HP sadler om: Samler pc og print i ny gigant-afdeling

HP samler sine print- og pc-divisioner og sætter direktør i spidsen, som tidligere var fortaler for at skille pc-divisionen fra resten af firmaet.

Verdens største producent af pc'er, HP, samler nu sine pc- og printafdelinger i én og samme division.

»Denne sammenlægning vil bringe to forretningsenheder sammen, som hver for sig har et globalt førerskab,« udtaler HP-topchef Meg Whitman i pressemeddelelsen.

Læs også: Officielt: HP fyrer Leo Apotheker og ansætter tidligere Ebay-chef

Formålet med at slå de to enheder sammen er at rationalisere og optimere HP’s globale go-to-market-strategi, branding, supply chain og kundesupport, fremgår det af pressemeddelelsen.

Den nye organisation, Printing and Personal Systems Group, får Todd Bradley som chef. Han har været direktør for HP's pc-division siden 2005.

Todd Bradley mente ellers i september 2011, at HP burde skille pc-divisionen fra resten af selskabet.

Læs også: HP-chef: Adskil pc-divisionen fra resten af HP

Men det forslag har Meg Whitman, der i efteråret afløste daværende HP-topchef Leo Apotheker, altså nu endegyldigt sendt i graven.

HP sammenlægger pc- og print-divisioner

København, den 21. marts 2012 – Verdens største it virksomhed, HP, ændrer organisationen, så de to pc- og print-divisioner bliver samlet i ny organisation: Printing and Personal Systems Group. Chef for den nye enhed bliver Todd Bradley, som har været executive vice president for HP’s pc division siden 2005.

Ved at kombinere disse to enheder vil HP rationalisere og optimere HP’s globale go-to-market strategi, branding, supply chain og kundesupport. Det vil give en bedre kundeoplevelse og skabe innovation og nye spændende produkter på tværs af computere og printere. Det vil også give muligheder for besparelser og profitabel vækst og dermed skabe et grundlag for yderligere investeringer i forretningen.

“Denne sammenlægning vil bringe to forretningsenheder sammen, som hver for sig har et globalt førerskab, siger Meg Whitman, president og chief officer hos HP. ”Ved at skabe den bedste kundefokuserede innovation og effektive drift, kan vi skabe endnu bedre muligheder for kunder, partnere og aktionærer.”
Læs mere om sammenlægningen af HP’s pc- og print-divisioner i den vedhæftede internationale pressemeddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere