HP lancerer privat sky-as-a-service

Private skyer og et nyt it-system til at administrere skymiljøer er nogle af ingredienserne i HP's skyudspil, som særligt sigter imod større koncerner.

Geneve. Sikkerhed er en af de helt store barrierer for virksomheder, der overvejer at skifte til et cloudbaseret it-miljø. Det gælder ikke mindst for koncerner med mere end tusinde ansatte, og det er netop dem, at HP forsøger at ramme med den pakke af nye tjenester, som selskabet nu lancerer.

Skypakken indeholder flere elementer. Et af dem er den nye tjeneste ?HP Enterprise Cloud Services-Compute?. En tjeneste som HP beskriver som private skyer, men som en tjenesteydelse. Det er en cloudbaseret platform i stil med Amazons EC2, den er bare gemt godt væk bag en firewall og er dermed privat.

Blandt fordelene nævner HP hurtig udrulning af it-tjenester, sikkerhed og skalerbarhed, der betyder at virksomhederne løbende kan skrue op og ned for, hvor meget serverkraft og storagekapacitet, de har brug for.

HP mener, at især større selskaber ind til videre vil være bedst tjent med ikke at flytte hele infrastrukturen i skyen, men derimod at mikse offentlige og privat skyer med mere traditionel it-infrastruktur. Dertil har de udviklet HP CloudSystem, et system til at regere og administrere en infrastruktur, der består af både skytjenester og mere traditionel it.

Endelig består HP's skypakke også af en række tjenesteydelser, der skal hjælpe firmaer med at finde ud af, om de skal i skyen, og hvordan de eventuelt skal gøre det. HP vil således hjælpe sky-kandidaterne med at lave business-cases for at finde ud af, om det er rentabelt at springe i skyen, samtidigt med at de vil lave en køreplan for implementeringen af private eller offentlige skyer i dele af systemet.

Hertil hører også CloudMaps, som er en række skabeloner eller trin for trin-manualer til, hvordan it-chefer integrerer de mest udbredte applikationer fra blandt andet Microsoft og Oracle i den skybaserede platform.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere