HP til erhvervskunder uden garanti: Slut med gratis fejlrettelser og opdateringer

Fra februar skal serverkunder hos HP betale for fejlrettelser og firmwareopdateringer, hvis garantien er udløbet. Også selv om fejlen har været i produktet fra starten.

It-giganten HP har ifølge den amerikanske tech-side Slashdot meddelt eksisterende serverkunder, at fejlrettelser og firmwareopdateringer fremover vil koste penge, hvis garantien er udløbet, og virksomheden ikke har en supportaftale.

Ifølge Slashdot har erhvervskunderne modtaget mails, der specifikt nævner det produkt, der anvendes i virksomheden. Derfor fremgår det ikke, om der er tale om en generel politik for alle serverprodukter, men der skulle ifølge Slashdot bl.a. være tale om en ændring i forhold til HP ProLiant, HP Integrity og HP 9000.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Høgh

Og udover at HP formentlig vil blive en bedre forretning, så vil producenterne af 555 timere vel også opleve fremgang, når den potientelle anvendelse udvides fra home office printere til det mere professionelle udstyr.

  • 2
  • 2
#3 Christian Nobel

Og udover at HP formentlig vil blive en bedre forretning, så vil producenterne af 555 timere vel også opleve fremgang, når den potientelle anvendelse udvides fra home office printere til det mere professionelle udstyr.

Nu har jeg læst dette igennem adskillige gange, men det giver stadig ingen mening.

Der er givetvis en eller anden form for subtil humor gemt, men kan vi ikke få en translation for dummies?

  • 3
  • 0
#4 Jonas Larsen

Det virker næsten for dumt til at være sandt. Det minder mig rigtigt meget om da Lenovo prøvede at fjerne system update servicen, hvilket gav et ramaskrig og massere af tabt salg, hvilket da også gjorde at de ombestemte sig inden for 6-12 måneder.

Hvis jeg ikke bare kan hente driver, firmware og andet til en server fra HP, garanti eller ej, så skal jeg da også til at overveje alternativer.

  • 4
  • 0
#5 Claus Jacobsen

@Christian Nobel - jeg tror måske han har en svag hældning til tonere og de timere der skulle sidde i HP's printere som "lukker" for maskinen når den føler den har printet for mange, men jeg er så absolut ikke sikker. - Selvom jeg umiddelbart synes det er en elendig sammenligning.

Det her med at kunne hente drivere via en side hvor man kun kan få adgang hvis man har en valid serviceaftale, det er jo noget der har eksisteret i rigtigt mange år. Backup-producenter, netværksproducenter og server producenter har jo gjort det i umindelige tider.

Mit umiddelbare bud på hvorfor de gør det her er nok i virkeligheden mere en skelen til at få fjernet nogle af de 3.parts ukurrante servicefolk og ikke mindst en del af det grå marked som er derude. Virksomheder som vælger at gå udenom HP's partnerlandskab og som måske også kunne give lidt skår i glæden hos nogle kunder ved at de måske ikke er helt så godt certificeret som de burde være. Det er bare mit umiddelbare bud, men jeg kan jo let tage fejl.

Jeg tror virkelig det også er for at få fjernet en del af det grå marked som de ikke umiddelbart ellers kan fjerne. Her vil der lige pludselig kræves en samstemning mellem kunde og serienumre på jern. (HP's DL380 serie har jo blandt andet automatisk download af firmwareopdateringer direkte fra Bios og kan administreres via One-View) Med andre ord. De har noget lettere ved at se hvor stort det grå marked egentlig er og det vil unægtelig blive noget lettere for dem at tracke ruterne i det grå marked.

  • 1
  • 0
#7 Morten Nielsen

Har det ikke altid været sådan at du ikke kunne hente firmware upgrades/patches med mindre din HP server/storage maskine enten var under garanti eller på en eller anden for for serviceaftale(CarePack eller kontrakt)? - Eller måske rettere sagt, at du ikke LOVLIGT har kunnet hente upgrades/pathces...

Nu melder de det så bare ud offentligt.

  • 0
  • 1
#9 Morten Borg

Har det ikke altid været sådan at du ikke kunne hente firmware upgrades/patches med mindre din HP server/storage maskine enten var under garanti eller på en eller anden for for serviceaftale(CarePack eller kontrakt)?

Nej, de har altid ligget frit tilgængeligt til download på deres hjemmeside - både til servere, blades, enclosures mv.

Det giver bestemt anledning til at man som virksomhed ser sig om efter alternative leverandører hvis de virkelig mener det seriøst. Om ikke andet presser det blot yderligere på, at man får minimeret mængden af hardware til fordel for Azure/Amazon etc.

Jeg har altid været stor tilhænger af HP's produkter NETOP pga. den åbne strategi vedr. software, modsat eksempelvis Cisco.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere