan genkende brugerens ansigtsstruktur

Man må da prøve at tage et billede af ejeren uden han opdager det, printe det og så lige logge ind.

  • 0
  • 0
Vijay Prasad

Hvordan performer sådan en netbook (Atom N450) ifht. f.eks. en gammel Thinkpad X41 Pentium M - som jeg tilfældigvis står og vil til at have udsiftet :-)

Kan man overhovedet sammenligne, eller skal man forvente mindre?

Mvh,

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere