HP vinder over Oracle: Tvinger Oracle til at lave software til Itanium

Oracle skal uden ekstra omkostninger for HP lave en version af Oracles software til HP og Intels Itanium-processorer.

Oracle slipper ikke af sted med at droppe Itanium-platformen. HP, som i dag stort set er den eneste serverproducent, der benytter Itanium, har nemlig fået medhold i en retssag, som pålægger Oracle at fortsætte med at lave software til platformen.

Det oplyser HP i en pressemeddelelse.

De to it-giganter er mødtes i retten, fordi Oracle har besluttet, at selskabet ikke længere vil lave software som eksempelvis Oracle Database til Itanium-processorerne.

Det, mente HP, er i strid med en aftale mellem de to selskaber fra 2010, hvor Oracle gik med til at levere software til Itanium. Den aftale har dommeren i den igangværende retssag valgt at opretholde, og Oracle skal således fortsætte med at levere software til Itanium, indtil HP stopper med at anvende platformen.

Det indebærer, at Oracle skal lave en version af selskabets software til Itanium uden ekstra omkostninger for HP.

Itanium-processorerne blev udviklet i et samarbejde mellem Intel og HP, hvor Intel havde behov for en 64 bit-platform, og HP havde behov for en afløser for Alpha-processorerne. Imidlertid har platformen aldrig vundet stor udbredelse blandt andre hardwareproducenter. Ikke mindst på grund af fremkomsten af x64-platformen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere